Jeg har hørt det andre steder fra også; at AGF fans skulle være særligt nærtagende og derfor sjovere at drille.
Jeg kan måske godt se, hvad de mener; jeg smider selv med interiøret, hvis nogen prikker til mig på dén konto
Spøg til side: jeg kan faktisk godt blive oprigtig pikeret over den med CL hymnen, fordi den er slidt og ikke længere har nogen gang på jord. Vi har jo ikke for alvor så meget som hvisket hverken mesterskab, europa-bold eller medaljer, før det var endog meget realistisk, de seneste i hvert fald 10 år.
Medierne har! Men i AGF kredse har vi ikke - men medierne kører stadig på med de helt store gloser, så snart vi nærmer os toppen. Derfor bliver jeg faktisk også pikeret, når jeg så får skudt i skoene at vi fans også altid mister jordforbindelsen.
Dril mig gerne med, at min klub ikke vinder noget - det er fair game. Men det andet gider jeg ærligt talt ikke høre på længere... så derfor er det sikkert ganske fornøjeligt at prikke til mig med lige præcis dén.