New posts

Artikler om spillerne og klubben 2021

  • Thread starter Thread starter SteenA
  • Start date Start date
  • Replies Replies: Replies 2K
  • Views Views: Views 165K
Artikler om spillerne og klubben 2021
Måske det er taktisk han ligger SÅ dybt, det må det næsten være.
Det tror jeg roligt at du kan regne med. Hvis en spiller ikke befinder sig det sted på banen hvor David ønsker ham, så ville vi meget tydeligt kunne høre det fra sidelinjen i disse tider.

Spørgsmålet er så bare, om vi bruger PO rigtigt. Måske burde vi i virkeligheden bruge ham på Blumes plads, lidt flere meter fremme på banen. Men så ville det vel være Hvidt der skulle være vores centrale midbanedynamo og det bliver det vel ikke mere elegant af. Forsøget på at gøre PO til vores tekniske playmaker kan jeg egentlig godt lide. Men det er bare ikke rigtig vellykket i forhold til den måde vi ellers spiller fodbold. Vi vil gerne kombinere hurtigt og lave farlige omstillinger, mens PO mere står for at vi skal kunne holde på bolden. Måske er vi bare lidt mellem to stilarter i øjeblikket, hvor vi gerne vil blive bedre til at kontrollere spillet, men måske ikke helt har holdet til det endnu?

Jeg ser dog kampen i går som en succes i retningen af at kunne kontrollere en kamp. I hvert fald på den måde, at vi er i stand til at skabe chancer mod et meget defensivt indstillet hold - uden samtidig at tillade farlige omstillinger til dem. Det må David være meget tilfreds med. Generelt har vi også klaret os bedre i år imod hold som "ikke vil noget". Jeg tror stadig at der skal skrues en del på nogle knapper og hentes et par forstærkninger ind, men jeg synes godt at jeg kan se retningen.
 
Jeg synes nu godt man kan se hvorfor Blume har taget startpladsen tilbage fra Grønbæk.

Det handler ikke om mål eller assist, det handler om det "fysiske" pres og taktisk forståelse/indstilling.

Glen nævnte i referatet, at AGF lagde et voldsomt fysisk pres på Sønderjyske, det pres var så voldsomt, at man begyndte at lave fejl, at man stod forkert, det udmøntede sig så i nogen farlige omstillinger og chancer. Jeg er nok ikke så stor en fodbold nørd at jeg kan se betydningen, men når Glen nævner det, og man kan se skudstatistikken i voldsom AGF favør, og man bortset fra de første 10 min. klart overmatchede Sønderjyske, så må der være noget om snakken.

Jeg er også superfan af Grønbæk, men jeg tror simpelthen det med pres og taktisk positionering er noget som Grønbæk skal lære, og det håber jeg han gør hurtigt! :)

Jeg synes også man kan se det i kampende når han bliver skiftet ind, eller er startet inde, der er mange gode ting at tage med, men vi giver også mere væk når han er på banen, og det tror jeg ikke DN ønsker i sin ideal opstilling.

Kampen mod Sønderjyske lignede næsten 1-1 den mod Aab i December, og når vi er der, så skiller vi simpelthen de andre hold ad, vi ligger meget lunt med 32 point, så kan man næsten ikke tillade sig at gøre indsigelser.

/Aske
 
HAn scorede mange mål for Aab lidt længere fremme. Han virker fejlcastet til AGF og den rolle han skal spille.

Det første er ikke rigtigt. Det andet er det muligvis.

PO lå netop tilbageskudt hos Aab som klassisk playmaker, hvor han hos os skal deltage i det hidsige pres længere fremme på banen.

Jeg bemærkede, at Morten Bruun kommenterede det i går, at PO indimellem søger langt ned i banen og derfor bliver ligegyldig i AGF's offensive spil. Det ser jeg også netop som problemet indtil nu. Men jeg vil gerne give ham noget mere tid til at lære spillestilen at kende. Han kan absolut noget, som AGF kan bruge.
 
Det første er ikke rigtigt. Det andet er det muligvis.

PO lå netop tilbageskudt hos Aab som klassisk playmaker, hvor han hos os skal deltage i det hidsige pres længere fremme på banen.
PO blev nu benyttet på forskellige pladser i AaB. I deres succesfulde afslutning på slutspillet blev han benyttet som (falsk) 9er. De sidste 6 kampe, så vidt jeg kan se. Ikke at jeg vil foreslå at han skal erstatte PM, men han har absolut blik for at spille med helt fremme. AaB opnåede 13 point i de 6 kampe.
 
Jeg vil da håbe han tager udfordringen op og giver den nogle ekstra procent for at komme i betragtning. Også for hans egen fremtidige karriere i fodbold, hvis han stræber efter en karriere på større adresser end Superligaen. Det er jo ikke engang sikkert det er en ny profil han skal slå af, men i højere grad PO som slet ikke leverer på et niveau han bør med det prisskilt. Prisen kan han selvfølgelig ikke gøre for, men han spiller en nøgleplads som altså kræver lidt mere end et par lange afleveringer. Måske det er taktisk han ligger SÅ dybt, det må det næsten være.
Ift Grønbæk, så har han alle muligheder for at slå igennem, og David/teamet og klubben tror jo også tydeligt meget på ham. Klubben har lige forlænget med 5 år, og Grønbæk kom ind og fik de 30 minutter, som jo signalerer at han pt er 2.valg. Bag Blume som jo har spillet 46 af AGFs sidste 51 kampe. Vi skal have lidt tålmodighed med ham ja.
Men vi skal også lige passe på med de umiddelbare forventninger til Grønbæk. Han er ved at blive en af de der spillere, der i fansenes øjne bliver bedre og bedre jo mindre han spiller. Det ser man ofte. Andre spillere i den kategori var Lunding og Helenius. Det skaber et endnu større pres på spilleren, når han så endelig spiller. For så skal han ind og være kampafgørende. Jeg ser mindre og mindre grund til at forlænge med Blume. JEg synes han bliver mere og mere ordinær og usynlig. Måske løber han meget, det har jeg ikke tjekket, men hans indflydelse på spillet synes jeg er meget begrænset. Vores centrale midtbane synes jeg trænger til et kvalitetsløft, og det håber jeg Grønbæk når at give os inden sommer.
Præcis.
Ift Blume, så skal man ikke undervurdere hans presspil, og hans evne til at komme imellem og hjælpe med MANGE defensive opgaver, også på kanten af vores felt. Vedlægger lige et billed-eksempel. Blume kommer her ind mellem to sønderjyskespillere, og vinder en luftduel og clearer bolden. Det er Blume lige uden for halvcirklen på kanten af feltet. Han er helt dernede, efter Dal Hende har smækket en frisparksdødbold op i feltet, hvor Hausner først clearer den, og Blume altså tager sig af nedfaldet. Det gør han TIT, både med fødderne og hovedet.

Han har ikke fået sat de samme afleveringer, assist eller mål fremad banen. Så langt er jeg meget enig. Og spørsmålet er om Blume ikke har fungeret fordi offensiven har haltet, eller om offensiven har haltet fordi Blume ikke har fungeret. Jeg tror han er meget undervurderet, stadigvæk. Han binder rigtig meget sammen i går foran feltet, og er bindeled mellem kanterne fremad også. En rolle som jeg jo synes PO kan/bør udfylde mere når Blume ikke er med. Kun PO, PM og Thorsteinsson har spillet flere kampe end Blume i sæsonen. Men han har faktisk kun fået 90 minutter i sølle 3 kampe i sæsonen. Han spiller i snit 68 minutter/kamp denne sæson, og det skyldes jo Grønbæk/andre der ofte skiftes ind for ham. Sidste sæson spillede han 75 minutter i snit, og sæsonen før 65 minutter i snit, da han havde Sana som konkurrent. Så altså Blume spiller stadig 65-68 minutter i snit med Sana og Grønbæk som konkurrenter. Og spiller mest af alle spillere i truppen. Og det er altså fordi han gør ALT det David ber ham om. Presspil, tilbageløb, giver aldrig op, hjælper med defensivt rigtig meget, og er bare en holdspiller ud over alle grænser. Ydmyg i sit spil, og brokker sig kun med sit ansigtsudtryk ved udskiftninger, men aldrig i pressen. Og så er han sjældent skadet. Alt i alt: totalt driftsikker, og har også haft perioder med mere produkt på.


Men jeg vil ikke være tilfreds med kun at tilføje Brandhof til sommer. Der skal altså mere til i mine øjne. Lad Blume gå og hent en teknisk dygtig profil. Det behøver ikke være en fighter, der løber solen sort som de andre hele tiden - men det ved jeg godt, er noget DN vægter højere end noget andet, så det sker nok ikke.
David var ude og sige, at Grønbæk skulle skynde sig at bygge på derinde centralt. Hvad mente han med det?
Det står til fri tolkning, men kunne jo altså godt være et tegn på, at Grønbæk har dette forår til at bevise at man IKKE skal erstatte Blume.
Vi får Brandhof ind, og samtidig kommer Duncan og Tengstedt tilbage fra skader, ligesom MJ enten kommer på kontrakt, eller skal erstattes. Måske af en spiller som kan spille både falsk 9'er og 9'er :D

Jeg tror helt sikkert Davids budskab til Grønbæk var, at han skulle bevise i dette forår at der ikke skal hentes en erstatning for Blume, hvis Grønbæk gerne så det sådan. David spiller med mange spillere som "gør ham sikker". Det er NP, det er PM, det er Højer, Blume, Tingager, PO, Diks og Jon. Og nu er Links ved at komme ind i den cirkel også. Og bundniveauet hos ham er faktisk også ganske højt for en spiller fra de kanter. Han kokser ALDRIG i det defensivt. Og det alene er fantastisk for David, er jeg sikker på.
 
Jeg ser dog kampen i går som en succes i retningen af at kunne kontrollere en kamp. I hvert fald på den måde, at vi er i stand til at skabe chancer mod et meget defensivt indstillet hold - uden samtidig at tillade farlige omstillinger til dem.
Enig. Jeg sad og var mest imponeret over, at netop Sønderjyske som har voldt FCK og FCM problemer for nyligt kunne trykkes så tydeligt og dybt ned. Det er i øvrigt 2. gang på kort tid, at Dal Hende skal stå på Aarhus stadion og udtale sig om, hvor meget AGF satte sig på hans hold. Sidst var da FCM tabte 3-0 her, hvor Dal Hende bare lagde sig flat ned og sagde, at det sgu var sjældent FCM kunne trykkes i bund på den måde. Vi kan godt!!

Spørgsmålet er så bare, om vi bruger PO rigtigt. Måske burde vi i virkeligheden bruge ham på Blumes plads, lidt flere meter fremme på banen. Men så ville det vel være Hvidt der skulle være vores centrale midbanedynamo og det bliver det vel ikke mere elegant af. Forsøget på at gøre PO til vores tekniske playmaker kan jeg egentlig godt lide.
+
Det vil jeg nok gerne være enig i. HAn scorede mange mål for Aab lidt længere fremme. Han virker fejlcastet til AGF og den rolle han skal spille. Det er dårligt arbejde af PC.
Ja han blev brugt lidt forskelligt i AaB, men som PO sagde i går, så var det jo ikke normalt at han scorede så mange mål som i sidste sæson. Og med Helsingør scorede han jo også 0 mål i 25 kampe. Så altså den sæson i Aab stikker jo meget ud på den front. Men jeg holder nu fast i, at den er pisse godt sat ind den bold i går, og med 1 skud 1 mål, og med et skide godt skud, så SKAL man da prøve mere udefra i kampene mod Vejle, Lyngby og OB. Der skal der ikke spilles igennem, kombineres og dribles. Der skal der vel netop afsluttes fra kanten af feltet også? Det frikort har PO til syneladende ikke i AGF i hvert fald. Og det var påfaldende de to gange i går han havde chancen, der trådte han på bolden, og spillede en medspiller i stedet. Den ene gang har PO en spiller foran sig, og kan afslutte førstegangs, men vælger at skubbe den til siden til Grønbæk, som så afslutter med 2 mand foran sig. Det gjorde jo ikke chancen større, selvom Grønbæk også har et godt skud. PLØK DOG til den PO, og så få det hjørne, eller se den blive afrettet i mål, eller måske endda (ja, sindssyg tanke) bare gå i mål på et rent og flot skud?
 
Jeg er også superfan af Grønbæk, men jeg tror simpelthen det med pres og taktisk positionering er noget som Grønbæk skal lære, og det håber jeg han gør hurtigt!

Jeg synes også man kan se det i kampende når han bliver skiftet ind, eller er startet inde, der er mange gode ting at tage med, men vi giver også mere væk når han er på banen, og det tror jeg ikke DN ønsker i sin ideal opstilling.

Vi har været inde på det før med Grønbæk ift, at han jo faktisk er langt bedre med taktisk/presspillet/defensivt end Kaastrup, Lunding, Bundu og andre. Links og Grønbæk er begge godt med der. Men de skal alligevel øve sig, for at kunne beholde de elementer samtidig med at de så også er super farlige. Det må jo ikke blive sådan, at man er dygtig til det ene, men så ikke kan det andet samtidig.

Det er jo lidt Davids krav, og lidt det vi fejler i til tider i AGF, at spillerne først og fremmest skal overholde Davids krav til det defensive, først derefter skal vise det offensive også. Og i de kampe vi ikke evner det, så bliver det ikke til meget offensivt, men i det mindste er defensiven så på plads. Så vi fejler nogle gange i at skabe nok offensivt, som tingene ser ud nu, men defensiven er altid på plads. Og det giver rigtig mange point, og er blot "ærgerligt" når det så er en kampdag, hvor offensiven ikke svinger som i går. Men jeg vil trods alt hellere spille uafgjort i Vejle og Odense end at tabe 3-1 i Farum, hvor vi skaber masser af chancer. Den evige balance søges, og der er en spiller som Blume jo bare god, og Grønbæk skal undgå kampe som i Vejle, hvor han helt og holdent blev sat ud af spillet, og blev udskiftet i pausen også.

Kampen mod Sønderjyske lignede næsten 1-1 den mod Aab i December, og når vi er der, så skiller vi simpelthen de andre hold ad, vi ligger meget lunt med 32 point, så kan man næsten ikke tillade sig at gøre indsigelser.

Mon ikke du mener den vi vandt 3-0, og ikke den i Aalborg der sluttede 1-1, hvor vi manglende en masse spillere, og ikke fik lukket kampen.
 
Jeg forstod nu godt at Aske mente at kampen lignede "1 til 1" den mod AaB.
Ah, godt set, den tænkte jeg ikke over. Haha :D Tænkte at han måtte have ledt efter de sidste kampe mod AaB og så fundet den forkerte :D


I øvrigt: ift antal mål lukket ind, og lukke modstandere ned, så har vi ikke indkasseret et eneste mål i åbent spil siden proppen blev sat i efter kampen i Farum.. Tænk lige over det...

Mod Horsens scorede de på et tåbeligt straffe af Tingager der daskede til den med hånden, og mod BIF scorede de direkte på hjørne, hvor PM flyttede sig fra bolden på dum vis.

Altså 7 kampe, 0 mål imod i åbent spil. Vildt nok...
 

Vi spillede "hemmelig" træningskamp mod Randers i dag, og her et af de eneste relevante udpluk:

Og der blev nok at se til for begge holds spillere i kampen, hvor Randers FC hurtigt fik bragt sig foran 0-1. Vi kom dog fint igen og kom på 2-1. Først med et mål af Daniel Arzani fra kanten af feltet og derefter fra Albert Grønbæk, der udnyttede et godt forarbejde af Benjamin Hvidt og Milan Jevtovic til at kunne score til 2-1.
Derudover så spillede Mathias Jørgensen også, så han er ved at være klar efter skade.

(Randers vandt 3-2, men det behøver vi ikke dvæle ved) :D
Arzani og Grønbæk på tavlen er altid godt. Men hvor var Arzani og Jevtovic da Diks blev skiftet ind på kanten? Kan det virkelig være rigtig at de er så langt efter? Jevtovic fik tid mod Sønderjyske og i pokalen. Nu skal han gribe chancener snart, selvom de er sparsomme med kun 120 minutter i ligaen. (93 minutter siden runde 11)
 
Last edited:
Super god ide, at de får spillet nogle kampe med hele truppen. Godt at se, at Anbo og Arzani spillede en hel kamp og Mathias Jørgensen også kom ind.

Kan konstatere at Tingager ikke var i spil og det samme gælder Duncan, som åbenbart stadig er langt væk fra spil med bold. Det er en langvarig skade, der vil noget ☹️.
 
Kan konstatere at Tingager ikke var i spil og det samme gælder Duncan, som åbenbart stadig er langt væk fra spil med bold. Det er en langvarig skade, der vil noget
Tingager sidder bare over efter den lille skade han fik mod OB for 7 dage siden. Det bør ikke tage lang tid. Og det er jo ikke fordi han mangler kampformen. Han kunne jo i princippet have haft karantæne som Munksgaard, og så være med mod FCK igen. Og det kan jo også være han er det.
Heldigvis er Hausner bedre end nogensinde før, og vi har Sanneh og Juelsgård ved hans side. Det er altså ikke noget at være bange for, selvom Tingager har været rigtig god. Juelsgård har været super stabil, og spillet gode kampe, og i de mange clean sheets vi har haft i ligaen har ingen af dem spillet alle kampene, og det har velsagtens været ny konstellation hver kamp. Jeg må sige at det er min mindste bekymring pt. Uanset hvem af de 4 vi har der ikke er langtidsskadede der spiller, så gør de det godt.

Ift Duncan, så har jeg slet ikke en formodning om, at han spiller kampe for os, reserveholdet eller andet før efter sommer, og det samme gælder Backman og Tengstedt. Så bedre bare at afskrive dem for sæsonen, synes jeg. Så kan de overraske positivt hvis det er de bliver klar før tid.

Tingager og MJ er snart tilbage på fuld kraft tror jeg. Vi hører ikke noget der kunne tyde på det modsatte.
 
Jeg læser en del med herinde, for det som regel en dejlig saglig debat, men jeg har lige brug for at komme ud med en pointe omkring Olsen, som jeg synes, at en del fans, eksperter og medier har overset, når Olsen bliver udpeget som en, der ikke har slået til og slet ikke leverer som i AaB.

For faktum er jo, at han slet ikke bliver brugt på samme måde i AaB, så når der hele tiden bliver råbt på, at han skal meget mere i feltet og gøre som i AaB, så skal det jo rettes mod David Nielsen og ikke ham.

For som der også er påpeget herinde, så har har helt tydeligt en anden rolle i Aarhus.

Først lidt fakta. Olsen scorede imponerende syv mål for AaB i Superligaen i sidste sæson. Af dem var fire scoret uden for feltet, så det ikke fordi, at han kun scorede i feltet. Derudover spilede han syv superligakampe for AaB med udgangspunkt som angriber. Han var forreste mand for AaB. Så er det alt andet lige nemmere at komme i feltet.

Desuden spillede, og spiller AaB, en anden form for fodbold end AGF, hvor de i højere grad gerne vil have tømt rum for så at fylde dem, hvor offensive spillere som især Lucas Andersen, Kasper Kusk og Patrick Olsen så skulle komme i de rum og score i en mere dynamisk for fodbold. Sådan spiller AGF som bekendt ikke. Her er Mortensen knap så dynamisk, hvor i mod gennembruddet så skal komme over kanterne, som ved hjælp fra backs, skal sættes i gode situationer.

Og det er netop her Patrick Olsen kommer ind i billedet. Han er i høj grad med for at kunne være med til at slå de afleveringer, som kan være med til at skabe en begyndende ubalance hos modstanderne, som de mere kreative spillere så skal udnytte til gennembrud.

Derfor så har Olsen et udgangspunkt markant længere tilbage på banen. Når han bliver sat i scene, er han nogle gange positioneret på linje med midterforsvarene, men oftest på linje med Nicolai Poulsen. Det betyder, at de to backs, de to kanter, angriberen og den offensive midt er placeret foran Olsen og deres bevægelse, løb, dynamik skal være med til at åbne spillet. For Olsen kan slå de bolde, der skal til, men det kræver, at han får hjælp fra sine medspillere.

Med Poulsen på 6eren og Olsen som tilbagetrukket playmaker, så er rollerne det mere defineret end da Amini og Blume eksempelvis spillede samme. Her kunne de begge lidt ad det hele og kunne dermed dække af for hinanden og indgå i en slags symbiose. Men med to ud af tre roller på midtbanen klart defineret på midtbanen, så synes jeg også, at det bliver tydeligere, hvorfor Blume næppe får forlænget sin kontrakt. Jeg har været kæmpe fan af Blume, men spørgsmålet er, om han ikke er for anonym, når nu Olsens spil tager sit udgangspunkt længere tilbage på banen? Lidt for ofte kommer han ”listende” ind i feltet eller agere mere forsigtigt, når man byder sig til. Jeg kunne godt tænke mig en midtbanespiller, der kom bragende i feltet for fuld musik. Ligesom Delaney i sin tid i FCK eller Hans Henrik Andreasen har gjort det. En der kan score med hovedet, fødderne og som i aggressive løb kan samle indlæg op bag Mortensen. Samtidig må han gerne tilbyde sig mere og vil mere med bolden – ikke kun i kontrasituationer. Det er jeg også sikker på, at det er det man gerne vil udvikle ved Grønbæk. Han kan godt forsvinde ud af kampe og det går ikke, når han skal være med til at true modstanderne – også i det opbyggende spil. Brandhof har lidt mere af den del i sit spil. Spørgsmålet er så, om han har niveauet til et tophold i Superligaen.

Jeg havde da også set, at Olsen havde scoret og assisteret mere, men jeg tror, at man i højere grad skal se ham som en der har tredje- eller fjerdesidste fod på et mål. For det er længe siden, at AGF har haft en så god fod på en midtbanespiller. Sæsonens allerførste ligamål viser det jo meget godt:



Olsen slår en bold ud mod Links, der efter to tæmninger slår den ind i hovedet på Mortensen. Man kan lige skimte Olsen uden for feltet, men han kan jo ikke nå at komme i feltet, når det er ham, der sætter det op fra midtercirklen. Olsen er ikke en felt til felt-spiller i AGF. Han er en feltkant til feltkant-spiller.

Alle ser naturligvis fodbold forskelligt. Martin Spelmann blev blandt andet elsket af mange, selvom hans bidrag måske ikke var til det. Det er helt fair. Men jeg synes, at Olsen har nogle fantastiske kvaliteter på bolden og i øvrigt også i presspilet (de pointer skal jeg nok spare jer for) og så har han vist, at han vil projektet i Aarhus. Han er den AGF-spiller der løber mest pr kamp.

At kalde ham et et fejlcast og en der stadigvæk ikke er faldet til, er jeg i hvert fald slet ikke enig.

KSDH
 
Han er den AGF-spiller der løber mest pr kamp.

Voldklipper lige et ellers rigtig godt indlæg.

Det kan virkelig pisse mig af, når nogen skriver, PO er en luksusspiller eller ligefrem doven. Han tager absurd mange defensive tilbageløb, ofte den første når der kommer et boldtab.
I går var hans mange løb en af årsagerne til, at NP kunne komme længere frem.

Jeg ville også ønske, der var lidt mere slutprodukt, men den efterhånden ret så kraftige kritik af ham, kan jeg slet ikke følge.
Den rolle som du så flot beskriver, han har i AGF, den udfylder han flot.
Jeg vil egentlige hellere have diskussionen mere skulle gå på, om det var nødvendig at betale en klubrekordsum for en mere defensiv placeret playmaker.
 
Voldklipper lige et ellers rigtig godt indlæg.

Det kan virkelig pisse mig af, når nogen skriver, PO er en luksusspiller eller ligefrem doven. Han tager absurd mange defensive tilbageløb, ofte den første når der kommer et boldtab.
I går var hans mange løb en af årsagerne til, at NP kunne komme længere frem.

Jeg ville også ønske, der var lidt mere slutprodukt, men den efterhånden ret så kraftige kritik af ham, kan jeg slet ikke følge.
Den rolle som du så flot beskriver, han har i AGF, den udfylder han flot.
Jeg vil egentlige hellere have diskussionen mere skulle gå på, om det var nødvendig at betale en klubrekordsum for en mere defensiv placeret playmaker.

Det kan jeg kun bakke op om.

For lige at uddybe det med tilbagelagte meter, så er top tre i AGF sådan her i denne sæson:

Tilbagelagte meter pr. kamp
1. Olsen 10.629
2. Poulsen 10.431
3. Mortensen 10.095

Derudover er han også, med afstand faktisk, den spiller i AGF der har løbet flest meter i høj fart i sæsonen. Her er han samlet nummer ti i ligaen. Det hænger selvfølgelig også sammen med, at han har spillet mange minutter. Men en luksusspiller er han altså ikke.

Den sidste er en spændende diskussion.
Det kan også være et tegn på nye tider i AGF og er måske en rekord, der bliver slået, når der skal hentes en ny 9er eksempelvis. For det er jo i sig selv også en kvalitet, at man kan gå ind på holdet fra day one. Den indkøringsperiode og de første måneder man ikke for alvor har fået noget for pengene med Links, har jo ikke været tilfældet med Olsen. Han er nummer fem på listen over markspillere med flest spillede minutter i sæsonen, og bliver snart nummer fire, da Gartenmann som bekendt ikke spiller næste runde. Mortensen er i øvrigt nummer to.
 
Først lidt fakta. Olsen scorede imponerende syv mål for AaB i Superligaen i sidste sæson. Af dem var fire scoret uden for feltet, så det ikke fordi, at han kun scorede i feltet.

Jeg havde da også set, at Olsen havde scoret og assisteret mere, men jeg tror, at man i højere grad skal se ham som en der har tredje- eller fjerdesidste fod på et mål. For det er længe siden, at AGF har haft en så god fod på en midtbanespiller. Sæsonens allerførste ligamål viser det jo meget godt:

Fremragende indlæg, og velkommen til som skribent i øvrigt. Jeg er enig i langt det meste. Og sær ift Olsens rolle udstukket af DN kontra hvad man "forventede" eller måske "håbede" på. Man kan ikke klandre Olsen for at komme for lidt med i feltet når hans rolle ikke er til det. Og Amini havde også en anden rolle under Glen, hvor han SKULLE med i feltet langt oftere, og jo scorede flere mål inde i feltet i den rolle. Det var jo ikke fordi han pludselig blev ringe at han stoppede med at score, men fordi han fik en anden rolle.

MEN:

Olsen er ikke en felt til felt-spiller i AGF. Han er en feltkant til feltkant-spiller.

Det var Amini også i nogle perioder. Men det afholdt ikke Amini fra at afslutte fra de feltkanter til tider, og det ville jeg ønske at PO gjorde mere. Du skriver det også selv i det øverste citat: Han scorede 4 uden for feltet. Det er jo ikke noget han ikke ville kunne gøre for os, såfremt han forsøgte sig mere. Og netop fordi vores falske 9'er/fremliggende 8'er i Blume ikke er så målfarlig som vi kunne ønske os (i denne sæson), og i ligaen generelt, og NP jo slet ikke bør regnes med der, så kunne det være fedt, hvis (frit citeret) "en af ligaens bedste midtbanefødder" afsluttede mere udefra sådan helt generelt.

Det var sikkert heller ikke meningen at Amini skulle skyde i Odense eller Esbjerg da han afgjorde kampene der. Men det er så mega befriende, når man ikke kan sætte spillet som man vil, og ikke kan få hul på bylden med etablerede angreb og/eller omstillinger, at man har spillere som an skyde udefra. Noget som jeg bare personligt elsker at se. Så min anke går mest på, at PO ikke afslutter mere fra kanten af feltet.

Jeg tror helt automatisk han kommer til at score flere mål når Højer er solgt, alene fordi han så måske nok kommer til at tage flere frispark. Og får han scoret et par mål udefra, så begynder han måske også at skyde mere, og få mere lov til det af David tilmed?
 
Tak tak:)

Jeg er enig i din pointe omkring afslutningerne og sammenligningen med Amini. Det forsøg som Blume har efter tyve minutters spil mod SE, kunne Olsen nok godt have gjort endnu mere ved. Men her er det ikke overraskende Blume den ender hos, og ikke Olsen der er placeret fem meter længere tilbage.

Jeg har ikke noget belæg for det, men synes Olsen var mere flittig til at afslutte tidligere på sæsonen. Ved ikke, om det er fordi, han nu tænker mere defensivt? Hvis han smækker en afslutning ind i en blokade, og det ender i en kontra, så er der i reglen kun to midterforsvarer og Poulsen til at skulle håndtere det.

Men han må bestemt gerne komme i flere situationer som denne her, hvor han går direkte mod mål. Det har han kvaliteten til - og ved scoringen her nok også lidt held:


Det kan også være, at scoringen mod SønderjyskE gør noget godt for ham, og at han fyrer kanonen af mod FCK. Kalle Johnsson har i hvert fald en svaghed overfor afslutninger udefra. Det har Casper Højer vist, og sidste mandag så han heller ikke prangede ud mod Mads Albæk.
 
Jeg er enig i din pointe omkring afslutningerne og sammenligningen med Amini. Det forsøg som Blume har efter tyve minutters spil mod SE, kunne Olsen nok godt have gjort endnu mere ved. Men her er det ikke overraskende Blume den ender hos, og ikke Olsen der er placeret fem meter længere tilbage.

Det med Blume er sjovt, for han har jo også et godt skud udefra, og jeg synes heller ikke han forsøger sig nok derfra. Men jeg elsker at Blume nærmest altid rammer inden for kassen. Noget Thorsteinsson kunne lære af :D Blume placerer sine skud, ofte hårdt og fladt, og sidste sæson lavede han jo de der 5 mål i ligaen og 4 i EL-playoff/Pokalen, så 9 i alt+5 assist i ligaen (husker ikke hvor mange i pokalen). Det er sgu fint for hans placering når man tager i betragtning af, at han spillede 75 minutter i snit. Så altså at Blume scorede flere mål, mens Amini også gjorde det, forklarer ikke helt hvor Blume og PO begge scorer færre end de gjorde sidste år, med mindre det er fordi hele holdet spiller lidt anderledes, eller der er små marginaler. Og det er jo nok der vi OGSÅ er.

Men der er ikke noget i AGFs spillestil der var designet til at Amini klappede de mål ind. Det gjorde han fordi han synes det var det der skulle til. BUM, 2 flotte langskud der afgører 2 kampe, og bringer os på 3.pladsen i EfB. Kæft vi gik amok, og det var en fantastisk tur hjem.. Sikke en afslutning.

Ift om det er Blume eller PO der skal skyde, så har PO 2 gange i går, hvor han kan skyde, af bare lige hvad jeg husker, og jeg husker mange gange i sæsonen, hvor jeg har ærgret mig. Har nærmest siddet og håbet på at han scorede i hver kamp, og glædet mig til at se en der kunne lave mål udefra i AGF... Noget Ankersen kunne før AGF, men nærmest ALDRIG gjorde i den hvide trøje.

Jeg har ikke noget belæg for det, men synes Olsen var mere flittig til at afslutte tidligere på sæsonen. Ved ikke, om det er fordi, han nu tænker mere defensivt? Hvis han smækker en afslutning ind i en blokade, og det ender i en kontra, så er der i reglen kun to midterforsvarer og Poulsen til at skulle håndtere det.

Jeg frygter lidt, at David har så høje/store krav til de defensive opgaver, at PO simpelthen har valgt at fokusere på dem for nu. Et mål som søndag kan forhåbenligt åbne mere op for selvtillidskontoen. Men han var meget balanceret omkring det i interviewet, hvor han dog bare affejdede sidste sæson som unormal, og det han viser pt scoringsmæssigt som det han tidligere har gjort. Og meget (det meste) afhænger helt klar af hvordan han bruges, og hvor på banen.

Men for fanden. Skyd dog. Du kan jo. Især i de kampe hvor der ikke er hul på bylden og vi har prøvet og prøvet på alle mulige andre måder. Søndag har han som sagt muligheden for at skyde på en helflugter fra kanten af feltet, og skubber den så i stedet til Grønbæk, som vælger at skyde, da han ellers skulle stoppe angrebet, så at sige. Problemet var bare, at PO havde 1 forsvarer mellem sig selv og målet, mens Grønbæk havde 2. Grønbæk skulle nok have vendt rundt, og gjort noget andet end at skyde. Og han skal i øvrigt også lære at holde sine skud inden for kassen. Men PO havde i min optik en større chance end den han gav Grønbæk. Og det synes jeg er skørt når PO har så godt et skud.

Ift Grønbæk, så skal han have skudtræning sammen med Thorsteinsson. De skal holde den inden for kassen, og så placere ud derfra midten af målet. Ikke det der med at se om de kan sætte den ind lige ved stolpen hver gang. Det mål Links scorer mod B93 ser måske ikke flot ud, men det er kontrolleret og fint. Det Grønbæk scorer mod OB i 4-2 kampen er smukkede, og vildere, men det nytter bare ikke noget når man forsøger det samme 5-6 gange efter, og rammer målet i 0 af forsøgene de de alle går snært forbi/langt forbi stolpen.
Thorsteinsson har lavet 2 af de der flade skud, som gav en retur der bare skulle scores på. Mod AaB hvor Links løb den ind, og søndag mod SøE, hvor Links brændte den. Det er den slags man får ud af at lave hårde placerede skud inden for rammen. Nogle gange pilles man ud, men andre gange scorer man flot, og de sidste gange får man ofte hjørnespark, eller måske endda en farlig retur. Vi er ofte mange mand med i feltet. Lad da være med at smække den uden om stolpen hele tiden...

Det skal dog siges, at Thorsteinsson faktisk var langt bedre til det i dele af kampen søndag, men havde en hvor han skød for hårdt, og uden om stolpen i stedet for bare at lægge den ind. Andre gjorde det samme.
Blume gjorde det rigtige med sin indersideafslutning, som kun gav hjørne, men som så "mindre farlig ud" end Thorsteinssons. Men altså Thorsteinssons aflsutning der giver mål 0 af 100 gange, mens Blumes vel går ind en del gange, hvis målmanden får dårligt touch, eller via en retur, eller ved at den "roligt" rammer stolpen og kommer ud til retur, eller på det efterfølgende hjørnespark...

Jeg har ikke noget mod dem der afslutter meget. De skal bare ramme inden for kassen, selvom det ser let ud at tage deres skud, lidt for ofte. Vi behøver ikke de der "screamers". Lette tap-ins tæller ligeså meget på tavlen :D
 

Latest posts

Back
Top