New posts

Kamptråd Kamptråd 25/26: Silkeborg - AGF, fredag d. 21.11. kl. 19.00

  • Thread starter Thread starter Salling23
  • Start date Start date
  • Replies Replies: Replies 342
  • Views Views: Views 19K
Added to Calendar: 21-11-25

Vi skal spille fodbold i morgen.

Bliver det Jørgensen eller Emmery, der tager over for Arne?
Solbakken eller en rejsetræt Yakob ved siden af NP... kan NP overhovedet holde til at spille på kunst?
Lidt gammel tråd du har fundet der, men i mangel på ny tråd kan den vel godt bruges :)

Det vil være mit gæt at Jørgensen starter. Ikke så meget fordi han generelt er foran Emmery, for det virker han ikke til at være, men fordi vi spiller mod Jørgensens gamle klub og på kunstgræs. Solbakken er sikker starter, fordi han formodes at være den med færrest fysiske problemer og fordi han også er vant til kunststofbaner. Min gæt er at midtbanen hedder Solbakken/Yakob, mens NP starter på bænken Solbakken/NP bliver nok lidt defensivt, når vi også mangler Arnstad. Alternativet skulle så være at starte med Yakob på den venstre 10'er, som jeg egentlig tror vil passe ham godt, men så har vi ikke rigtig noget at bringe fra bænken.

Men egentlig træls, at vi skal udtage hold efter at nogle hold spiller på plastik.
 
Endelig fodbold igen!

Vi skal desværre spille mod et hold, der er et meget bedre sted end sidst vi mødte dem. Sidst vi mødte dem, der forsømte vi lidt for meget, at score i vores gode perioder, og det skal simpelthen ikke ske igen.

Det pudsige ved SIlkeborg er deres måde at spille på. De overbefolker centralt, med deres tre centrale midtbanespillere og deres to 10'ere, og så spiller de boldene ud til 1:1 situationer på kanten. Det pudsige er, nok fordi deres forreste ikke er de største spillere, at de har meget få indlæg.

Deres sideskift, sker gennem pasninger, så vores centrale spillere skal løbe mange meter for, at dække deres mange pasninger. Omvendt kan vi godt, hvis de er etableret i fase 1, være lidt afventende i det første pres, da de ligger lavt når det kommer til lange afleveringer og stikninger ned igennem organisationen. Så vi kan vente, efter det første pres og vælge det helt rigtig moment til at gå i pres med meget høj intensitet.

De spiller med brede 8’ere og smalle 10’ere, hvilket gør vi nok skal bygge op med 4 i bagkæden. Så Solbakken falder nok naturligt ned ved siden af DAlsgaard, alternativt skubber Sebastian Jørgensen (højre 10'er) helt op på sidste linje og Links det samme i modsatte side, og Carstensen spiller højre back og Kahl venstre back i vores opbygning.

Samtidig bør vi også, hvis vi spiller hurtigt kunne flytte deres 8’ere så meget at de kommer til at presse over meget lange distance, og derfor gør det mindre intenst.

Defensivt tror jeg at wingbacks skubber højt, og som udgangspunkt dækker 5-7 meter højere end resten af bagkæden. Jeg tror vores wingbacks er bedre 1:1 end ders, så det er ret spændende om vi vinder den kamp.

Jeg tror vores 10’ere derfor tager udgangspunkt lidt mere smalt i vores fase 1, således der er en god afstand mellem deres backs og 8’ere. Således der er nogle kanaler at finde vores 10’ere i. Derefter – hvis vores wingsbacks kommer til at ligge mellem deres 8’ere og backs, at det er naturlig at sætte dem op til 1:1 situationer, og efterfølgende indlæg.

Jeg tror vi stiller med


Beijmo – Dalsgaard – Kahl

Carstensen - Solbakken - Yakob - Links

Jørgensen - Bech

Mortensen
​
 
Der er jo den helt åbenlyse ting, at den spiller vi får på venstre 10'er - uagtet om det er Jørgensen, Bech eller Emmery - så vil personen som udgangspunkt starte bredere end Arnstad, og dermed kommer til at tage noget af det rum som Links spiller i. Jeg synes at vi i Farum alt for sjældent fik nok ud af Links' raids, fordi Bech i perioder trak en ekstra forsvarer over i vores venstre side. Vi var farligst, når Bech lå længere tilbage end Links faktisk, der var specielt én gang hvor Bech fandt ham i dybden.

Derudover kan Arnstad, og gør i løbet af en kamp, søge længere ned og være på linje med de centrale midtbanespillere og skabe et lokalt overtal.
Svarer lige i denne tråd, nu hvor den er åbnet:

Ja, problemet er lidt at både Bech og Jørgensen, som venstrefodede, er bedst som højre 10'er og vi er lidt ude i at gøre Bech mindre farlig ved at flytte ham ud til venstre. Men det er nok det sandsynlige scenarie. Emmery er mere oplagt på pladsen, men minder så måske for meget om Links i spillestil.

Men det gode, midt i ærgrelsen over at vi må undvære Arnstad, er trods alt at der har været en landskamppause, hvor det har været muligt at arbejde med de her relationer (med spillere som ikke har været kaldt ud til landshold). Bech og Links er trods alt så rutinerede, så det bør kunne indøves at de ikke træder hinanden over tæerne. Så må Bech bare søge mere ind centralt, hvor han også bedre vil kunne komme til skud med venstrefoden.
 
Et praktisk spørgsmål, hvor er det nemmest at parkere ved Silkeborg stadion, når man skal på udebaneafsnittet? Har kun været til regnskabsseminar derinde 😅

Der er overraskende meget plads klods op ad stadion (parkeringen Ansvej 98) uden at man behøver at komme vanvittig tidligt.
(Dog stadig over en time før kampen)

Ellers er der et industriområde tæt på stadion (Stagehøjvej) hvor jeg har parkeret, da jeg ankom under en time til kampstart.
Derfra tager det vel 12-15 minutter at gå til udebaneafsnittet.
Som jeg husker det, gik det noget hurtigere at komme væk fra Industriområdet og ud på motorvejen end det gjorde fra parkeringen ved stadion, men med de temperaturer vi arbejder med for tiden, så vil jeg nok foretrække varmen i bilkøen :)
 
Der er overraskende meget plads klods op ad stadion (parkeringen Ansvej 98) uden at man behøver at komme vanvittig tidligt.
(Dog stadig over en time før kampen)

Ellers er der et industriområde tæt på stadion (Stagehøjvej) hvor jeg har parkeret, da jeg ankom under en time til kampstart.
Derfra tager det vel 12-15 minutter at gå til udebaneafsnittet.
Som jeg husker det, gik det noget hurtigere at komme væk fra Industriområdet og ud på motorvejen end det gjorde fra parkeringen ved stadion, men med de temperaturer vi arbejder med for tiden, så vil jeg nok foretrække varmen i bilkøen :)
Klasse, mange tak :)

Nu har jeg en gang i Herning kommet relativt sent med udsolgt afsnit, og der endte jeg med at stå så jeg ikke kunne se ret meget, så missede begge mål fra Bisseck og Andersson 😅 Så regner med at komme i god tid og tage noget varmt tøj på :D
 
HAr lige en 10'er tilbage på min bettingkonto. Gad hviie' hvad man skal spille på i aften:unsure:
Jeg har spillet på og håber vi kan skrabe en uafgjort hjem. Med skader, karantæner og andet fravær (gætter eksempelvis på Yakob ikke kan spille en hel kamp) + manglende rutine hos erstatninger, kan jeg ikke se at vi kan hive en sejr hjem med mindre SIF imploderer.
 
Last edited:
Som nogle af jer andre også giver udtryk for, er jeg småbekymret for kampen i aften. Vi er pressede på midtbanen med Solbakken, der med meget stor sandsynlighed skal spille 90 minutter (hvilket han ikke har gjort endnu - dog 87 i Farum), Polle der kæmper med lægproblemer og ikke kan lide kunst samt Yakob, der kun har spillet 90 minutter én gang siden comebacket og først trænede med de andre i går efter en lang rejse. Med det in mente er timingen af Arnstads skade karantæne virkelig uheldig - ellers kunne han have spillet på den midtbanen. Gætter på, at Yakob starter og bliver skiftet ud for Polle relativt tidligt i anden halvleg. Alene på grund af ovenstående forventer jeg ikke, at vi kommer til at dominere dem, som vi gjorde i den seneste kamp mod dem. Specielt når det er på deres plasticbane.

I fronttrioen gætter jeg på, at Sebastian Jørgensen starter på Arnstads plads, og hvis han ikke løfter sit niveau fra tidligere på sæsonen, kræver det virkelig, at Tobias Bech spiller en stor kamp, hvis vi skal presse deres defensiv. Omvendt lukker de mange mål ind (kun Fredericia og OB har indkasseret flere), og har den næsthøjeste xG imod (kun overgået af Fredericia), så mon ikke, at Paddy kan komme frem til et par chancer, hvis vi kan slå bedre indlæg, end vi har gjort på det seneste. Så skal han bare være lidt skarpere, end han var mod SønderjyskE.

Imod FCM og særligt mod SønderjyskE synes jeg, at vi så bekymrende trætte ud efter pausen, hvilket giver god mening, når vi har roteret så lidt, som vi har. Jeg frygter lidt mere af det samme som i anden halvleg mod SE. Hvis den trend fortsætter, kan det godt blive en sløv afslutning på efteråret, men vi kan krydse fingre for, at landskampspausen har hjulpet lidt på energiniveauet.

Samlet set frygter jeg endnu et pointtab i aften og ville være lykkelig og lettet for de tre point her. Håber min bekymring bliver gjort til skamme 😅
 

Latest posts

Back
Top