Bortset fra de landskampsindkaldte, trænede alle med i dag. Dog ikke Dalsgaard, Mølgaard, Yakob og Akoto

.
Uwe har meldt, at Dalsgaard ikke kommer med i træningskampen onsdag, mens Duelund vil blive prøvet. Dalsgaard træner ikke med, mens Duelund i dag gik til makronerne sammen med bl.a. Badji, Gyamfi og Power. Sidstnævnte er meget lydelig og lidt af en førerhund.
Der blev bl.a. trænet 3x7 på en meget smal bane, hvor det tabende hold (inklusive coach) måtte ned til de traditionelle 20 armbøjninger bl.a. anført af Uwe

. Intensiteten i det hurtige førstegangsspil var ekstrem høj, og Polle og Tingager formåede at komme op at skændes med en af de igangsættende assistenttrænere. Man ønsker bare ikke at tabe. Med flere nye spillere ind, kan man godt se, at konkurrencementaliteten har fået en tand yderligere.
Bliver spændende at se de 2x30 minutter onsdag mod Fredericia og dermed hvem, der er i spil til en 20-mands trup til søndag. Med nye folk ind og lidt færre skader, er der igen blevet kamp om pladserne.