Hvis vi får to nye gode spillere, hvem skal de så sende på bænken fra vores bedste startopstilling?
Hvis vi får tre, hvem er så den tredje af de nuværende, der skal bænkes?
Jeg spørger fordi, det efter min lægmandsoverbevisning vil blive grumme dyrt at købe spillere med en sådan kvalitet, at de kan køre nogen fra vores nuværende optimale startopstilling ud på et sidespor.
Jeg tror heller ikke, det nødvendigvis vil være godt at sende et par af efterårets vinderspillere langt væk fra startopstillingen.
Så hvad så? Skal vi købe indskiftningsspillere på samme niveau? Vil en spiller finde sig i at være købt ind til bænken? Skal man være ærlig der og sige, at i udgangspunktet kommer du på banen ved skader eller træthed?
Jeg har ikke selv svaret på noget som helst af det her. Men jeg vil være ked af at ændre på en trupdynamik, som jeg ikke kan mindes at have set bedre i forhold til at skabe resultater.
Det er naturligvis absolut ikke entydigt, hvad folk mener, er den bedste startopstilling. Kom gerne med bud og ikke mindst, hvem af jeres 11 favoritter, der skal erstattes af en bedre.
Hvornår skal man nogensinde prøve at forbedre holdet, hvis dem der spiller nu, ikke må risikere at ryge på bænken, fordi det sårer deres følelser, og dem der hentes ind, ikke må risikere at sidde på bænken, fordi de så bliver sure.
De bedste spiller naturligvis. Det ved alle i professionel fodbold. Både dem der er her nu og dem der kommer ind, og de er alle forhåbentlig så professionelle og med tro på egne evner, at de vil yde 100% til alle træninger og kampe for at være den foretrukne spiller.
Vi mangler seriøs konkurrence i angrebet. Vi har én brugbar angriber. Hvis en ny kommer ind og er så god, at han sender PM på bænken, så har jeg svært ved at se det negative. Men det skal selvfølgelig være en der er så god, at han som minimum kan give PM noget konkurrence. Lige nu spiller PM jo selvom han har 40 i feber, for Serra og Badji er så umådelig ringe alternativer.
På midten har vi også brug for noget mere. NP og Yakob har begge fysiske udfordringer, og vi mangler noget teknisk tilføjelse til den 8'er. Det bliver vist hver eneste gang, at det ikke er en gangbar løsning at sætte Arnstad derned, hverken for Arnstad selv eller vores offensive udtryk. Det er simpelthen en løsning vi ikke skal bruge.
Målmandsposten er jo også en oplagt position, men det er nok mere med henblik på næste sæson. Man kan hente en til januar for at lave en glidende overgang til næste sæson, og den nye kan få en masse indtryk og blive familiær med truppen. Jeg mener bestemt ikke at JH skal smides på bænken fra næste spillerunde, men ingen kan benægte at det er en position vi skal se på inden næste sæson går i gang.
Jeg er fint tilfreds med Kahl, men hans kontrakt er jo et reelt problem. Det kan løses til sommer, men hvis han nu har sagt til CV, at han under ingen omstændigheder kommer til at forlænge kontrakten, så kan der være en idé i at hente en erstatning allerede nu, såfremt det er muligt og man har den ideelle spiller på hånden.
Det er to oplagte områder jeg mener vi SKAL tilføre noget kvalitet på. Og jeg tror ærlig talt ikke PM bliver ked af det eller sur, hvis han får noget reel konkurrence. Måske han endda kan se det positive i, at vi øger vores guldchancer.
Og så er der selvfølgelig noget konkurrence til Links, men hvis JP mener at Emmery kan udfylde den plads så er det nok OK.
Men den diskussion kører lidt i ring. Nogle mener det er risikabelt at forstærke truppen og andre mener vi har brug for forstærkninger.