Hvis FCM og FCK havde taget de sædvanlige mange point mod de andre hold, så lå vi langt bedre pt.
For vi har tabt til FCM og FCK selv, og ville selv i en tabel hvor de gik amok i front have haft samme pointantal, mens flere andre hold havde haft færre. Sønderjyske vandt overraskende, men fortjent, 2-0 mod FCM, og FCK har tabt ufatteligt mange point, heriblandt til OB og AaB samt BIF.
Den kontrafaktuelle tabel. Sjovt koncept.
Lad os se, hvad der ville ske, hvis alle FCK's nederlag var blevet uafgjorte kampe (fraregnet nederlaget til FCM, som de nok havde tabt alligevel), og Brøndby ikke have fået sine sidste-minuts scoringer (en af disse faldt i øvrigt mod FCK, så den kamp ligner sig selv).
Desuden bliver Brøndbys sejr over Randers til et X, da Kamara fejlagtigt fik et mål dømt offside, som ikke blev rettet af VAR.
Brøndbys nederlag til FCM bliver dog også til et X, da FCM her var heldige i overtiden.
Vores nederlag til FCK bliver også til et X, da de fleste vist var enige om, at straffesparket med hands ikke var korrekt. En lignende situation blev slet ikke dømt i runden efter... endda af samme domer, som sad i VAR-skuret.
Og i denne kontrafaktuelle verden lavede Hausner og Grabara heller ikke dumme fejl mod FCN, hvilket resulterede i 2 dumme indkasserede mål. I stedet blev det et X.
Derudover taber FCM ikke til både SE og FCN, men spiller i stedet X to gange.
| Kontrafaktuel | Klub | Point | | Faktuel | Klub | Point |
| 1 | FCM | 27 | | 1 | FCM | 27 |
| 2 | AGF | 26 | | 2 | BIF | 27 |
| 3 | BIF | 22 | | 3 | AGF | 24 |
| 4 | FCK | 22 | | 4 | RFC | 22 |
| 5 | RFC | 21 | | 5 | SE | 21 |
| 6 | SE | 19 | | 6 | FCK | 20 |
| 7 | AaB | 17 | | 7 | AaB | 19 |
| 8 | OB | 14 | | 8 | FCN | 16 |
| 9 | FCN | 13 | | 9 | OB | 16 |