Nå så startede VM uden at CV har hentet en eneste spiller, ikke engang de lejede spillere er der afklaring med endnu. VM varer godt 5 uger og løber ind til 19. Juli, så der kommer nok ikke til at ske noget før alle spillere er tilbage herfra. Det ser ud til at der er gang i den i Brøndby selvom det i første omgang er ungdomsspillere de henter. Ikke fordi det er rigtigt at hente en masse spillere i hvert eneste transfervindue. Men det ville have været det rigtige at hente et par stykker, der hvor der er store huller, inden spillerne kommer tilbage fra sommerferie.