Men den "strategiske krise" virker jo til at bestå alt imens, at vi dels er i et vadested, hvor JN tidligere har kommunikeret, at årene væk hjemmefra skal overleves, mens vores umiddelbare salgsstrategi ser ud til at være sat helt og aldeles på pause, uanset hvem der så er sportschef.
Tiden vil vise, hvornår vi kan vende hjem igen, og frigøre os af en mulig overskyggende overlevelsesstrategi (som jeg egentlig godt kan forstå, man er tilbøjelig til hellere at ville lægge på skuldrene af rutinerede kræfter fremfor mere uprøvede kræfter), og det vil/kan givetvis blive en hæmsko på talent-udviklingen og -spilletiden, indtil Nuovo Comunale står klar.
Det er logisk nok, hvis man har en førsteprioritet om at ville helskindet igennem de usikkerheder eller risici, ledelsen identificerer forbundet ved vores midlertidige status som værende kun delvist på hjemmebane, når vi spiller hjemme. Jeg siger hvis, fordi det er sådan, jeg har forstået JNs take på det tidligere.
Den flydende horisont for færdiggørelse af stadion er givetvis ikke kun en træls økonomisk byrde for ledelsen, men også en strategisk byrde, man gerne vil henover.
Hvis vi derfor modsat fokuserer på at adressere vores salgsstrategi, så synes jeg især, det er dér, den begynder at halte eller se lidt småkritisk ud. Jeg kan simpelthen ikke få øje på den whatsoever.
(måske fordi vi ikke forventer at være mærkbart sælgende klub i mellemårene her??)
Vores pæne salg af Bisseck og TK anledte en flot og stolt fortælling om en mulig niche i at være dygtig til at udvikle og sælge unge forsvarsspillere til større adresser, men vi har siden da investeret markant tungere i AJ end i førnævnte eksempler, og for alt hvad vi kan se lige nu, så ligner det ikke nødvendigvis en investering, vi kommer til at hive tandsmør hjem til brødet på.
Vi beror omvendt for tiden på soldater som Tingager, Dalsgaard, Kahl og Mølgaard, fordi de allerede er dygtige, men som der unægtelig heller ikke ser ud til at være mange salgsmillioner i fremad. (måske Kahl en dag kan sælges for noget nær den investering, vi selv lagde i ham som svensk u21-landsholdsspiller, men næppe heller mere end så)
Til gengæld spiller vi på en måde og med en opstilling, hvor der heller ikke er spor plads til flamboyante blikfang og hurtige millioner i typer som Achouri, Serginho eller Bischoff, og det synes jeg faktisk er problematisk. Emmery kan måske blive en sådan type, men det er svært at se vores let rigide system give plads til det.
Så, hvad er vores strategi, hvis den ikke er i krise? (det er et oprigtigt spørgsmål)
Venter vi "bare" på nyt stadion og afkast af akademiet en skønne dag, eller hvad vil vi i år, næst' år og året efter igen?
Jeg kan ikke rigtigt gennemskue det, og forhåbentligt tegner CV nogle flere streger snart, end blot en talentreserveret plads på bænken, selvom det selvfølgelig også er en form for start.
www.tipsbladet.dk
campo.dk
