Kamptråd Kamptråd 25/26: FCK - AGF, fredag d. 08.08. kl. 18.00
Salling23
Kamptrådsekvilibrist
Last edited:

Topholdet kommer til byen – men vi har noget at bygge videre på.
Så gælder det F.C. København. Holdet, der aldrig rigtigt har haft brug for at være heldige – fordi de har to hele Superliga-hold i truppen og penge til at købe VAR. De er kommet flyvende fra start med 3 sejre i ligaen og 2 i Champions League-kvalen, og de ligner et mandskab, der er i gear allerede.
Det her bliver en test. Måske den største vi får i grundspillet. Men det bliver ikke nødvendigvis en ensidig affære.
AGF mod FCM – et skridt i den rigtige retning
Kampen mod FC Midtjylland viste endelig noget, vi kunne tro på. Vi spillede fodbold. Vi holdt i bolden. Vi skabte noget. Både mod 10 og 11 mand sad vi faktisk på opgøret.
Det store minus! Vi mangler bare nogen, der kan sparke bolden ind. Mortensen kæmper med det for tiden. Når vi endelig får chancer, bliver de brændt eller ender i halve indlæg uden adresse.
Men spillet... det var der. Og det er vigtigt, for mod FCK får vi ikke mange chancer. Dem vi får, skal ind.
FCK – bredde, kvalitet og tempo
Det er næsten grotesk, hvad de kan rulle ud. De kan rotere fra Champions League-kampe uden at tabe kvalitet og uanset hvem der starter, er det international kvalitet. Og så har de klassespillere på bænken, hvis noget går galt.
Deres styrke er deres bredde og deres kynisme. De behøver ikke dominere en kamp for at vinde den, men deres defensiv kan også være sårbare, hvis man tør presse dem højt.
Hvad skal fungere for os?
Samme attitude som mod FCM
Vi skal turde holde i bolden og vi skal presse dem i perioder, så kan jeg godt se os tage point(s) fra dem




