Tre point af den størst tænkelige størrelse i dag. Flere gode enkeltpræstationer og som hold især en fin 2. halvleg.
Vi fik lagt det nødvendige tryk og skabt de nødvendige chancer mod en modstander, der helt tydeligt var kommet for at spolere kampen. Man skal til Herning for at finde en mere destruktiv tankegang.
Det hele parret med en imo uhyre ringe dommerpræstation. Der give vel tre-fire gule kort for lidt - og set fra c7 også et rødt for lidt (Kelvin på Røsler).
Problemet med Tykgaard er ofte, at hans mange fejl er af en karakter, som VAR af den ene eller anden grund ikke kan hjælpe ham med - bl.a. frispark, der ikke bliver fløjtet og til sidst resulterer i hjørnespark, hvorefter det er umuligt at kalde tilbage.
Jew: Klasseredning på Kelvins syge sakseparks forsøg - derudover en problematisk retur på et - indrømmet, drilsk - skud fra distancen. Godkendt. Vildt at være over fyrre og ha' de dér reflekser.
Mølgaard: The Boss og min MOM. Havde vi spillet i EL/CL istf. CoL hvis JP havde brugt ham fra sæsonstart? Han har sine begrænsninger, men kender dem selv til hudløshed og tager stort set altid den rigtige beslutning under pres. Stærk i duellerne - vildt, vildt løbepensum. Det er kun Beijmos vokale lederskab der savnes, når Mølgaard er på HCB.
Røsler: Ikke altid bedste venner med kuglen, men kom igen fint fra en kamp som centerback og duellerer forbilledligt. Det er jo lige før, JP står med et positivt problem (trods Tingagers fravær), når DLG igen er til rådighed.
Kahl: 2. halvleg var vel hans bedste i sæsonen so far. Påpasselig og vandt de nøgledueller, han tabte i Brøndby i sidste weekend. Attitude var det også undervejs - det klæder den vikarierende anfører.
Jacob A: Sløj 1. halvleg hvor udfordringerne ikke ville lykkes og med enkelte boldtab. Men fanden tog jo ved ham i 2. halvleg med mål, assist og masser af saftige dueller og løb. Han er vel nu dér hvor han var, lige før sin slemme skade - spændene hvor langt fra Galten vingerne bærer i længden.
Magnus K: Internationalt niveau. Det er meget få 8ere i ligaen, jeg ville bytte ham for, og jeg vil ikke blive overrasket, hvis der kommer bud fra større ligaer til vinter. Dejligt at vi har kontrakt med ham til 2030.
Solbakken: Jeg synes oprigtigt, han fylder for lidt i duellerne, og ville ønske, han tog lidt flere chancer i sit fremadrettede spil. Det bliver meget på tværs og bagud. Når det er sagt - så er det virkelig skønt at se ham tilbage i vigør og spille fuld tid.
Emmery: Trods en halvsløj dag er han alligevel involveret i skabelsen af flere chancer. Misser oplagte pasningsmuligheder til især McCowatt, men han bliver sikkert kun farligere herfra. Et par på C7 brokkede sig højlydt over en dårlig afslutning fra FE i 1. halvleg - det er jo helt off, manden er 19 år!
Tobas Bech: Et fysisk powerhouse og sikket arbejde, han ligger for dagen. Ikke alt lykkes, men han er sindssygt vigtig i begge ender af banen, ikke mindst nu, vi mangler Ting og Serra. Key pass ifm. 1-0 målet og selv tæt på fra distancen. Jeg synes, han begynder at ligne sig selv.
Bogere: Rigtig meget mellem felterne er rigtig fint - link-up, vendinger, driblinger og trusler i dybden. Men der mangler sgu' lige det sidste ...
McCowatt: Spiller jo 10eren ligesom Arnstad plejer! Voldsomt levende, undervejs - mangler stadig lidt slutprodukt, men det er til at se, at han bliver en gevinst for vores hold.
Tschamche: Endelig! Hvor man dog under den unge mand at komme på tavlen langt om længe <3
Links: 100 x bedre når han starter end når han skiftes ind. Hvorfor forstår jeg ikke helt. Men havde da set frem til, at han skulle udfordre en tydeligt træt Palsson. Det blev bare ikke til så meget.
SEB: Helt uforståelig indskiftning efter omstændighederne (og i lyset af det omvendte opgørs fadæse). Slet ikke et opgør for ham og indhoppet var også meget blegt.
Carstensen, Jønsson: UB.
Jeg tror, vi smadrer Lyngby om 12 dage og før en dejlig weekend der - og så er vi for alvor tilbage!