Jeg læste at Tullberg sagde noget tilsvarende på pressemødet. Da kunne jeg godt mærke, at jeg blev både lidt træt og lidt munter på samme tid.
Træt, fordi jeg ORKER ikke, at dét skal til at være en ting hele 2026; at AGF er åh og ih så grove i munden, at vi trashtalker og har en hård tone på banen. Det er en antydning til, at vi bruger ufine, om ikke ulovlige, kneb til at tippe kampen over til vores fordel. Det gider jeg ikke, skal være historien, når vi nu rent faktisk bare spiller bedre end de andre i langt, langt de fleste kampe. Også så meget bedre, at det er useriøst at så meget som antyde, at det er mind games, der gør forskellen.
Munter fordi det er endnu et eksempel på, at FCM ikke er helt rolige, når de kigger stik øst og forbi Silkeborg...Det virker i stigende grad som om, de er ægte pressede af det, vi laver for tiden.
Mest træt dog... for jeg ved godt, hvad medierne kommer til at fokusere entydigt på.