Skal vi prøve at vende tilbage til transfervinduet sommer 2025? Uwe Raus debatten kan fint tages i (fyr) træner-tråden.
Og kunne vi ikke prøve at skille tingene ad. Hvorfor er det så vigtigt, hvad aldersgennemsnittet i truppen er? CV forlænger med de spillere der er vigtige performancespillere. Det har intet at gøre med om vi skal bruge unge spillere eller ej. Han har sendt en række spillere afsted på lejeophold for at forsøge at give dem noget spilletid. Nogen herinde hævder så, at de havde niveau til at spille (top-6) superliga, men det har den sportslige ledelse altså erkendt, at de ikke havde. Den åbenlyst mest profilerede af dem var Gyamfi og han faldt klart igennem, når han fik chancen - også i de kampe han fik udenfor superligaen. Men klart mest på sin skoling/disciplin - og det kan der arbejdes med. Lige nu vurderede man blot, at det var vigtigt at han fik spilletid på et fornuftigt niveau.
De seneste transfervinduer HAR man tydeligvis haft en strategi om at købe yngre. Problemet, som andre herinde også gør opmærksom på, er at man ikke får det samme output for sine brugte millioner her og nu, når man anlægger den strategi. I hvert fald ikke, når vi ikke er parat til at ligge 25-30 mio for en 18-19 årig spiller, som der stadig skal udvikles på. Men hvis dette er strategien (og det er det vel stadig, sammen med ønsket om at få noget output fra vores akademier), så skal nåde ledelsen og vi fans også have tålmodighed med spillere som Gyamfi, Arnstad, Badji, Halsgaard, Bach og JJA som vi har hentet i de seneste vinduer. Og så lade være med at gå op i, hvad de har kostet os. Nogle vil slå igennem og andre vil ikke, men fælles for dem alle er, at de er blevet valgt i stedet for andre, bedre spillere, man kunne have hentet netop på grund af deres alder. Det er ikke spillernes skyld, at priserne er som de er blevet i dag.
Jeg tænker at CV også vil forsøge at hente spillere i alderen 20-22, der kan banke på til 1. holdet i den kommende sæson, men vi kommer ikke til at se 18-årige på vores 1. hold, før vi selv bliver i stand til at udklække dem fra vores akademi. Callø røg desværre ind i skader og formnedgang i efteråret, som satte ham tilbage, men det giver håb at han her sidst på foråret har spillet sig ind i Koldings opstilling i 1. division. Det bliver interessant at se, hvad man vælger at gøre med ham.