Mit take på pyro:
Først og fremmest:
- jeg er ikke ung, jeg er ikke gammel, jeg er midt-i (47),
- jeg elsker fest og ballade,
- jeg er for pyro, når vi snakker det visuelle,
- jeg er i mod pyro, fordi det er ulovligt/farligt i hænderne på (evt.) alkohol- og/eller narkopåvirkede folk (ikke en generalisering).
Så kender I mit udgangspunkt.
Først og fremmest, big shout-out til dem som skaber en priceless stemning på stadion. Det gælder dem, der trodser vejr og vind, dem der galer med på alle sange og slagord, dem der bakker op om klubben i tykt og tyndt.
Pyro er FORBUDT - det er slået fast af DBU/Divisionsforeningen.
Hvis man IKKE mener, det bør være forbudt, mener jeg, man skal henvende sig ved lovgiverne.
Tag jeres protest og vis den ved DBU´s kontorer. Argumentér for, hvorfor det bør være lovligt, hvordan I vil håndtere det uden fare for andre uskyldige mennesker.
Lad være med at tage ALLE os andre som gidsler og polarisere fangrupperinger - i den sidste ende er vi vel alle i det her for én ting; SUCCES for AGF?
Hvis jeg skulle have respekt for jeres anarki, så skal I starte med IKKE at have masker/huer på! Det er så ansvarsfralæggende, som noget kan være. Hvorfor ikke stå ved hvem I er, hvad I gør og hvad I vil opnå?
Hvad er argumentet for jeres gemmeleg? Er I bekymret for karantæner? For at skulle punge ud (for det burde I)?
Det er jer, der SUVERÆNT påfører VORES ALLES klub omkostninger, dårlig PR og begrænsninger på tribunerne, men I vil ikke stå ved det?
Der er jer, der SUVERÆNT er ansvarlige for - I jeres egen selvfedme - at vi nu skal lukke tribunen i den første kamp i den nye sæson.
Er der én, som kan fortælle mig hvorfor? For jeg fatter det ikke!
Hvis man er utilfreds med færdselsloven hjælper det ikke at være anarkist - det er til fare for andre. Vi kan sagtens diskutere om fartgrænser visse steder bør være anderledes - det tror jeg ikke giver de store tvister - men det hjælper ikke, hvis folk selv mener, de har hjemmel til at regulere det.
Er man utilfreds så tag fat i Transport- og Justitsministeriet/Folketinget, lav et borgerforslag, protestér foran Chr.borg...men lad være med at tage andre som udsatte gidsler.
Hvis man er utilfreds med narkotikalovgivningen så tag fat i Sundheds- og Justitsministeriet/Folketinget, lav et borgerforslag, protestér foran Chr.borg...
Og sådan kan vi blive ved - vi lever i et skønt land med ENORMT højt til loftet. Der er bare ingen grund til at misbruge det.
Jeg ved det lyder kedeligt og helligt. Ja, jeg kører IKKE for stærkt (og de to gange jeg har gjort det, blev jeg stoppet og STOD VED DET)...primært fordi jeg er for nærig, men også fordi jeg har mistet familiemedlemmer til fart.
Og ja, jeg er imod narkotika, fordi jeg via mit arbejde har set ALT for mange sørgelige skæbner - jeg forstår godt lysten til rusen, og jeg har også selv prøvet det, men det gør det bare ikke lovligt, og det udsætter én selv/ens omgangskreds/familier for unødige bekymringer/"oplevelser".
Jeg synes også, der er mange skøre regler og love i landet generelt, men hvis vi vil ændre dem, må man gå via de rigtige kanaler.
Vil man ikke det, så vil man måske ikke ændringerne nok og så må man holde sig til foreskrifterne...uagtet om man kan lide det eller ej.
Jeg har også selv været 15-25 år gammel og lavet åndsvage ting...men jeg har altid stået ved mine handlinger og taget "straffen" herfor.
Måske er det egentlig MEST DÉT, jeg savner en stillingtagen til (fra de folk, som mener, deres anarkistiske tiltag er helt i orden, uagtet det går ud over en masse andre mennesker) - den er endnu ikke kommet mig for øre/øje.
PS: jeg har bevidst IKKE nævnt specifikke personer i min indlæg. Så håber ikke, ovenstående virker nedladende/trashy.
PPS: solen skinner - det er kongevejr.