- Han har kun haft en træningssession med os, så planen var, at han kun skulle spille 30 minutter. Men Jesper blev ukomfortabel, og vi ville ikke tage nogle chancer, så Wahlstedt måtte spille længere end forventet, siger Uwe Rösler og tilføjer:
- Han har ikke spillet meget fodbold på det seneste, så vi ville give ham mindre spilletid og bedre forberedelser, før han skulle spille.
Uwe Rösler er også glad for signingen.
- Vi mistede en keeper (i Bailey Peacock-Farrell, red.), så selvfølgelig skulle vi hente en ind. Og det gjorde vi. Det er en meget talentfuld keeper, og han har været rigtig god, især i Norge. Han skal up to speed og lære alle navnene på vores spillere. Jeg er ikke sikker på, at han kan navnene på dem, han spiller med, og det gør det ikke nemt for ham efter så kort tid. Og så endda mod mestrene, siger han og tilføjer:
- Det er en stor investering for os og en langsigtet investering. Vi prøver at løse positionen på den lange bane. Jeg har to gode målmænd, og så må vi se.