New posts

Superligaen 2020/2021

  • Thread starter Thread starter Di Stefano
  • Start date Start date
  • Replies Replies: Replies 2K
  • Views Views: Views 179K
Superligaen 2020/2021
At sige det var en fejl at tage Kvist ind i en "lærlingerolle" er imho lidt bagklogskab. Man kan sige meget om Kvist boldflytteri på landsholdet, men han er en tænksom, erfaren og i øvrigt uddannet mand med en lang karriere i branchen bag sig. I andre klubber - fx Barca (Xavi er nok på vej), Juventus (Pirlo er cheftræner helt uden erfaring - giver man ex-spillere større roller end den, Kvist fik i FCK.

Hvis Martin Jørgensen havde stillet sig til rådighed for en bestyrelsespost, så havde det da heller ikke været skidt for AGF.

Problemet er ikke (kun) Kvist, men alt det omkring Kvist: Man har givet Ståle for meget magt, så man ikke kan justere noget uden at smide ham ud, man har en fodboldukyndig ledelse og bestyrelse, man har mistet Johan Lange til PL etc.
 
Vil godt lige tilføje, at jeg ikke har nogen mening om Kvists kompetencer ift. bestyrelsen i FCK. Eller hvorfor man ønsker ham den position.

Mit indlæg var en "sagde han virkelig det" kommentar. For i så fald er det en ret vild udlægning. At Kvist skulle være en bevidst kortsigtet løsning. Eller en bekvæm løsning som skal op til overvejelse efter en prøveperiode.
 
Last edited:
Bagklogskab er nu meget sjovt :)

Nej men du har da en pointe, og som regel har vi egentlig heller ikke nok indsigt i tingene til at kunne diskutere dem, og alligevel er det sjovt. Jeg mener fx DN skiftede for sent ind i weekenden, men slet ikke i tvivl om de ved bedst i teorien i hvert fald. Fx ved AGF-staben i hvert fald hvor Jevtovic er pt - og hvor skarp han er. Vi andre vil bare gerne se ham i spil.

Jeg er ganske enig med dig fsc i at mange er kørt frem efter fodbolden fordi de har en god personlighed, og tvivler bestemt heller ikke på William har et godt hoved, en god personlighed og BA i erhvervsøkonomi (mener jeg han har) er ganske fint.

Synes også det var rigtig set at køre ham ind i fck ledelsen på en eller anden måde, han er også et kæmpe ikon og klubmand udover personlige kvaliteter.

Men man kan simpelthen ikke erstatte Holmstrøm der i så mange år arbejdet med mennesker, ledelse, projektudvikling, fodbold uden for banen, bestyrelsesarbejde med en så grøn efter min mening.

Man burde have fundet en afløser for Holmstrøm og køre William ind på anden vis - måske skulle han også ud på græs andet steds som træner, sportschef, i bestyrelsesarbejde.

Erfaringen og rette team er nøglen til succes - kombineret med vildskab
Erfaring på det plan er vigtigt, synes også vi har set at Lars Fournais skulle bruge noget tid i AGF før han blev en dygtig bestyrelsesformand. Men i AGFs bestyrelse har man fin fodboldfaglighed tilsat deres erfaring fra erhvervslivet. Men havde vi haft en som Holstrøm med så stærke visioner og faglige evner tror jeg også AGF havde klaret sig bedre sidste 20 år. Men synes Fournais er kommet efter det på sin egen måde.

Martin Jørgensen er et fint ikon og synes bestemt han kunne bruges i AGF.

Men jeg så meget hellere en meget stærk erhvervsmand med fodboldfaglig forståelse som Henrik Lind ( som teenager gammel sportsjournalist og på AGF U19 - vist også 2. holdet i AGF som keeper) og allerede som teenager viste han var en mand med visioner på alle mulige plan i livet.

Jeg har arbejdet med Lind, men jeg må indrømme jeg ikke kender Kvist og hans visioner som menneske. Ved heller ikke nok om Jørgensen, men han har dog nogen praktisk erfaring fra busselskabet også.

Tror også en del af AGFs succes nu skyldes at vi har fået erfarne folk ind på nøgleposter som JN og PC har i AGF, plus Lars F har fået fodbold-erfaringen med tiden - ledelseserfaring har han haft i mange år. Plus at vi har fået bredt ansvaret ud ift den sportslige sektor, hvor det ikke bare er nikke-dukke assistenter - men fodboldfagligt stærke folk der er et team omkring David.

Så tror det det er vigtigt man har en klar rollefordelen og forståelse for hvem der har kompetencerne - sådan ansvaret er fordelt: bestyrelse, direktør, sportschef, cheftræner - og der synes jeg vi har ramt rigtigt nu.

Plus vi jo først alt for sent fik en sportschef - i mange år var det ansvar delt af direktøren og cheftræneren. Og selvom BSN egentlig gjorde det hæderligt på nogen måder, så havde vi nok stået bedre, hvis vi havde ansat en med bare lidt erfaring i den rolle.

Førhen har vi også fordelt magten forkert med direktører og cheftrænere med al for stor magt udover deres stærkeste kompetenceområde. Heldigvis ikke længere.

Enig i at Ståle har fået for meget magt til sidst og manglede vel også nogen at spille bold op ad. Tror dog egentlig han havde reddet sølv hjem igen til fck og skabt fine transfers. Synes egentlig også fck gik lidt i panik for tidligt. Men de har nok også ønsket en ny struktur og så vidste de jo Thorup var ledig med den klausul i kontrakten.

PS
ift fcks bestyrelse kender jeg heller ikke dem personligt og forholder mig udelukkende til hvad jeg har hørt, og den eneste der med rigtig fodbold baggrund også, og interesse herfor skulle være Benny Olsen (gammel B1093 leder) men han også er ældre herre.
 
Jeg tror det er meget godt at have nogen i bestyrelsen der har en baggrund i professionel fodbold, eller i hvert fald i topidræt, fordi der er nogle mekanismer der er anderledes end i det øvrige erhvervsliv. AGF har jo også Uffe Jakobsen i bestyrelsen og Marc Rieper har siddet der (og er stadig i et slags sportsligt udvalg?) Det bør nu ikke være et krav og der er i hvert fald ikke nogen grund til at hele bestyrelsen eller formanden har den baggrund, de skal jo ikke fx sidde og beslutte om en bestemt spiller er pengene værd, men måske frigøre midler baseret på en anbefaling fra dem der har forstand på det. Der er nok også en del eksempler på at det faktisk er meget godt at dem øverst i hierarkiet ikke har forstand på det hvis det hjælper dem til ikke at blande sig i det. Dem med fodboldbaggrund der så ender i bestyrelsen skal så også helst være kvalificerede udover den baggrund. Uffe Jakobsen driver en del caféer og restauranter og det giver naturligvis også en viden som er relevant for AGF, generelt ift at drive en forretning og specifikt ift at AGF jo også er i hospitality.

FCK kan godt have tænkt rigtigt ved at få en tidligere spiller ind i bestyrelsen, men skal så tage hensyn til at Kvist direkte fra banen og ind i den rolle. Problemet et nok snarere resten af bestyrelsen end Kvist. Under alle omstændigheder klarer de sig jo nok fint selvom de skulle få et par sæsoner hvor de ikke bliver mestre.
 
Kvist er bestemt ikke problemet - mere at jeg synes de ikke har fundet stærk mand som Holmstrøm, selvom hans afløser fra KB Gert Petersen er en fremragende erhvervsmand og fine rødder i KB, omend dog ikke helt som Benno Olsen. Men pyt der skal også være forskellige kompetencer i en bestyrelse.

Synes bare de mangler den visionære figur de havde i Holmstrøm, selvom jeg også synes han var arrogant ofte - men dygtig var han. Jeg har ikke så kæmpe stor fidus til Rygaard, men kender dem som sagt kun fra hvad man hører og læser. Men derfor kan han og de andre sagtens være dygtige.

Men Williams rolle kan jo kun være at bidrage med sportslig viden, men slet ikke han har det format - man kan ikke altid overføre en anfører rolle til ledelse på større plan end indenfor kridtstregerne.

Han fik vel egentlig svaret nogenlunde ok på pressens spørgsmål som talsmand, men virkede også meget utryg i den rolle og mistede også fatningen et øjeblik. Kropssproget var ikke super. Men fair nok også ny i det game og den rolle.

Men MEGET fint hvis FCK ligesom Bif må en tur ned fra tronen - ligesom Bif heller aldrig fandt en ny indpisker og strateg efter Bjerregaard (som dog heller ikke var fejlfri, ingen er, men der var færre fra Holmstrøm end fra Bjerregaard).

FCK er vores værste konkurrent og dernæst Bif - FCM overpræsterer og ikke så farlige på den lange bane ... dog på 20. år, så vi er nok nødt til at regne med dem på den lange bane også. Men de har været tæt på afgrunden også på deres risikable model.

Bif også pga Interbank, og fck også presset nu pga corona og lalandia. Heldigt for dem boomer sommerhuspriserne og det giver en del ekstra mønt i kassen for de ca 400-500 sommerhuse der skal sælges i Søndervig. Men der går da rygter om at banken vil have garantier fra de 3 rige onkler.

Iøvrigt helt enige i dine betragtninger - og Uffe har virkeligt vist hvordan man skalerer op og mon ikke AGF også har trukket på hans viden ift sponsordelen og mad osv. Uffe har naturligvis også haft en heldig hånd og komme ind i flere lokaler ved åen på det helt rigtige tidspunkt.

I øvrigt super AGF har et sportslige udvalg ved siden af. Sådan et kan FCK også have, selvom jeg tvivler med det enevælde Ståle fik skabt sig.
 
Vores nederlag til FCK begynder jo at blive pinligt på linje med nederlagene til Silkeborg sidste år...

Nederlaget til FCK er og bliver en bet, deres krise taget i betragtning, men det nuværende FCK-hold eksperimenterer med en ny formation og spillestil og er markant dårligere end da vi tabte til dem..

Jeg er meget sikker på, at vi også havde slået FCK på nuværende tidspunkt. Det sejler helt vildt for dem lige nu. Det er markant værre end da David skulle implementere nye ideer i AGF og fik en skidt start.
 
Og så må Zanka i høj grad tage Randers' sejrsmål på sine skuldre.
Det er en gennemført offday for ham.

Det var en af de ringeste forsvarspræstationer, jeg har set utrolig længe. Hans potionering, tilbageløb, tekniske fejl var så uhyrlig ringe, det må være rystende for Thorup at se uagtet, der bliver ekspermenteret. Så dårlig et bundniveau må Zanka simpelthen ikke have, ikke med den rutine og CV.
 
Jeg er ligeglad med resultatet af kampen. Ud over at to hold der ligger under i tabellen gerne på spille uafgjort. Men at Zanka scorer to "selvmål" var dagens højder.

Angående at vi tabte til FCK som nogle af de få. Tja. At vi taber til guld og sølv fra sidste sæson. Ro på. Vi spillede særdeles fornuftigt i begge kampe. Er godt med og taber med en. Bare fortsæt det langsigtede arbejde. Så skal det nok tippe. Vi er heldigivis sikker på at møde FCK en gang til denne sæson.
 
Lalandia har solgt næsten alle sommerhuse i Søndervig, så de får ikke flere penge ind fra det salg. Men, alt kan næsten stadig lejes ud herude, så selv med Corona skal der nok være aktivitet. Spørgsmålet er så om det er nok til at undgå tab. Der går nu nok også noget tid endnu før alt er klart i Søndervig, så man kan da håbe på at FCK (Nordea) ikke har råd og tålmodighed til at vente.
 
Han fik vel egentlig svaret nogenlunde ok på pressens spørgsmål som talsmand, men virkede også meget utryg i den rolle og mistede også fatningen et øjeblik. Kropssproget var ikke super. Men fair nok også ny i det game og den rolle.
Det illustrerer måske også problemet - det er lidt underligt at det er ”praktikanten” i bestyrelsen der skal stille sig op og udtale sig. Jeg ville nok synes det var underligt hvis Uffe Jakobsen pludselig stod i den situation, men den rolle Ståle havde gjorde nok at der ikke rigtig var et bindeled mellem bestyrelse og cheftræner, først og fremmest selvfølgelig en separat sportschef. Skulle man miste både sportschef og cheftræner på samme tid i AGF ville det nok være JN der udtalte sig, heller ikke ideelt, men dog en der har været i klubben nogle år og haft fingrene godt nede i gryden. Kvist endte omvendt helt nede på trænerbænken. En Holmstrøm havde været lidt anderledes må man sige, det havde virket mindre unaturligt som talsmand for klub og bestyrelse.
 
Last edited:
Præcis
både til kvist-uffe
og til Zanka (han mangler bare at sige at han skulle have haft risengrød med Ståle)
og til at vi altid har problemer med bundholdene

Det var sådan en kamp hvor man håbede begge ville tabe og få 0 point. Randers har altså været gode i mange år til at finde målscorere. Det redder dem igen i år.
 
Angående at vi tabte til FCK som nogle af de få. Tja. At vi taber til guld og sølv fra sidste sæson. Ro på.
Min kommentar var nu også mest sarkasme. FCK spillede på et højt niveau i kampen mod os, desværre.

Hvis ikke FCK får vendt det her meget snart (de møder SønderjyskE i Haderslev næste gang og det ligner et nyt nederlag), så kan der altså være en "billig" 2. plads - og plads i CL-kval - på spil i denne sæson. Vi ligner måske ikke den mest oplagte bejler til sølv lige nu, men SønderjyskE og Brøndby er altså ikke hold vi bør frygte som sådan. Nu må vi prøve at mose FCN fysisk endnu engang og så har vi en lille finale mod Brøndby hjemme, som afgør vores placering efter 11 runder, hvor første tv-udbetaling finder sted.
 
Slet ikke enig i at vi kan betragte os selv som bedre end SønderjyskE og BIF - BIF spillede en halvleg mod FCM (førte 2-0) som er noget af det bedste spil jeg har set i superligaen i år - de har altså et godt hold, der virkelig er gode boldspillere. Og SønderjyskE har optimeret kontrabolden til fingerspidserne - gode angribere og hurtige kanter - de kan sagtens ryge med i top 6. Ikke at jeg synes vi ikke spillede godt (måske det bedste i år i den sidste kamp vi taber mod FCM) - men vi kan hurtigt ryge ned i et hul - og jeg er personligt lykkelig, hvis blot vi klarer top 6 - igen!
 
Hvis man accepterer den udlægning at vi er i gang med at ændre spillestil er det ikke så mærkeligt hvis vi er gået et skridt tilbage i processen ift afslutningen på sidste sidste sæson. Jeg synes så stadig vi er et bedre sted end i første halvdel af grundspillet sidste sæson, så med andre ord handler det om at lave en tilsvarende udvikling i løbet af sæsonen og så vil vi være bedre i afslutningen af sæsonen end sidste sæson. Selv hvis det lykkes er det ikke sikkert det er nok til at få medaljer igen fordi der er andre der også udvikler sig, men nødvendigt hvis vi ikke bare skal blive overhalet bagfra. Der er ikke plads til en serie dårlige resultater i den udvikling, så vi skal meget gerne have et par sejre mere inden vinterpausen, men i så fald ser det vel også fornuftigt nok ud. Så kommer der selvfølgelig også et transfervindue hvor Højer fx kan blive solgt, men der kan jo gå spillere ind og ud alle steder.
 
Slet ikke enig i at vi kan betragte os selv som bedre end SønderjyskE og BIF
Det var egentlig heller ikke det jeg skrev. Men jeg formulerede mig nok ikke så godt. Lige nu synes jeg bestemt ikke at vi er bedre end dem, men jeg mener omvendt ikke, at vi over en hel sæson behøver at frygte at de løber fra os. Vi bør kunne komme i top-6 og der bør ikke være andre hold end FCM, der skiller sig ud for alvor. Hvilket betyder åben kamp om 2. pladsen. Alt sammen med den forudsætning, at FCK-krisen fortsætter i nogen tid endnu. Mon ikke at det for FCK bare handler om at komme nogenlunde helskindet igennem de sidste fire kampe inden vinterpausen. Så får de en ny mulighed for at bruge millioner på transfermarkedet.
 
De er squ lidt presset i FCK. Se hele videoen til ende.



Hold kæft det er sjovt det der 🤣 🤣 Men det er det jo kun fordi Zanka plejer at være så arrogant, at lidt modvind ikke skader.Tror sgu Kvist skal låne ham en kaffekop til næste interview, så varer det måske lidt længere;)
Fck skal nok komme igen men de laver godt nok fejl, på fejl, på fejl..... Hvorfor pokker skulle de lige tage sig sammen, da de spillede mod os.
 

Latest posts

Back
Top