Vi har haft en 5 års plan med tydelige mål som var realistiske og ambitiøse. Vi indfriede dem ikke men var meget tæt på med pokalfinalen. Det burde vi også have for de næste 5 år og hvis vi har ambitioner så skal de mål hæves. Vi gør det så godt vi kan er virkelig vagt i min optik
Du vil simpelthen have en 5 års plan, som har mere ambitiøse mål end den seneste, hvor vi ikke indfriede et eneste mål?
Personligt kan jeg virkeligt ikke se behovet for en udmeldt plan. For mig at se vil den enten blive kritiseret for at være for uambitiøs, eller også er der for stor risiko for, at vi ender med ikke at indfri målene, hvorefter vi bliver kritiseret for det af medier og fans.
Det sidste var præcis, hvad der skete med den sidste plan. Den offentlige evaluering ignorerede fuldstændigt, at vi faktisk rykkede os ret meget (efter AGFs standard) og i stedet blev det bare til kritik fordi vi ikke mødte en række meget ambitiøse mål.
I klubbens nuværende situation er det sprængfarligt med en ny fem års plan. Det ville realistisk set blive noget med top seks hvert år indtil stadion var færdigt, og det ville man bare få på puklen for. Det ville være uansvarligt at have noget højere som målsætning i en situation, hvor vi har det femtestørste budget og ikke har mulighed for at skrue væsentligt op.
Jeg er ikke i tvivl om, at man internt opererer med nogle målsætninger for de kommende sæsoner. Jeg tror, målene for JP er nogenlunde som følger:
- Slut så højt som muligt i tabellen. Helst i top seks.
- Nå semifinalerne i pokalturneringen
- Udvikl spillet i en mere kontrollerende retning
- Få flere unge spillere integreret omkring startopstillingen
Men det er der bare ikke nogen, der gider høre på, og derfor har man ikke noget behov for at melde det ud.