68% af denne sæsons spilletid er givet til spillere på +26 år.
Det lyder godt nok lidt håndplukket, men jeg kan altså forstå at det ikke er noget du selv har siddet og fabrikeret.
Men hvis vi nu starter med at sætte Jesper Hansen på bænken og sætter 23 årige Klaesson ind i stedet, så begynder vi da både at rykke på den der forfærdelige statistik og gør samtidig holdets gennemsnitsalder 1½ år yngre. En no-brainer? Mortensen, Dalsgaard og Tingager ud vil virkelig også kunne gøre en god forskel. Desværre bare nogen af vores bedste spillere.
Altså - vi bliver nødt til at se på, hvad der ligger bag tallene og også på, hvordan AGFs indkøbsstrategi ser ud. Vi kan vel i det mindste blive enige om, at klubben ikke skal være slave af de statistikker du kommer med, men prøve at stille det stærkeste hold og samtidig forsøge at udvikle unge spillere. En svær kombination, især når man ikke har økonomi til at hente de allerbedste unge talenter.
Men lad os se på, hvilke spillere AGF har hentet i 2024 (alder da de blev hentet):
Jonas Jensen-Abbew (21)
Tobias Bach (20)
Aksel Halsgaard (19)
Richmond Gyamfi (19)
Youssouph Badji (22)
Kristian Arnstad (20)
Leopold Wahlstedt (24)
Kristoffer Klaesson (23)
Derudover har man så hentet Dalsgaard (34) og Power (31) på 1-årige kontrakter.
Sidste sommer (2023) hentede man Tobias Bech (21) og Tobias Anker (22), samt lejekontrakt med købsklausul på Julius Beck (18) og tidligere hentede vi en meget ung Eric Kahl, som nu lige er blevet 23. Læg dertil, at vores trup indeholder flere unge spillere, Luca Callø (18), Jakob Andersen (20), Mikkel Kannegaard Kristensen (18) og fra nytår Matthias Sauer (20), samt at vi også er begyndt at købe spillere ind udefra til vores akademi.
Alt i alt tegner det et billede af, at man er opmærksom på at der er størst transferværdi i unge spillere. Vores problem er nok bare, om dem vi henter/udvikler er gode nok? Det er et stort krav, at en ung spiller skal kunne gå ind på et top-6 (lige nu top-2) hold i superligaen og levere. Vi ved alle sammen godt, at hammeren også falder herinde, hvis der bliver begået fejl. Se bare Badjis fejl mod FCM. Men det er stadig trænerens ansvar at give alle de her spillere nogle reelle chancer - samtidig med at han risikerer sit job, hvis resultaterne udebliver. Virkelig svær balance, hvor jeg godt kan forstå at tålmodigheden kan være kort med spillere der ikke griber deres chance.
Det interessante ved de statistikker du kom med
@Martin Hansen, synes jeg ikke er den jeg har citeret. Den er ret ligegyldig for mig. Men den tabel der viser, at alle tophold på nær FCM ligger i bunden på brug af 20-24 årige kombineret med at nogle af de samme hold, FCN, FCK og Brøndby er i top på brugen af teenagere, synes jeg viser noget om den retning superligaen og transfermarkedet går i. Udover at der selvfølgelig kan være lidt tilfældigheder over, at man pludselig har flere helt unge der leverer samtidig. Men fokus skifter mere og mere mod teenagerne og det indebærer vel også, at vores fokus skal rettes endnu mere mod vores akademi. Lige nu kan man vel også sige at det fokus er ret meget i top, men vi er stadig på et begynderstadie der. Fremtiden kan meget vel blive, at vi helt stopper med at købe Badji/Anker spillere på 22 og i stedet siger at vi enten skal have dem ind i truppen (og på banen) i deres teenage-år eller også skal vi købe plug&play modne spillere. For dem vil der også i fremtiden være brug for.