Djævelens advokat siger også, at Tonni Adamsen toppede i sidste sæson, i hvert fald på antal scorede mål. Han ligger lavere i denne sæson, hvor hovedparten af SIF’s fans også lader til at græde ret tørre tårer, hvis han forlader klubben.
Modsat har ikke kun Tonni Adamsen dykket ude vestpå - det har næsten hele SIF’s hold i denne sæson. Nye udfordringer sammen med bedre medspillere kan måske godt rykke ham ud af dødvandet, hvis han mærker sådan et. Vi jubler allerede over, hvordan Jakob Poulsen rykkede en tabertrup til at være ligaens ofte bedst spillende hold på ingen tid. Hvad sker der, hvis også Tonni Adamsen får en kop af trylledrikken?
Svært at sige. Hvad der er rigtigt at gøre på 9’er positionen er i mine øjne det aller sværeste spørgsmål lige nu.
@SteenA har til en start en klar pointe i, at Tonni Adamsen kan spille alle vores forreste tre positioner. Men skal/skal ikke er virkelig svær at kalde her.