Og det var ikke fordi du spurgte ham hvem han kiggede på og han svarede "Oh, Serra!" ?
Da jeg fik at vide, hvad han lavede, sagde jeg, at han ikke var den første agent, jeg havde mødt, der var ude for at se Arnstad. Og at jeg godt forstod, hans klub også havde øjnene op for ham. Agenten svarede så, at det ikke var Arnstad. Jeg smilede skævt og himlede samtidig med øjnene.
Derefter sagde jeg til ham, at jeg var dybt misundelig på hans job; at få lov til at rejse rundt i verden og se fodboldkampe. Men at jeg også godt vidste, jeg på ingen måde ville have kvalifikationerne til det.
Så fortalte agenten, at han var uddannet ét eller andet cand.idtræt-noget, som jeg ikke helt fangede. Jeg spurgte, om han selv havde været spiller, hvilket han afkræftede.
Nu nikkede jeg anerkendende og sagde, at jeg virkelig var imponeret over, at en mand, der ikke engang selv havde været spiller, havde så vigtigt et job. Men at jeg ikke kendte det mindste til agentbranchen.
Så forklarede han mig lidt om den, mens jeg bare lyttede benovet og nikkede og nikkede og indskød et forsigtigt "wow" i ny og næ.
Nu kunne jeg se, at der kun var små ti minutter til kampstart, så jeg skiftede taktik, tikkede en smøg mere og sagde så med et grin, at jeg ikke troede på hans afvisning om Arnstad. Han fastholdt det, mens jeg skævt smilende rystede let på hovedet for så at sige "ok, jeg tror på dig, men så er jeg sikker på, at det er Tobias Bech."
Agenten afviste det igen. Så sagde jeg undskyld, det er selvfølgelig Felix Beijmo, han er jo gratis nu. Og at det gav god mening. Agenten rystede igen på hovedet.
Derefter satte jeg kniven ind og brød ud med et "hvordan kan jeg være så dum, det er selvfølgelig Gift Links, I holder øje med." Agenten tøvede lige et sekund for længe og sagde så, at "Gift Links er en god spiller." Jeg sagde, at Gift Links er meget mere end en god spiller, at han har en menneskelig dimension som ingen andre på holdet.
Agenten nikkede og sagde, at de også godt vidste, hvor meget Links betød for integration af nye, unge spillere fra Afrika.
Så sagde jeg "come on - nu har jeg du jo sagt det - jeg lover ikke at sige det videre." Han tøvede et sekund og nikkede så.
Jeg har heller ikke sagt det til en sjæl. Ok, til min lillebror i løbet af kampen, men heller ingen andre.