Vi har da vundet de seneste fire opgør mod dem, så det virker til at vi har fundet ud af hvordan man spiller mod dem.
Ja tænkte nu mere ift at vi vinder ovre de bedre hold og taber til de dårligere
Men det hele har rykket sig lidt. For i sidste sæsons grundspil tabte vi til FCK og vandt over Horsens.
Så kan vi veksle det til at slå FCK og spille uafgjort imod Horsens, så giver det både 1 point mere til os, og tager 3 fra FCK i top 6-striden.
Det var sådan ment. Det kræver bare is i maven når vi spiller Horsens-kampen først. Så bliver mange vildt skuffede hvis vi kun får uafgjort, og er først glade igen hvis vi vinder over FCK.
Og min pointe er, at man skal forsøge at tage det lidt mere i perioder, end i fra kamp til kamp. Ove P tog det altid i perioder af 5 kampe. Og når vi efter Horsenskampen skal sammenligne vores start med sidste år, så ser det isoleret i den kontekst positivt ud uanset hvordan om vi taber den.
Jeg ser vores kampe mod OB og AaB som sammenhængende da de var med skaderne, karantæne til Hausner etc. Randers-kampen som isoleret pga. kampforløbet, og Vejlekampen som isoleret da Randerskampen gav det "afbræk" i forløbet.
Det giver et naturligt break nu, og derfor er det også "naturligt" at kigge på vores ligastart efter 4 runder, frem for de normale 5 runder pga landsholdspausen kan man sige.
Nuvel, får vi 4 point mod FCK/Horsens, så er det pisse flot uanset hvem pointene laves mod. Personligt håber jeg på sejr over FCK frem for Horsens hvis det er, netop fordi de 3 point FCK så mangler kan være vigtige for os senere hen. Det håber jeg da folk kan se logikken i, og er enige i.
Kunsten er at kunne sige: "okay, uafgjort mod Horsens var ikke optimalt, men en sejr imod FCK kan rette op på det". Der vil altid være folk der så siger at "havde vi vundet over Horsens kunne vi have haft 6 point i de to kampe". Og det er jo sandt at det kunne man. Men i fodbold er det bare ikke sådan 1:1 skruet sammen. Faktisk vil en lille skuffelse mod Horsens hjemme NETOP kunne inspirere FCK til at tage en anelse lettere på opgaven, og AGF til at komme ekstra hårdt og energisk ud. Pointtabet til Horsens kan være den faktor der laver en uafgjort om til en sejr.
Og omvendt vil en let sejr på 2-0 over Horsens kunne få AGF-spillerne til at investere for lidt i opladningen til FCK-kampen, og mangle den 1-2% over hele holdet, som laver en sejr om til en uafgjort der.
Det er ikke 1:1 matematik, men derimod sportspsyke, som er mega svært at kende helt til bunds. Men man ser det jo bare gang på gang. Den energi som Horsens lagde i det comeback i går bagud 0-2 mod FCM var vild. Den forløsning kan netop være det der gør, at de ikke får lavet comebacket i Aarhus, eller ligefrem tager lidt for let på opgaven, da de "nu er kommet på tavlen, og ikke kan forvente den slags hver gang". De vil sige at "vi så sidst imod FCM at det kunne lade sig gøre", men der kan også være spillere som lige præcis ofrede sig det ekstra mod FCM, som de så tager for givet at holdet gør igen, og dermed ikke får gjort.