Artikler om spillerne og klubben
Martin Hansen
Experienced member
Jeg har læst AGF's begrundelse for at trække sig fra X - den synes jeg giver mening: alt, der er lagt ud dér, er tilgængeligt mange andre steder, både AGF's SoMe og for updates på kampe, så er der også en masse andre platforme, hvor man kan få de updates. Klubben har ikke ubegrænsede ressourcer, og det kræver jo - formoder jeg - alligevel noget tid at holde en SoMe platform igang - og hvis ikke man kan gøre det godt, så kan man lige så godt lade være.
Det er en sølle forklaring de kommer med.
For det første så bruger de manglende kommunikation med Twitter fællesskabet som begrundelse men det er altså noget, AGF har valgt og kun AGF.
For det andet så er der ingen, som forlanger endsige forventer, Twitter eksklusiv content selvom klubben også bruger det i begrundelsen. Det er slet ikke meningen med Twitter for her er jeg enig i, der findes langt bedre platforme.
For det tredje så koster det squ ikke mange ressourcer at automatisere indhold på de forskellige platforme og lige bruge lidt tid på kommunikation. Det skriger til himlen, at andre klubber kan finde de midler mens JN plaprer løs om at vi skal være mindst lige så store som FCM.
Stig er spot on i forhold til det Twitter kan bruges til:
Jeg ved ikke om jeg synes 29 kroner om måneden er dyrt - men jeg synes ikke det er synderligt god fanpleje, nej. Især ikke som sæsonkortholder, kan jeg ikke forstå, jeg skal betale yderligere, for at kunne følge med. Så det lader jeg være med, og så er jeg i øvrigt videre.
Vi er rigtig mange for hvem det ingen mening giver at have et sæsonkort og så er prisen en helt anden og i et leje, hvor AGF+ bliver en direkte konkurrent til globale streamingtjenester. Det er ikke noget, jeg bare finder på, men noget JN selv har erkendt, at klubben er i underholdningsindustrien og derfor er AGF i konkurrence med anden underholdning. Han brugte selv Tivoli Friheden som eksempel.
Så jeg synes, AGF+ er latterligt dyrt men rent principielt bør fanpleje slet ikke ligge bag en betalingsmur men udgifterne ses som investering.
Jeg er ikke kunde i AGF's butik. Jeg er fan af en kulturinstitution i min by, hvor spillere, trænere, direktører, platforme og endda trøjer skifter jævnligt. AGF er - for mig - noget større end den enkelte hændelse
Problemet er summen af de tiltag jeg kalder anti-fan tiltag ikke et isoleret tiltag. Hvad bliver det næste tiltag? At fanzonen bliver gratis for sæsonkortholdere mens resten skal betale?
Alle de her tiltag, skaber bare et A og et B hold og det kan jeg overhovedet ikke se som noget positivt og slet ikke på den lange bane.