Men hvem…? Går du feltet efter, er det lille.
På U-21 landsholdet har vi Theo Sander (p.t. OB, ret stærk mod os i går). Men også kun andenkeeper i OB, hvor han ikke har spillet i ligakampene. Hypet som et meget stort talent, før der stødte bump på vejen til i først FCK og nu OB. Det er slet ikke utænkeligt, at hans talent bliver forløst. Men det er ikke uden risiko at være den klub, der gør forsøget med en fast kontrakt.
En anden på U-21 er William Lykke fra FCN, der fik de første fem ligakampe i en meget dårlig sæsonstart, hvoraf FCN tabte fire. Det kostede helt kontant for William Lykke, der mistede pladsen til Andreas Hansen og ikke har spillet siden.
U-21’s tredje målmand er Anders Skov fra Hvidovre, som jeg har set i et par klubinterviews, men kun i meget få action-sekvenser. Han er en ret spinkel, meget afdæmpet og fornuftig ung mand, der næsten kan virke flegmatisk. Meget langt fra en boksgeneral.
Og blandt målmændene i de andre ligaklubber kan jeg ikke få øje på nogen.
I udlandet havde vi Oliver Christensen løseligt oppe at vende i går. Meget gerne for min skyld - 29 år og med landsholds- og megen anden erfaring - men måske for dyr eller uopnåelig af andre årsager. Hvad er der ellers af danske målmænd i udenlandske klubber?
Hvis vi skovede det bedst opnåelige svenske emne dengang vi hentede Wahlstedt, vil der være et land mindre at scoute i nu.

Har nogen af jer overblik over hvad der findes i Norge?
Der er også Østeuropa som nu for eksempel Kacper Tobiasz, som vi har haft oppe at vende i dag. Østeuropa har leveret os to rigtig gode keepere i Jovanovic og Grabara, og selvom Grabara jo klart var 1-2 hylder over hvad vi kan få på fast kontrakt, så var begge cases succeshistorier med målmænd, der trivedes på holdet og i øvrigt i Aarhus.