OK - jeg synes du er lidt kynisk.
Totti spillede hele karrieren i Roma - uden at vinde de vilde ting.
Gerrard tog hele karrieren i Liverpool, selvom han ville kunne have spillet for enhver klub i verden, da han var bedst.
Per Nielsen havde masser af lukrative tilbud, men valgte at blive i Brøndby.
Det findes - også uden at spillerne bliver one-club players.
For mig at se, er det ret komplekst i virkeligheden: spillerne ved godt, at deres karriere er relativt kort, og vinduet hvor de store kontrakter er realistiske er endnu kortere. Så selvom de har følelser for den klub de er (vokset op) i, så kan det rationelt og for karrierens skyld godt være, at de træffer et valg, der intet har med deres følelser at gøre. Det betyder ikke, at de elsker klubben mindre.
Hvis Links skifter væk, så vil jeg godt vædde med, han kommer til at følge AGF på alle SoMe platforme han kan.
De to ting kan godt være sande på samme tid: "Jeg elsker den her klub" og "jeg skifter til en anden klub fordi jeg skal have mest muligt ud af min karriere, også økonomisk".