Transfervindue Sommer 2026
Jeg har fået hørt det meste af det nye afsnit af Det hvide snit, og det kommer altså ikke ind i top 50 over bedste afsnit. Der er tre erfarne AGF-journalister til stede i samme rum, og de er alle informeret til fingerspidserne om alt det nyeste i klubben - og så ender det med en 'analyse' af Colin Rösler, som man kunne have læst herinde på under to minutter.
Det er det rene gætværk, og deres viden bygger på et enkelt tweet og et par sætninger fra træningen om, at han tackler igennem. Det får de 5-10 minutters snak ud af, som potentielt kun har gjort os dummere. Kunne de dog ikke have holdt en mand hjemme på redaktionen og taget et enkelt opkald til en journalist i Malmø, der på 10 minutter kunne have givet et seriøst og nuanceret billede af, hvem den her nye spiller er?
Nu var jeg ellers blevet ret positiv efter de seneste mange afsnit, men det her var ikke nogen god ide.
Jeg kan undre mig over, at de tilsyneladende hver dag er 3 mand til AGF træning i en tid, hvor Stiften måske har 1 mand til at dække Rådhuset.