Lidt nyt fra træningsbanen
Ærgerligt hvis Bech ikke frisk nok til at træne med her tre dage før kampen. Så har vi kun MA og Duelund og vi ved at Duelund ikke kan spille en hel kamp. Det er skidt.Det var sidste åbne træning i dag inden kampen mod BIF, så jeg tænkte, at det var en anledning til at kigge forbi, for om man dog ikke kunne få en MEM at se på træningsbanen. Desværre måtte han nøjes med sammen med Hvidt at se på fra træningscyklerne, at de andre spillede 11 mod 11.
Akoto og Bech deltog ikke i træningen, men der var virkelig konkurrence og god energi mellem de 22/23 deltagende spillere. Anderson blev skånet lidt ind imellem, men ellers bidrog alle “landsholdsspillerne”. Favoritopstillingen var en overgang lig med de 11 som forventet med Knoester på TKs plads. Mon ikke eneste kamp om pladserne igen bliver mellem Kahl/Links og Duelund/Bech som førstnævnte som favoritter. Personligt foretrækker jeg helt klart Links.
Julius B. viste sig virkelig frem med teknik og energi i forskellige midtbanekonstellationer. Sauer blev prøvet af på Beijmos plads og Anker på Tingagers. Tror virkelig godt man ved, hvor de ømme punkter er i forsvaret ved skader og karantæner. I 11 mod 11 gjorde de helt unge det overraskende godt. Også Duncan. Konkurrencen er blevet hårdere, selv når Bech, MEM og Akoto ikke er med. Hansen lavede lidt halvbane udsparksøvelser, som sad 100% i skabet hver eneste gang. Godt at se, at alle byder ind.
Uwe var prydet af en lille ferieskæg, men mon ikke det er væk på søndag.