Med andre ord, I er bare DBUs modellervoks figurer.
Uh! NU fik du mig overbevist om pyroens velsignelser! Jeg falder nemlig altid for den slags debile forsøg på manipulation.
Gu' er jeg da ej en modellervoksfigur! Jeg har taget stilling til sagen ved at bruge min hjerne, min empati og min evne til at tænke på helheden, ikke kun hvad JEG synes er fedt.
Når jeg gør det op på den måde, følger dette regnestykke:
Pyro ER fedt. Jeg synes det ser røvgodt ud, jeg synes ærligt talt, det giver en fed kulisse. (1 point)
Pyro er desværre også ulovligt. (Lad os holde den på 0, bare fordi "ulovligt" i sig selv ikke BEHØVER være et argument for undlade en handling i alle tilfælde)
Pyro giver konsekvent bøder, til skade for den klub jeg (ikke bare siger) jeg holder med og IKKE ønsker at skade på nogen måde. (Skader klubben = -1 point)
Pyro ender med at give lukkede tribuner, når påbud er overtrådt et antal gange. (-1 point)
Pyro rummer en risiko for personskade (her er det jo et spørgsmål, om man synes det er risikoen værd, det mener jeg ikke det er) (-2 point, det er simpelthen ALT for mærkeligt, at det skal være med risiko for alvorlige skader at gå til fodbold. Det er jo ikke "bare" brandskader, der er en ægte risiko for øjenskader, som er permanente og invaliderende; derfor -2 point - og så er jeg i øvrigt ret gavmild).
Med jævne mellemrum koster det også en forsinkelse af kampen. Lad gå i starten af kampen, men når en kamp i flow bliver afbrudt, er det sgu -1 point mere.
Vi lander på -5 point. Det bliver derfor stadigvæk et klart og rungende nejtak til pyro fra min side. Hvis du gider regne efter, vil du opdage, at det er det stadigvæk, selvom det bliver gjort lovligt og bøder og andre sanktioner bortfalder. Risikoen for personskade er for stor i min bog, til at jeg kan være for. Det er jeg oprigtigt træt af, for jeg synes, som nævnt, at det er møgfedt. Det skal bare ikke være møgfedt på bekostning af et andet menneskes syn.