Det mest interessante for mig var diskussionen om Jacob Nielsens og Lars Fournais' fremtid. Først diskussionen om, hvor længe 71-årige Fournais vil fortsætte og om man kunne forestille sig JN som en fremtidig bestyrelsesformand. Og Egelunds snak om JNs tid i Randers, hvor han havde spurgt en i klubben (Randers) om det ikke var et underligt tidspunkt at JN stoppede efter ombygningen af Stadion i Randers, hvor der ellers opstod en masse nye muligheder for klubben. Egelund fik svaret, at det måske tværtimod var logisk, fordi det ikke var sikkert at det var JNs kompetence at pleje og bygge på noget bestående, som fungerede godt. JN er mere en iværksættertype.
Man kunne fristes til at føre den analogi videre til, når vores stadion står klar, men jeg tænker at der altid vil være brug for og mulighed for at innovere i AGF, fordi klubben fortsat er en vækstvirksomhed med potentiale til mere.