New posts

Superligaen 2020/2021

  • Thread starter Thread starter Di Stefano
  • Start date Start date
  • Replies Replies: Replies 2K
  • Views Views: Views 179K
Ja, man må sige at AaB på lyntid er gået fra at se spændende ud til at være i en lille krise. Der har været en del positivt at melde fra dem i truppen i denne sæson. Lige fra at Okore valgte at forlænge (kort), at de fandt guld i den næstbedste portugisiske liga, hentede et stort angribertalent i Prica jr. og (tilsyneladende) lavede et stort scoop med Hiljemark, financieret af vores køb af PO.

Nu er stemningen dog vendt. Deres aktieemission blev lidt af en fuser, da stort set ingen fans købte nye aktier og man endte på 8. pladsen efter 11 runder. Man har det svært med at finde den rette træner. Friis var ikke nogen stor succes og valgte selv at gå (af personlige årsager) og man leder fortsat efter afløseren. Prica har ikke fået det gennembrud man håbede på (han er så også kun 18) og Hiljemark har fået det tilbagefald af den kroniske skade, som man kunne frygte. Læg så dertil begivenhederne i går, hvor man blev slået ud af pokalen og Lucas A. atter blev skadet. De har et potentielt højt topniveau, men de er også der hvor de har lavet sats på flere områder, lidt som vi selv gjorde tilbage i BSN-tiden, hvor vi hentede ældre/skadede spillere med håb om at de genvandt deres niveau.

Deres helt store problem er dog, at de ikke har nogen målfarlig spiller. Men de har nok næppe heller råd til at hente en garanteret goalgetter, med mindre FCM beslutter at slippe Ronnie Schwarz billigt. Det håber jeg ikke kommer til at ske, for det kunne gøre en forskel for AaB.

Lige nu er de lidt nede og det bliver vigtigt at vi vinder den indbyrdes kamp, så vi lægger luft til dem inden vinterpausen.
 
Ja 1-2 uger siden så de farlige ud. Nu krise.
AGF halv krise for 3 dage siden. Nu fint.
Det går hurtigt...

Men du analyser fint alt det underliggende, der gør at de balancerer på kanten. Fint hvis de ikke kommer med i top6 igen i år, bortset fra at jeg synes det fedest med fck, fcm, bif, aab, ob og agf - især hvis der kommer tilskuere igen.

PS
Svaret er NEJ - de ligger præcis hvor de skal

horsens-boss-om-fyring-materialet-er-til-mere
 
Det er jo i hvert fald lidt den fortælling jeg har om AaB: de spiller højt spil med en anstrengt økonomi og nogle lidt uprøvede eksotiske kræfter og et par profiler med en betydelig skadeshistorik. Problemet for dem er at der er flere ting der skal lykkes samtidig og nærmest fra dag et: de nye spillere skal slå til og Lukas A og Oscar H skal undgå skader, så de opnår en del sportslig succes, der gør det muligt for dem at effektuere nogle salg, der kan understøtte økonomien. Det kan godt være at ham portugiseren fx ikke er så meget et sats fordi Inge Olsen kendte ham godt og det kan i det hele taget være at det hele lykkes, men jeg tror det kan se problematisk ud hvis de ikke kommer i top-6 og måske også hvis de ikke lykkes med deres top-4-strategi ret hurtigt. De har bestemt et hold der kan komme i top-6, i hvert fald hvis de ikke får for mange skader til profilerne, men et fast top-4-hold forudsætter nogle store salg der genererer nogle indtægter, der ikke bare skal dække underskuddet. Jeg tror det bliver svært for dem, men måske kommer Conference League til at hjælpe dem og så handler det hele måske i virkeligheden også bare om at skabe et produkt en eller anden udefra har lyst til at redde økonomisk.
 
Bestemt.

Synes egentlig AaB har god bredde i forsvar og midtbane, men i angrebet både mangler bredde og kvalitet ift at ville spille med to deroppe. Van Wert er god men kan ikke helt finde ud af ham, mangler lige det allersidste synes jeg til at være en topangriber som vores Paddy, også især ift at gøre de andre. Stats er ellers fine nok og teknisk god samt målnæse. Så synes jeg også de er afhængig af om Kusk lige rammer dagen og om Lukas er skadesfri.
 
Last edited:
Halvvejs i grundspillet er det vel rimeligt at gøre status.
Lyngby og Horsens har meget spinkle chancer for at nå subtoppen. Faktisk ligner begge hold nedrykkere, især hvis vi vinder over Horsens inden vinterpausen.

De øvrige ti hold kan alle nå top 6. Se blot Randers' spurt på det seneste, efter at de så ud til at skulle kæmpe om at undgå nedrykning.

Vores muligheder for at komme i top 6 er vel lidt bedre end 50%. Vi har dog en række udfordringer. Først og fremmest at finde en sportschef, der kan erstatte PC. Men hvem har et netværk på samme niveau? Jeg er meget spændt på dette, især fordi vi har lidt for mange kontraktudløb i de kommende vinduer.

Jeg mener også, at vi er udfordret på målmandsposten. Grabara har ikke vist sig som en bedre keeper end Eskelinen, og da han kun er lejet indtil sommer, håber jeg, at Eske bliver foretrukket af DN resten af sæsonen. Midterforsvaret er plaget af skader,, men Julle har i den grad vist stabilitet på det seneste. Links ser ud til at være på vej til topform, bedømt ud fra hans indsats mod BIF. Midtbanen ser solid ud, med flere muligheder for rokader end længe set, selv om Patrick O. har skuffet i flere kampe. Jeg savner Amini (og Duncan, som vel snart er klar til kamp efter sin skadespause). Thorsteinsson og Jevtovic får nok en hård fight om pladsen son venstre midt, og så er det svært at kritisere ligaens topscorer, selv om PM har brændt en håndfuld oplagte målchancer. Til gengæld også scoret en række spektakulære mål. Hvis vi nogenlunde kan holde sammen på truppen tror jeg på top 6.
 
Det vil være synd at sige, FCK fans på SoMe tager det pænt. Det er squ også hyklerisk at have skrevet menneskerettigheder ind i klubbens CSR og så vælge en diktaturstat, hvor menneskerettigheder er lige så velkendt som danske politikers kendskab til Grundloven.


PARKEN Sport & Entertainment tager i sit arbejde med menneskerettigheder afsæt i FN’s Verdensmål om Menneskerettigheder og tolkningen af at det er statens rolle at beskytte, og virksomheders rolle at respektere menneskerettighederne. I koncernen er det vigtigt at sikre, at hverken medarbejdere, kunder eller øvrige interessenter oplever nogen form for forskelsbehandling eller diskrimination. Ud over den generelle opmærksomhed på lige rettigheder for alle, uanset køn, alder, religion, seksuel orientering eller etnicitet, har man i koncernen særlig opmærksomhed rettet mod at sikre handikappede lige adgang til de forskellige tilbud, virksomhederne i koncernen tilbyder. Der vil frem mod sommeren 2020 ligeledes ske en opgradering og udbygning af handikappladserne på stadion.
 
Det vil være synd at sige, FCK fans på SoMe tager det pænt.
Det hører også med, at en del FCK fans - og det skal de have respekt for - tidligere gik meget kritisk til klubben på SoMe over træningslejrene i Dubai. Så de var allerede personligt engageret, og det havde føltes som en reel sejr, da klubben tidligere skiftede kurs. Derfor er 180-grader vendingen i dag også ekstra grimt, især for det segment. Alle de fine erklæringer klinger i hvert fald meget, meget hult.
 
Det vil være synd at sige, FCK fans på SoMe tager det pænt. Det er squ også hyklerisk at have skrevet menneskerettigheder ind i klubbens CSR og så vælge en diktaturstat, hvor menneskerettigheder er lige så velkendt som danske politikers kendskab til Grundloven.
Tak for info - det er vildt det der........ så er man jo så langt fra sit skrevne værdisæt at det er helt forfærdeligt. Der er nye toner i Fck og det var åbenbart Ståle der stod for det menneskelige..... troede ellers Bo Rygaard og co havde moral og vidste hvordan man opførte sig pænt.

Jeg har sgu lidt respekt for Fck fans der råber op men de har også haft kampen en gang og nu bliver de kørt helt over...... Ydermere har de åbenbart lige bedt om at få sæsonkortene doneret - så kan fans'ene jo passende føle, at det er dem der sponsorer en tur derned.

Håber ikke GF laver noget lignende.
 
A pro pos: har vi aflyst træningstur i januar? Vi kan nok heller ikke komme til Portugal og det er småt med alternativer. FCK ser skidt ud og jeg håber bestemt ikke AGF spekulerer i noget tilsvarende, men det vil give en sportslig fordel ift de hold der må blive hjemme og engang i foråret hvor det måske lige er det der bliver afgørende er det nok glemt igen.
 
Har nogle venner der bor mellem Valencia og Barcelona, og de siger nu coronaen er koncentreret omkring de store byer ligesom i DK, og mon ikke det er lidt det samme i Portugal. Og hotellerne står tomme, så mon ikke de kan få et for sig selv i Faro. La Manga eller Cypern og ellers holde sig for sig selv. Så går det vel.

Man kan vel heller ikke stole på de corona tal for Dubai nødvendigvis.
 
Jeg synes det er noget fis de
Det hører også med, at en del FCK fans - og det skal de have respekt for - tidligere gik meget kritisk til klubben på SoMe over træningslejrene i Dubai. Så de var allerede personligt engageret, og det havde føltes som en reel sejr, da klubben tidligere skiftede kurs. Derfor er 180-grader vendingen i dag også ekstra grimt, især for det segment. Alle de fine erklæringer klinger i hvert fald meget, meget hult.

Jeg synes det er en åndssvag kamp.
Jeg er ingenlunde fan af styret i UAE, men man kan hurtigt sat mange begrænsninger op, hvis alt andet end demokratier er no-go.
Jeg tvivler også på at den slags stater bliver bedre af at blive isoleret.
Jeg tror langtfra alle FCK-fans lever op til de standarder de mener deres klub skal efterleve når det kommer til rejsemål.

Hvis Hjulmand vil det, så ser jeg selv frem til Qatar i december 2022 og kan ikke se at jeg skulle blåstemple deres islamiske diktatur ved at tage dertil.
 
Jeg synes det er noget fis de


Jeg synes det er en åndssvag kamp.
Jeg er ingenlunde fan af styret i UAE, men man kan hurtigt sat mange begrænsninger op, hvis alt andet end demokratier er no-go.
Jeg tvivler også på at den slags stater bliver bedre af at blive isoleret.
Jeg tror langtfra alle FCK-fans lever op til de standarder de mener deres klub skal efterleve når det kommer til rejsemål.

Hvis Hjulmand vil det, så ser jeg selv frem til Qatar i december 2022 og kan ikke se at jeg skulle blåstemple deres islamiske diktatur ved at tage dertil.
Fair nok - og solid pointe med, at den slags regimer ikke bliver bedre af at blive isoleret.
Men har du tænkt over, at for Qatar er det et kæmpe prestigeprojekt at afholde VM, og hvis en række store lande valgte at takke nej, ville det være et hak i tuden, og kunne over tid få dem til at genoverveje deres take på menneskerettigheder. Danmark kan ikke rykke noget alene, men som fan kan man vælge frit.

FCK er en børsnoteret virksomhed med et CSR afsnit i egne vedtægter og en udmeldt kurs om IKKE at tage på træningslejr i Dubai - fordi menneskerettigheder betyder noget. Sagde de. Indtil deres sportslige forudsætninger betød mere end menneskerettighederne.

Hvis AGF gjorde noget tilsvarende fik de mit årskort tilbage prompte.
 
Der står Brøndby har valgt at blive hjemme. Det kan godt være det er en beslutning baseret på den generelle situation og risiko for smitte mere end problemer med at tage til Portugal specifikt, men var det ikke også der FCK ellers ville hen og de siger at de ikke har kunnet finde noget andet alternativ end Dubai? Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser til Portugal og det er vist situationen for de fleste steder, og det bliver nok det samme i januar, derfor tænker jeg AGF også er tvunget til at blive hjemme, men de har måske ikke opgivet det helt endnu.
 
Jeg synes det er en åndssvag kamp.
Jeg er ingenlunde fan af styret i UAE, men man kan hurtigt sat mange begrænsninger op, hvis alt andet end demokratier er no-go.
Tja, både enig og uenig. Jeg kan sådan set godt lide, at engagerede fans stikker til deres klub for at få dem til at træffe andre beslutninger i stedet for blindt at bakke op. Det synspunkt vil jeg have næsten uanset, hvad sagen så går ud på (og jeg går ellers ikke særligt meget op i de etiske overvejelser omkring træningslejr).

For mig ville det være ét altid at tage til (fx) Dubai, noget andet bare at have truffet en ny beslutning efter interne overvejelser, og noget helt tredje, når man har stået åbent og sagt "vi har lyttet til jer, og nu agerer vi anderledes".

Det er ikke så meget dét, at de tager træningslejren dér som det, at de i den grad først varmer sig i solen fra den gode moral og værdifællesskabet med sine fans, og derefter vender på en tallerken ved første lejlighed, jeg finder bemærkelsesværdig her. Det er jo at pisse på de fans, man før så gerne ville stå arm i arm med.
 
Meget enig i at man skal passe med sætte sig selv på på piedestal. Ingen er perfekte.

Mange kan vel genkende sig selv i at vi ikke tager off transport eller endnu bedre cykler, men i stedet køber større og større biler (og tænder sædevarmen osv). smider mad, tøj osv ud der sagtens kunne brugt lidt endnu, køber ny mobil og får heller ikke sendt den gamle til genbrug, river det 10-20 år gamle køkken ned - selvom det kunne holde 100 år. Eller udskifter et kun 20 årig stadion med et nyt.

Og hvor går grænsen, skal vi heller ikke tage til Kbh, fordi det er med få byen til at vækste og skævvride Danmark? For slet ikke at tale om at de har haft en klam overborgmester i mange år. Skal vi ikke have den autentiske oplevelse at bo air bnb - som ødelægger bykvarterer så det ikke er autentisk alligevel. Polen kan vi ikke tage til længere, da de ikke vil have frie domstole, og USA heller ikke da deres valgsystem ikke demokratisk nok ift europæisk standard, Norge verdens reneste land heller ikke pga uetisk lakseproduktion, sort energi produktion, sydeuropa skal vi også droppe pga de mange 1000 euro månedslønninger, for slet ikke tale om alle de lande der har en anderledes tilgang til kvinder og dyr. Ups jeg fik fik take away fra en egyptisk restaurant i mandags - sender han nu penge hjem til et korrupt land, behandler han sin kone, børn osv godt nok.

Når alt det er sagt synes jeg nu heller ikke VM skulle have været sendt derned, men den er sgu svær fordi flertallet af verdens lande er noget juks. Men jeg kommer til at se DKs kampe alligevel, og kommer også på vores nye super stadion også selvom vi benytter billig arbejdskraft fra Polen, Randers og Afrika (og her tænker jeg på Kamil, Jacob Nielsen og Gift).

Det betyder ikke, at man ikke skal gøre en masse godt for verden: mennesker, det grønne eller dem man møder på sin vej.

Men indrømmet jeg tager sgu bilen i dag
 
Køber du en smartphone, støtter du underbetalt arbejde, der er en ret stor risiko for at dine sko eller bukser er lavet af børn, rejser du til USA, støtter du en sexistisk og racistisk præsident.
Pointen, du kan ikke leve et liv, hvis ikke man til tider bliver nød til at gå på kompromis på ens værdier, derfor kan man stadig godt tage afstand ja ligefrem boykotte produkter, lande mv.
Det er ikke enten eller.

Nu er jeg ikke sæsonkortholder, men skulle AGF få den vanvittig ide at tage til Dubai, så har jeg købt mit sidste AGF merchandise, indtil de kom på andre tanker (jeg har ikke købt Manchester United merchandise i flere år pga. ejernes misrøgt af klubben).
 

Latest posts

Back
Top