New posts

Superligaen 2020/2021

  • Thread starter Thread starter Di Stefano
  • Start date Start date
  • Replies Replies: Replies 2K
  • Views Views: Views 179K
Superligaen 2020/2021
Hej ikke andet end det han selv udtaler på Bold.dk, at han ikke har hørt noget om en interesse fra hverken BIF eller FCK, og det har hans agent heller ikke. Men derfor kan FCK jo godt have taget kontakt til Fiorentina. Det virker dog lidt mystisk, at gøre uden at spillerens agent bliver orienteret om interessen, men det kan jo være PC’s stil?
Men hvor skulle BT så have historien fra, hvis hverken spiller eller agent har hørt om det? Jeg gætter på at de har spurgt agenten og at han ikke har sagt klart nej på et spørgsmål om at FCK er inde i billedet.
 
……FC København skulle være tæt på at købe ham.

Den historie kender Diks dog intet til.

- Jeg har læst det samme, som du har læst. Jeg kender ikke noget til det. Min agent ringede til mig og sagde, at han ikke vidste, hvor det kom fra.

Jeg tænker ikke at Diks eller agenten lyver her, så ville det være smartere bare at undlade at udtale sig, så det er svært at sige hvor BT har opsnuset den. Men det kan være Fiorentina der lige vil se, om de kan få lidt flere transfer kroner ud af SIB (inden aftalen skrives under), ved at bringe FCK og BIF i spil ;)
 
De kan vel også have opsnuset at det er en spiller som FCK og BIF overvejer. Jeg tror det er omkring de to klubber at BT har bedst kilder og der de bruger mest tid.
 
Kan Bo H med sin bonderøvsstil og linjeløb motivere og styre de der selvovervurderende Evander-Kaba-typer?
Han er skøn og hvis det lykkes kan det blive giftigt, men jeg har svært ved at se det ske.
Jeg er bange for det er rigtig set - hvis Bo altså kan levere på mandskabsplejen som han er berømt for. Det er ikke sikkert det er samme mekanismer i en topklub, som i en klub i den dårligere ende.
Fcm har helt sikkert et problem med motivationen og indstillingen fra "alle" stjernerne og det skal de have gjort noget ved og når de så samtidig får 7,5 mio. for at afgive træneren, virker det som et oplagt bytte.
 
Jeg har svært ved at se Bo H lykkes i FCM, han har været outstanding i små klubber uden stort pres - her kommer han i en klub, der spiller både europæisk, med rige ejere der vil se resultater....
Men forstår godt FCM vil ha en lidt mere farverig personlighed end Priske, som tangerede det kedelige, flegmatiske... Men Bo er jo vild og ustyrlig, kan de leve med sådan en?

Jeg er en stor fan af Bo og så ham gerne til AGF, når den dag - om forhåbentlig lang tid - oprinder, hvor DN ikke leverer varen længere eller er blevet hentet til en større adresse. Jeg kan ligesom bedre forestille mig Bo H i parløb med JN end med de lidt selvhøjtidelige herrer på heden - men måske har jeg for mange fordomme om FCM. I al fald har jeg meget høje tanker om Bo H´s evner - også til at hente de rigtige spillere, men hidtil har det jo været fra lavere divisioner eller afdankede typer, han fik i gang igen. Nu skal han ha spillere til at yde fra en helt anden hylde, hvor han måske ikke selv får så meget at skulle have sagt ift rekrutteringen. Det bliver spændende at følge.
 
Meget enig.

Og så tror jeg Bo må droppe det der med at tro at han kan stå efter et nederlag og snakke om, at nu skal truppen have kærlighed og tillid. Det virker i de små klubber. Hos FCM tror jeg bare ikke de internationale spillere responderer så godt på den slags efter evt. at være skiftet ud og holdet har tabt. Tænk på hvor sure FCMs spillere nogle gange er over udskiftninger og egne dårlige præstationer selv når holdet vinder..

Vendt så lige til FCM taber oftere...
Det kommer til at eksplodere tror jeg.

Men Bo kan overraske mig og steppe op. Og jeg tror han har det i sig. Jeg tror godt han vidste at den tilgang gik i Horsens og Brønshøj, men ikke vil gå i FCM. Men vi må se.
 
Problemet kan også være de aftaler der bliver indgået med store profiler som Kaba, Evander og Sisto, for at kunne lokke dem til et så røvsygt sted som Herning. Hvis ikke Priske kunne tillade sig at smide en ugidelig spiller ned på u-19 holdet pga kontraktlige forpligtigelser, så kan Bo H jo nok heller ikke. Selvom det måske var en tur der ned der kunne sætte deres situation lidt i perspektiv.
 
Last edited:
Havde heller ikke lige set den komme med Bo til fcm, og lad os nu ser om det bliver ham. Men måske er det bare vores manglende fantasi fordi vi sætter ham i bås. Kan jo godt være han fint kan spille lidt mere fodbold end i Brønshøj og Horsens, det med de lange indkast, fysisk styrke, power, hovedspil passer sådan set fint ind.

At han formåede at sidde i 100 år i begge klubber er også en kvalitet - uanset om man synes han er lidt af en bulderbasse. Og uanset hvad et spændende valg at følge om det kan bære...
 
Efter at have tænkt lidt over den, så kan jeg godt se at valget af Bo Henriksen kan give meget god mening. I hvert fald hvis det skulle være en dansker. Rent spillestilsmæssigt er han nok ikke så langt fra FCMs klassiske dyder - han har bare haft langt dårligere spillere at udføre det med. Faktisk er han nok en af de senere års trænere i superligaen der har ligget tættest på.

Og dernæst, så har de nok brug for en anden type personlighed end Priske (og Thorup), som godt kan virke lidt reserverede og forretnings-agtige. Der kommer han jo med en helt anden tilgang.

I øvrigt lyder det til, at de tager lidt en "DN-tilgang" til trænerposten. Altså er det mere bliver et team, hvor cheftræneren overlader nogle ret store ansvarsområder til sine assistenter. Men spændende bliver det i hvert fald.
 
Man kan jo konstatere at FCM har haft sportslig succes og dermed også i en længere periode været i stand til at vælge de rigtige trænere. Spørgsmålet er så om de går i en lidt anden retning med Bo H og om det kan koste sportsligt. Økonomisk er det kun FCK det er foran, så det går jo næppe helt galt, men vi ved heller ikke hvordan det vil være med Bo H hvis det ikke helt kører og forholdene er til at han næsten kun kan skuffe, hvor han før næsten kun kunne overraske positivt. Jeg tror sådan set Bo H er dygtig nok, men man tænker også han er valgt ift den profil han giver udadtil. Under alle omstændigheder er det da interessant efter at han i lang tid er blevet diskuteret ifm med lidt større klubber, og engang også ifm AGF, med overvejelser om hvorvidt han passede til andre end underdogs.
 
Mit bud er, at hvis fcm havde haft en enkelt klasseangriber - Paddy, Wind, wilczek fremfor kaba - så var de klart blevet mestre. Det kan så fixes i næste vindue
Jeg er sgu bange for at Kaba bliver en bomber i næste sæson. Tykke Duncan har haft ham i intensiv angrebstræning, og det ser ud til at han ikke længere afslutter med “fuld smadder” ud i pølsevognen, men nu faktisk placerer sine skud. Hans afslutningsevner var den helt store svaghed, så hvis det er lykkes at lægge det om, så bliver han sgu nok skarp i næste sæson.
 
Kaba scorer på 19% af sine chancer, Wilczek på 29%. Laver man grov købmandsregning, så ville Wilczek have scoret 6 sæsonmål mere med samme antal chancer. De seks mål skulle selvfølgelig ikke alle have været til 3-0, men kunne have tippet mange kampe for fcm, der jo traditionelt kun har scoret få mål
 
Latest posts

Back
Top