Med Uhre og Adamsen ude af billedet på samme dag er jeg overbevist om, at vi skal kigge og tænke udenfor landets grænser.
Jeg har set lidt nærmere på Erik Botheim (knapt 26 år, burde være lige på kanten af sin bedste fodboldalder). Dygtig spiller med et underligt og meget svingende karriereforløb. Sine målmæssigt bedste sæsoner har han haft for tophold - Bodø Glimt og Malmø FF - så noget tyder på, at han er ret afhængig af, at hans hold er spildominerende. Fint nok, det kan vi honorere.
Video viser samtidig, at han også selv kan deltage i at skabe den dominans. Modsat Karol Czubak fra Motor Lublin (som jeg også prøver at snakke til AGF nu

) kan Erik Botheim også spille 10’er. Han er teknisk stærk og finder løsninger også lidt længere tilbage på banen, modsat den typiske 9’er. Botheim virker også god med ryggen til målet. Foran mål er han placeringsstærk. Han sparker godt med begge ben og er også stærk med hovedet. God attitude, markant udstråling, han virker til at tro rigtig godt på sig selv.
Han har knapt nok været handlet nogensinde, men er næsten altid gået på frie transfers, senest til Malmø FF, hvor han har kontrakt til december 2027. Vurderet til 3,5 millioner Euro får vi ham klart nok ikke gratis, og CV skal virkelig tro på, at her er endelig Patricks afløser. Men hvis det er tilfældet, kan jeg godt her se en spiller, der vil passe rigtig godt ind, og som vi vil kunne glæde os meget over i adskillige sæsoner. På samme måde har jeg det - fortsat - med Karol Czubak, men her kommer et (gunstigt klippet, selvfølgelig) preview på Erik Botheim: