Jeg leder ikke efter en konflikt (det gør du tilsyneladende her på forum). Jeg ser bare et muligt tegn på en ny chef som begynder at sætte en ny retning, som langt størstedelen herinde i øvrigt er enige i. Der er ikke mange Power-fans på AGF-forum. Jeg tror Uwe ser et større lys i Power end de fleste, og derfor er han sikkert lidt uenig. Men jeg kan også godt fra tid til anden være uenig med min chef uden at vi kaster med porcelænet.
Hov, beklager sent svar, den var lige smuttet.
(Nej, jeg leder ikke efter en konflikt her på forum. Jeg er bare træt af, når tingene bliver for kritisk vinklet og når nuancerne udelades. Og det prøver jeg at sige fra over for. Men jeg er da ked af, hvis det fremstår som om, jeg leder efter en konflikt. Det er taget til efterretning).
Så må jeg have misforstået dig. Jeg havde bestemt forstået, at du argumenterede for, at CV havde smidt Power ud på røv og albuer fire kampe før sæsonafslutning mod Uwes vilje. Og hvis det var tilfældet, har jeg svært ved at forestille mig, at det ikke ville føre til en konflikt mellem Uwe og CV.
Jeg har aldrig tidligere hørt om en spiller, der bliver løst fra sin kontrakt umiddelbart inden sæsonafslutning. Og alt hvad jeg har læst tyder på et forløb med enighed mellem de tre parter. Jeg har overordentligt svært ved at se en konflikt i det forløb, og det var det, jeg mente med, at man virkeligt skulle lede efter en konflikt for at se et problem her.
Men det er selvfølgelig klart, at det er et af flere mulige hændelsesforløb, at CV er begyndt at sætte truppen sammen til næste sæson.
Jeg er iøvrigt ikke uenig i, at det er fint, at Power ikke er her næste sæson.
Edit: Svaret her er ikke for at puste liv i debatten igen, jeg syntes bare det var på sin plads lige at uddybe, hvad jeg mente med konflikt.