Hvad kan vi lære af Peter Sørensen tiden?
Enig man skal stille med det stærkeste mandskab - de unge skal spille sig på, men også have chancen når de viser sig lige så gode. De skal også have indhop og vise derfra at de kan være med. Albert, Gift, Jon og Hausner synes jeg er gode eksempler på spillere der har fået chancen igen og igen - trods nogle svingende præstationer. Men de ældre svinger også i præstationer.
Og vi har lige haft Anker problematikken og nu samme med Bror ift de rutinerede og de unge. Og det er lettere at være bagklog. Men synes nu der er den fordel ved at spille de unge at de udvikler sig med raketfart ind i mellem, mens ældre ofte tøffe ned ad bakke. Men det gælder ikke alle unge eller ældre.
12-13 sæsonen
Graulund blev vel skadet og færdig. Samme med Håland som måtte stoppe med fodbold efter den sæson, som jeg husker det. Sidstnævnte var jo netop en PS hentede selv og var vild med. Søren Larsen desværre også kronisk skadet, som også måtte stoppe efter den sæson. Tænker da PS gerne ville have brugt alle 3 og vel også Søren Berg som han selv hentede til. Måske han bare blev for langsom til sidst?
Men vi blev nr 7 trods alt.
Berg
Hvis man kigger på sæsonen 12-13 så var Søren Berg jo 36 år ved indgangen der. Men enig han var pissegod. Men det var jo lidt som med Kasper Junker - 2½ kamp ingen mål og på bænken, sådan er fodbold så uretfærdigt. Helenius fik heller ikke lang snor. Og mange vil af med Jevtovic nu efter ca. 180 min. Men der var jo også nogle episoder mellem Berg og PS. Og ikke andre klubber som overtog Søren Berg. Mystisk nok.
Men hvem slog ham af i start11? Ozzy fik også lidt af et gennembrud der, og var jo på tale til ligalandsholdet og ellers Stephan P. Det var vel egentlig fair nok næsten. Havde nok foretrukket Ozzy og Berg, men mon ikke det også var noget med typerne mere fart i Stefan P. Og alder.
13-14 sæsonen
Egentlig var generationsskiftet jo allerede sket med delvis succes i sæsonen før, hvor vi blev nr 7 (efter 5 pladsen) - og det var vel mest aftvunget af skader fremfor at de ældre blev kørt ud på et sidespor. Jeg har aldrig set Peter Sørensen som en der fører unge frem. Tværtimod næsten.
Synes egentlig mere svaret ligger på tilgangssiden, hvor det af forskellige grunde blev noget halv-skrammel, som blev hentet til efter 2012.
Sommeren 12:
Der blev investeret dyrt to kæmpe profiler i Pasanen (løn) og Mate (transfer og løn) - begge fik skader og Petri var bare over the hill og var det også til sidst i Werder Bremen inden AGF.
Sommeren 13:
Her var indkøb lidt bedre med AJA (5 mio), Danny O og Bjørdal (begge gratis) - men alle mega dyre i løn. Tilsat Jesper Lange efter god succes i EfB.
Danny fik en sublim start, men skadet efter 8 kampe og blev aldrig sig selv igen. Bjørdal fik både skader og kunne ikke finde sig til rette. AJA fik små skader og var ude nogle kampe, og fandt aldrig storspillet fra Horsens. Men dog en god mand. Lange kæmpede godt, men skidt at hente ham ind for så stærke folk som forlod os.
Oveni fik Hjalte Bo skade efter han blev hentet som stor profil og blev aldrig god i AGF. Martin Jørgensen døjede med skader.
Nedrykningssæsonen
Når man kigger, så konstaterer man at truppen egenlig ikke var helt god nok pga skaderne hos nøglespiller, og især at manglede målscorere. Vi skulle sætte vores lidt til Lange, Stephan P og Ozzy. En ringe 9er og to noget svingende kanter. For Mate og Søren larsen var skadet de fik tilsammen 27 kampe, men Mate var helt væk efter skaden. Søren Larsen gjorde sit nogenlunde okay med 6 mål i 17 kampe.
(Manglende) mål i nedrykningssæsonen:
Konklusion
Angribere er vigtige - det kostede os begge nedrykninger med Erik g PS (fredberg), at vi ikke havde nogen til at score mål.
Ellers synes faktisk det var uheldige indkøb, alt for gamle spillere med for mange skader og så Peter Sørensens dårlige ledelsesstil der blev afgørende.
Ser ham mere som en brandslukker eller turn around træner - end en der kan bygge og udvikle et hold, og han har også lige sagt et i Hobro han ikke er træneren der bygger talenter op og ikke ville det projekt.
Oven i blev store midler bundet op i få spillere - lidt det der også bliver AGFs svære balancegang fremover nu vi skal til at udfordre i toppen.
