Jeg er langt hen ad vejen enig med dig. Jeg tror heller ikke, Tonni Adamsen - eller en anden spiller på sammenligneligt niveau - kan gå ind og erstatte PM fra dag et i vores kollektiv. Og jeg tror (også), vi gør klogest i at holde den nuværende start-11 og håbe, det holder hele vejen. Jeg er fuldt ud af den overbevisning, at udskiftning vil rokke for meget ved kollektivet.
Det er givet afvejning af, at en spiller der slår PM af koster mere end AGF har råd til at give. Og i buret er det svært at finde højere niveau end JH, uden at bruge en del penge.
Spørgsmålet er, om konklusionen derfra er 'do nothing' i vinterpausen, og så se på det til sommer.
Men jeg er ikke enig i det med at skulle 'slå af'. 'Supplere' er også en mulighed. Og jf Holmerz pointe om integrationstid - som jeg køber delvist - skal effekt i efteråret '26 senest hentes i foråret '26.
Omvendt kan der være rationale i at hente Tonni A, hvis man alligevel har en aftale med ham fra sommer af, og hvis han kan affinde sig med en reserverolle i foråret. Han vil givetvis være en væsentlig mere målfarlig angriber at skifte ind ift. Badji og Serra. Og han kan så bruge foråret på at spille sig ind i systemet, så han kan overtage førsteangribertjansen til sommer.
Personligt tror jeg fortsat, der skal mindst en angriber ud, før der kommer en ny ind. Jeg har opgivet Badji, men jeg har en positiv fornemmelse ift. at Poulsen kan løfte Serra yderligere henover vinteren, så han kan bidrage mere.
Ift. TA synes jeg personligt, det vil være en perspektivløs transfer. Han bliver 32 til november. Jeg vil i hvert fald være skuffet, hvis TA og PM skal dele spilletiden på 9eren mellem sig efter sommerferien, så jeg vil håbe, at man kun henter TA, hvis ambitionen er at udskifte PM med en væsentligt yngre model til sommer.
Ift Serra og de løbende diskussioner, er vi nok en del der mener der er (bør være) mere i Serra. Jeg har bare meget svært ved at finde belæg for det i hvad JP har vist os.
Hvor er tegnet på tillid fra JP til Serra? Stiften rapporterede tidligt om en Haugen der ville væk og en Serra med ild i øjnene. Er han i så dårlig form, at hele efteråret skal bruges på at komme tilbage? Er han så udfordret taktisk at han stadig ikke har gennemskuet hvad der kræves af ham taktisk?
PM har holdt fint niveau det meste af efteråret, men Serra kommer meget sent ind. Han ser bestemt relevant ud i mine løb og bevægelser, så jeg har ham mindst et niveau over Badji. Men hvor man i sommers kunne dække sig ind under en ny start med JP og muligheden for at forløse ham, har jeg svært ved at finde den optimistiske vinkel nu. Han kan nogle ting, men jeg kan ikke sælge mig selv ideen om et forestående gennembrud id fra JPs sig signalerede manglende tillid.
Mht Adamsen ser jeg ham som oplagt. Reserve for / alternativ til PM, med mulighed for også at dække for Tobias Bech. Serra er der givet også i foråret, så han kan være old school 9'er-løsning i de få situationer det foretrækkes. Adamsen kan være variationsmuligheden på 9'er og 10'er, der koster indhop til Tchamche i foråret, men øger holdets styrke.
Fra sommer er det farvel til PM og Jørgensen. Jeg forestiller mig køb af en angriber og så finder man en model der håndterer Adamsen som rutineret fallback, en -forhåbentlig ung - førsteangriber med mål i støvlerne og en rolle et sted til Borgere. Det synes jeg ikke er uambitiøst, rent sportsligt. Det er kun et gæt, og jeg ved ikke om midlerne er til at hente en dygtig angriber. Men jeg forestiller mig det er planen.