Fair nok. Det ser vi forskelligt på.
Jeg er med på, at vi måske har forpasset nogle uventede muligheder i form af medaljer billigt til salg og en pokalfinale på hjemmebane, men jeg mener sæsonen passer fint ind i den fortælling vi prøver at bygge op med AGF som et solidt hold i toppen af ligaen over adskillige sæsoner.
Men lad os da håbe, at vi fanger FCK
Skuffelsen har for mig været, at vi fik Tingager (og Backman) skadet nærmest hele foråret og at vi ikke rigtig fik noget ud af de spillere vi hentede i vintervinduet. På den baggrund har resultaterne dog været ok. Naturligvis bare brandærgerligt at vi var ekstra pressede med skader og slid (NP, Diks, Links, Hausner) lige i den periode hvor pokalsemifinalerne skulle spilles.
Der er nogle ting der skuffer mig, nogle ting der ærger mig, og stadig en del ting der glæder mig ved dette forår (og sæsonen).
Foråret skuffer mig bl.a. fordi vi viste for lidt risikovillighed. Den påpasselighed vi så og hørte David udvise omkring kampene da ligaen startede op handlede om de dårlige baner etc, og om at holde OB og Vejle under os. På tidspunktet gav det mening, såfremt vi 2-3 kampe efter ville komme blæsende. Men det gjorde vi bare ikke. Vi havde gode kampe også, som f.eks. mod Sønderjyske hjemme, men de blev fulgt op af skuffelser som 0-1 mod FCN hjemme. Og 3-3 i parken var jo selvfølgelig også skuffende, men en kamp hvor vi samtidig fik vist et knaldhøjt niveau. Men igen igen trak vi os for meget. Vi jagtede IKKE at dræbe kampen til 4-2, men trak os tilbage.. Vi blev straffet til sidst. Det der ærger mig mest ved dette forår er, hvor ofte vi har mistet føringer, især til sidst, men generelt. Og i størstedelen af tilfældende synes jeg selv vi er skyld i det.
Mod Randers søndag er det 100% vores egen skyld at det er lige ved at gå galt til sidst. Det mindede jo om 1-0 mod Lyngby på hjemmebane, hvor Højer skal smadre ind i stolpen for at redde sejren i sidste minut der også. Der brændte vi også flere chancer, og burde have lukket kampen. Vi havde dog større overtag mod Randers i 1.halvleg end i Lyngby-kampen. Men da vi spiller 1-1 mod Randers hjemme, der er det også en kamp, hvor vi brænder store chancer undervejs, og forskellen er blot at vi så indkasserer et straffemål til sidst, NETOP FORDI vi bliver sårbare for de marginaler der kan gå imod. Ja det er en negativ marginal at Randers får det straffe, men vi er nærmest bevidst sårbare mod den slags ved at trække os tilbage i mange kampe, og ubevist/ikke-frivilligt sårbare over for dem når vi ikke får udnyttet det der skabes i andre kampe.
Man kan sige at 3-3 i Parken på den led er mere "vores egen skyld" ift de valg vi traf. Vi skabte 0 chancer den sidste halve time. Der valgte vi at stille os tilbage. Fordi som DN ofte siger, så har holdet en stor tryghed ved den måde at spille på. Og det forstår jeg godt. Udover 3-3 kampen, så er nærmest alle vores kampe vi taber point i 1-1 eller 0-0. Vi lukker ikke mange mål ind generelt. Hverken hele sidste år eller i efteråret.. 22 mål i 22 kampe i grundspillet (1,0 i snit). Og generelt over hele foråret er det også kun 1,19 i snit (de mange clean sheets i starten af året hvor vi ikke skabte meget selv heller)
Men 13 mål i 7 kampe her medaljespillet = 1,86 mål i snit lukket ind.
Dog tæller de to kampe mod FCK og FCM, hvor der blev lukket abnormt mange mål ind (7 af 13 altså over 50% i de to kampe). Uden de to kampe er det 6 mål i 5 kampe = mere som normalt, hvor vi lukker 1 mål ind per kamp i snit (ikke det store problem).
Vi har samlet i sæsonen scoret 1,52 mål i snit. I efteråret isoleret hed den: 1,59, mens den i foråret har været sølle 1,13 i snit:
Vi har et voldsomt scoringsproblem vil jeg sige. Og vi ser det gang på gang på gang.
Vi spiller godt, vi skaber nok , men vi scorer ikke nok. Det er utallige kampe denne sæson, hvor man kan finde og pege på, at have vi scoret på flere af vores chancer, så var det endt med sejr eller at undgå nederlag.
Det lyder simpelt. Det er det også. Det er hamrende latterligt overforsimplet på sin vis

"SCOR MERE, VIND MERE"

haha..
Men det er et reelt problem. Og uanset hvor meget jeg synes om Blume og Albert, så er 0 mål tilsammen på den fremskudte 8'er/falske 9'er her i foråret bare helt igennem elendigt. Albert har vist sig meget mere målfarlig fra kanten her i foråret. I efteråret lavede de to 5 mål tilsammen derinde, og det er faktisk ok. Så er de gået i stå fordi holdet er gået i stå, eller er holdet gået i stå fordi de gik i stå? Samme spørgsmål omkring kanterne har været oppe at vende. Jeg har tidligere konkluderet at Blume er langt bedre når han får de løb omkring sig som albert pt leverer, og som Thorsteinsson/Links slet ikke har leveret/kunnet.
Så lad os for argumentets skyld andtage, at holdet fejler fordi der ikke scores nok fra kanterne og den falske 9'er, og den falske 9'er kun kan blive en succes i dette system, såfremt kanterne laver de rigtige løb og scorer selv, hvilket bliver selvforstærkende således at den falske 9'er også scorer mere, og vores angriber får mere plads og scorer mere...
Alt står og falder med de kanter...
Og der kan det hele koges ned til: Jevtovic har skuffet FÆLT, Arzani og MJ har floppet (til dels ikke deres skyld pga. skader), og Thorsteinsson har i AGF vist et kæmpe formdyk, ligesom Links på ingen måde har kunne opretholde det momentum fra efteråret.
Vi er gået fra at have en af de største profiler i hele ligaen på kanten med 8 mål og 9 assists på 1969 minutter fordelt på 27 kampe sidste sæson (mål/assist hver 116 minutter!!!!), og så til at have Jon og Links, der leverede et fint efterår faktisk (
Jon med 4 mål og 1 assist på 795 minutter
= 159 minutter per mål/assist, og
Links med 3 mål og 2 assist på kun 564 minutter
= 112,8 minutter per mål/assist )
Sammenlign det med deres forår, hvor de kun har lavet 1 mål hver.....
Jon 1 mål+1 assist på 14 kampe.
Links 1 mål+1 assist på 15 kampe.
PS: (og husk Blume/Albert = 0 mål+1 assist hele foråret på 16 kampe tilsammen på den centrale position)
3-4 spillere der er livsvigtige ift vores scoringsegenskaber..
3-4 spillere = 2 mål og 3 asssist i 16 kampe..... = Truppens største offensive problem.
Og dermed fordi jeg har konkluderet at vi IKKE har et problem med at lukke for mange mål ind, så er det vores eneste problem ift at få flere point. Vi lukker allerede godt nok af, og tillader ikke mange chancer imod, og mange mål er kommet på baggrund af personlige fejl tilmed. Men fremad i banen = uha....
Kæmpe problem.