New posts

Artikler om spillerne og klubben

  • Thread starter Thread starter Alsgaard
  • Start date Start date
  • Replies Replies: Replies 2K
  • Views Views: Views 245K
Status
Not open for further replies.
Artikler om spillerne og klubben
Jeg er helt enig. Og det må kunne lykkedes at kombinere elementer fra de to tilgange til en effektiv gang fodbold. Om det er nemt ved jeg dog ikke.
Det var jo det, der fik de fleste op af stolene i Röslers første sæson. Da vi endelig lukkede op for spillet, blev det jo med en kombination af fight, højt pres, god og hurtig boldomgang. Kampen i Parken (4-3) som det måske bedste eksempel. Den slags fodbold er også for mig noget af det allerbedste, vi overhovedet kan opnå. Jeg ville aldrig vælge Barcelonas eller Man. Citys spillestil over det.
 
Tiden med Wieghorst er en af de ting der gør, at jeg har nemt ved at glædes over 1-0 sejre på fight og dødboldsmål.
Hvorfor skal en træner vi havde i 2015, være med til at definere hvornår du er tilfreds. Det giver ikke rigtig mening - der er ændret mange mange ting siden da.

“Vizekusen” (evige to’er)
Der stod Neverkusen i artiklen, så valgte at gå med den men tænker du har ret (y)
 
Sad forleden og så OB-VB... troede jeg ville dobbeltskærme lidt undervejs, men blev grebet af kampen, nerven, passionen - og at der gik lidt indianerfodbold i den, med lange løb - alle gav alt! Senere så jeg Spurs spille... selvom jeg holder med Spurs slukkede jeg i halvleg - kedede mig lidt over det her lidt tiki taka agtige polerede bold. Ved sgu ikke om jeg ville ønske AGF spillede mere som SIF eller FCN - det tror jeg faktisk ikke jeg ønsker. Elsker flot boldomgang - men sætter også pris på fight, taktik, godt forsvar - og nød da de to flotte gennemspilninger mod SIF, men nyder faktisk også en kamp som den mod FCN, hvor vi stik mod spil og chancer smadrer dem - måske pga vilje og fight- og noget Rösler indstilling!
Det er lidt af et tveægget sværd. Jeg så Chelsea-Man Utd i går og elskede den totale indianerfodbold som neutral seer. Men jeg ville være død indeni tre gange undervejs, hvis jeg var fan af et af holdene. Omvendt ville jeg kede mig på længere sigt, hvis vi i bedste 90'er-stil som i italiensk fodbold gik efter at køre en sikker 2-0 i hus hver gang.
 
Det er lidt af et tveægget sværd. Jeg så Chelsea-Man Utd i går og elskede den totale indianerfodbold som neutral seer. Men jeg ville være død indeni tre gange undervejs, hvis jeg var fan af et af holdene. Omvendt ville jeg kede mig på længere sigt, hvis vi i bedste 90'er-stil som i italiensk fodbold gik efter at køre en sikker 2-0 i hus hver gang.
Som Utd-fan døde jeg fire gange indeni. Mage til amatøragtig ageren og tilgang til kampen skal man lede længe efter.
AGF er mere strukturerede og solide end United, og det troede jeg alligevel aldrig jeg skulle skrive med overbevisning.
 
Det er lidt af et tveægget sværd. Jeg så Chelsea-Man Utd i går og elskede den totale indianerfodbold som neutral seer. Men jeg ville være død indeni tre gange undervejs, hvis jeg var fan af et af holdene. Omvendt ville jeg kede mig på længere sigt, hvis vi i bedste 90'er-stil som i italiensk fodbold gik efter at køre en sikker 2-0 i hus hver gang.

Som Utd-fan døde jeg fire gange indeni. Mage til amatøragtig ageren og tilgang til kampen skal man lede længe efter.
AGF er mere strukturerede og solide end United, og det troede jeg alligevel aldrig jeg skulle skrive med overbevisning.


Nu er jeg jo Arsenal-supporter ved siden af AGF - og at se Ødegaard sprinte rundt og presse som forreste mand i 90.minut HVER GANG tænder mig også ligeså meget som hans skærende pasninger igennem kæder, hvor han finder en winger der kan sætte den flot ind.

Når man ser PL generelt, så er der mange hold, hvor presset slet ikke er så skarpt som AGFs er til tider.
Vil ikke bashe på Rashford, men bruge det nederst som eksempel - og det er præcis sådan noget her man ALDRIG ser i Superligaen hos os, eller hos mit Arsenal fx. Jeg har set Arsenal i perioder, hvor der var alibi-pres/alibi-fodbold... Jeg kan ikke ha' det.

"Mine hold" skal presse, og fighte - og så skal de spille godt når det lader sig gøre. Det første må ALDRIG mangle. Det sidste kan glippe - og skal ALTID forsøges i en vis udstrækning. Skader/form/andet kan komme i vejen, men det må aldrig bare være planen "ikke at forsøge". Og der synes jeg AGF under Uwe har lidt at arbejde med. Fx mod Vejle i første kamp efter vinterpausen. Der forsøgte vi det simpelthen ikke nok - uanset hvem der spillede. Og mod OB? Hvidovre? SIF i 1-0 sejren? Nej vel...?


 
Som Utd-fan døde jeg fire gange indeni. Mage til amatøragtig ageren og tilgang til kampen skal man lede længe efter.
AGF er mere strukturerede og solide end United, og det troede jeg alligevel aldrig jeg skulle skrive med overbevisning.
Det var helt grelt ved Palmers mål til 4-3. Tre Man Utd-spillere står og peger på Palmer, men ingen dækker ham op; tre andre Man Utd-spillere står bare og kigger på. AGF kan også se shaky ud i forsvaret, men det her var jo direkte komisk. Tænk sig at skulle se en kamp mellem engang så mægtige hold som Chelsea og Man Utd og så drage et lettelsens suk over, at AGF i det mindste ikke er så ringe organiseret.
 
Hvorfor skal en træner vi havde i 2015, være med til at definere hvornår du er tilfreds. Det giver ikke rigtig mening - der er ændret mange mange ting siden da.

Selvfølgelig vil det være sjovest, hvis vi spillede boldbesidende, sprudlende offensivt og også vandt.
Jeg har blot en meget lang tålmodighed for hvornår det lag bliver bygget på.
Der var Wieghorst og vel også Erik Rasmussen bevis på en noget naiv tilgang til at bygge den slags op.

Den mest succesfulde træner i de 20 år der gik inden David Nielsen kom til, var meget defensive Peter Sørensen.
Det tror jeg ikke er tilfældigt.
 
Det var helt grelt ved Palmers mål til 4-3. Tre Man Utd-spillere står og peger på Palmer, men ingen dækker ham op; tre andre Man Utd-spillere står bare og kigger på. AGF kan også se shaky ud i forsvaret, men det her var jo direkte komisk. Tænk sig at skulle se en kamp mellem engang så mægtige hold som Chelsea og Man Utd og så drage et lettelsens suk over, at AGF i det mindste ikke er så ringe organiseret.
Nu er det ikke fordi det skal til at handle om Premier League her. Ved godt det er lidt off-topic.

Men situationen for United i de sidste mange måneder har jo været, at du ved ikke om United ret heldigt formår at vinde en kamp, hvor der bliver scoret 5, 6, 7, ... mål eller om de får en ordentlig øretæve ala 7-0 på Anfield eller de seneste kampe mod City.
Ret beset skulle og burde United have tabt de seneste tre kampe klart og hhv. 25, 31 og 28 skud imod i de sidste tre kampe er jo bare til at grine af, hvis ikke spillerne og trænerne på papiret var så dygtige som det er tilfældet. Det er som om der ingen midtbane er og modstanderholdet uhindret kan drive bolden ind i feltet.
Det er totalt arbitrært hvad der sker, når man spiller den slags tju-bang fodbold og det er slet ikke holdbart i længden.

Det gør mig bare endnu mere glad for AGFs strukturerede og solide tilgang til tingene, selvom det til tider kan virke lidt kedeligt. Men alternativet er langt værre.
 
Last edited:
Det var jo det, der fik de fleste op af stolene i Röslers første sæson. Da vi endelig lukkede op for spillet, blev det jo med en kombination af fight, højt pres, god og hurtig boldomgang. Kampen i Parken (4-3) som det måske bedste eksempel. Den slags fodbold er også for mig noget af det allerbedste, vi overhovedet kan opnå. Jeg ville aldrig vælge Barcelonas eller Man. Citys spillestil over det.
Jeg plejer at sige at det mest underholdende er når AGF vinder, men jo mere vi vinder jo mere stiger kravende til at gøre det på en spillemæssigt underholdende måde. Jeg har det på samme måde med det vi så sidste forår og selvom det kan være en personlig preference mener jeg også det er noget der passer til klubben. Jvf det med strategi. Der er som jeg ser det sammenhæng mellem et (forhåbentlig ofte) fyldt stadion der er optimeret til stemning og en direkte tilgang til spillet. Jeg er overbevist om at man via David og hans forbindelse til fansene har sporet sig ind på noget der fungerer for AGF og være en langvarig identitet. Det skal selvfølgelig gøres med kvalitet, det kan stadig kun fungere med teknik og flair, men vi (jeg, men mon ikke de gælder mange af os) sætter også stadig pris på en svensk ishockeytackling og tilhørende attitude. Hvis indstillingen virker god kan meget tilgives. Vi skal også kunne forsvare med bolden, men vi behøver ikke skulle spille den rundt i fem minutter før vi forsøger noget offensivt.

Der er vi ikke lige nu, men jeg er sikker på at intentionen er at finde frem til Uwe's Rock-'n'-roll Fussball. Han fremhæver selv at vi skal kunne det uden at give køb på vores identitet og nævner bl.a. dødbolde, men jeg tror det mest handler om den struktur og det fokus osv der måske kan komme til at virke låst når det andet ikke helt kører, men som altså også er det der giver en fantastisk stabilitet. Den er meget værd på mange måder også indirekte tror jeg fordi vi godt ved hvordan svingende resultater kan forplante sig i usikkerhed og hvordan det kan være selvforsørgende ikke minst i den her klub. Det kan godt være Man Utd lidt er der nu, men vores reference kunne også være Glen. Jeg tror JN (og vist mange af os andre) havde det svært med de udsving mens der blev snakket proces.

Tottenham blev også nævnt før. Jeg så ikke kampen mod West Ham og det er selvsagt på et helt andet niveau, men jeg har ellers også tænkt på nogle referencer dertil. Det er meget mere direkte, hurtigt og underholdende under Ange end under Conte og Mourinho og samtidig er det med en yngre trup med mere udviklingspotentiale. Ange er også i gang med at udvikle det, han er lige startet og de har haft en del skader. Økonomisk er de også tilsvarende lidt under toppen, men sandsynligheden for at kunne blande sig i en medaljekamp en sæson virker alligevel større nu end de seneste år.
 
Jeg fik hørt den seneste version af "Superliga for Voksne", med Dan Hammer og Peter Froulund, hvor AGF igen var temaet. Denne gang med deltagelse af Lars Fournais til en snak om ejerskaber og AGFs måde at drive forretning. Dan Hammer er jo god til at kalde en skovl for en skovl, om end han også kan have lidt skyklapper på ind imellem. Men Hammers holdning til topfodbold er at det nødvendigvis er en højrisiko forretning. Man skal turde investere risikabelt for at opnå succes. Omvendt risikerer man så også det modsatte. Så der var en fin kontrast til Fournais, som udtalte at han ikke var interesseret i gamble for lånte penge (ordene var nok nogle andre). Ambitionen i AGF er stadig at vinde noget, men man vil gøre det på baggrund af en sund forretning.

Hammer roste i øvrigt det arbejde man har lavet i klubben de sidste 10 år, men både han og Froulund var i tvivl om hastigheden. Froulund kom med et eksempel om et bilvæddeløb, hvor man vil prøve at vinde, men hvor de førende til stadighed lægge afstand. Omvendt erkendte han, at AGF jo klart har fået lagt AaB og OB bag sig. Men Hammer mente at AGFs ide om bærdygtighed (også økonomisk) var et interessant eksperiment. Altså at søge succes med et low risk koncept.

I øvrigt dementerede Fournais, at klubben har lagt sig fast på at man skal have et lokalt ejerskab. Hvis der kommer et opkøbstilbud vil det da bliver overvejet og forelagt storaktionærerne. Og som børsnoteret selskab har man jo slet ikke den mulighed for at styre, hvem der køber sig ind i klubben. Lige nu er man bare meget tilfreds med det lokale ejerskab og de perspektiver der er i det.
 
Froulund kom med et eksempel om et bilvæddeløb, hvor man vil prøve at vinde, men hvor de førende til stadighed lægge afstand

Frolund læser også med herinde ;)

I øvrigt dementerede Fournais, at klubben har lagt sig fast på at man skal have et lokalt ejerskab.

Det er indlysende, at når klubben ikke selv ejer aktiemajoriteten, er man heller ikke herre i eget hus men med alle de udtalelser, at man i AGF er stolte af lokale storaktionærer, så har ledelsen i hvert fald tidligere tilkendegivet meget kraftig, de ikke ønsker, at klubben bliver solgt til eksempelvis udenlandske investorer. Overstående lyder som en opblødning, måske fordi de i ledelsen godt kan se, at hvor vi er begyndt at løbe fremfor at gå, så løber de bare endnu hurtigere i FCM og BIF pga. udenlandske ejerskaber.

Det er IKKE et forsvar fra min side, at vi skal sælges til udlandet men på et tidspunkt bliver ledelsen i deres sportslige målsætninger nød til at tage med, at der er 3 klubber, som bare har helt andre budgetter end vi har. Budgetter som bliver meget svært hvis ikke umuligt at få uden store investeringer udefra. Det ændrer et nyt stadion ikke på.
 
Hammer roste i øvrigt det arbejde man har lavet i klubben de sidste 10 år, men både han og Froulund var i tvivl om hastigheden. Froulund kom med et eksempel om et bilvæddeløb, hvor man vil prøve at vinde, men hvor de førende til stadighed lægge afstand. Omvendt erkendte han, at AGF jo klart har fået lagt AaB og OB bag sig. Men Hammer mente at AGFs ide om bærdygtighed (også økonomisk) var et interessant eksperiment. Altså at søge succes med et low risk koncept.
Jeg har ikke hørt udsendelsen, men i en sammenligning med de klubber i Superligaen der har større eller lignende budgetter ift vores, mangler der under ovenstående et temmelig afgørende aspekt, som vist heller ikke bekymrer sådan en som Hammer så meget: der er reelt ingen økonomisk risiko ved at satse økonomisk hvis man har ejere der står klar til at dække underskuddet uanset hvad. Man kan ikke bare sige at Brøndby kører high-risk og AGF kører low-risk. AaB er et eksempel på en klub der kørte high-risk inden de rykkede ned.

Det er indlysende, at når klubben ikke selv ejer aktiemajoriteten, er man heller ikke herre i eget hus men med alle de udtalelser, at man i AGF er stolte af lokale storaktionærer, så har ledelsen i hvert fald tidligere tilkendegivet meget kraftig, de ikke ønsker, at klubben bliver solgt til eksempelvis udenlandske investorer. Overstående lyder som en opblødning, måske fordi de i ledelsen godt kan se, at hvor vi er begyndt at løbe fremfor at gå, så løber de bare endnu hurtigere i FCM og BIF pga. udenlandske ejerskaber.
Sådan tror jeg hele tiden det har været, Fournais siger jo altid at man bare kan købe op og jeg kan også huske at han tidligere har sagt at der da gerne måtte komme nogen med en masse penge. Selvfølgelig fremhæver man styrkerne ved det lokale ejerskab og siger man er glade for det. En af fordelene er at man lidt bedre sikret mod en fjendtlig overtagelse eller et meget 'uheldigt' ejerskab. Det blev diskuteret et andet sted: der er ingen garantier, men mon ikke vores ejere vil bekymre sig lidt mere hvem der evt tager over end fx en amerikansk kapitalfond. Trods alt.

Jeg havde en ide om at det nye stadion ville være det der kunne åbne op for nogle større investorer udefra, men kravene er nok vokset og det er også blevet dyrere. Det er ikke sikkert de nuværende store ejere er så interesserede i det, men hvis det kommer på tale er det i hvert fald end meget bedre position vi er i end hvis der var kommet nogen for ti år siden. Det man var mest interesserede i var nok sådan en som Holck Poulsen som man også snakkede med, hvis vi skal for langt væk fra byen håber jeg man er forsigtig og at det måske kan nøjes med at blive en mindretalsaktionær selvom det betyder lidt færre midler indskudt.
 
Det er nok mindst lige så meget eventyr/narrativ som relevante facts, men AGF har i nyere tid tre gange bygget det solide, defensive fundament og efterfølgende fejlet i next step.

Ove P blev efterfulgt af ER, men sportslige kollaps til følge

Peter Sørensen byggede en velsmurt kontramaskine, men holdet kollapsede da han forsøgte at spille mere offensivt

David Nielsen havde et badass hold med solide dyder. Det fungerede ikke for ham, da han skulle ændre stilen til mere offensiv fodbold

Nu har Uwe reetableret det solide fundament.

I den historiske gennemgang skal også noget om trup med. David Nielsen havde nogle vilde spillere, Bundu, Diks, Højer, Grabara og en yngre Patrick Mortensen. For et år siden var der Bisseck, og langt flere kreative kræfter i holdet

Jeg synes også AGF spiller for kedeligt/defensivt. Men jeg er ræ'ti godt tilfreds med en skadesmæssig skodsæson som denne giver top-6 og pokal(semi)finale.

Hvis vi tager filosofien tror jeg ikke vi kommer til at ændre safety-first tilgangen med mange balancespillere. Det er 'livsforsikringen' der sikrer AGF er røvtræls at spille mod og får points selv med mange skader. Vejen til de bedre offensive præstationer er en solid defensiv med hurtige/stærke backs der kan presse højt, Beijmo-typer på backs (Links fungerede fint for et år siden), og mere Duelund på kanten.

Starten på sæsonen var med høj backkæde og opspil fra målmanden. Det kostede points med opspilsfejlene, men der var tryk på modstanderne og det fungerede selv med Knöster, indtil hans skade. Jeg tager det som at Uwe ønsker at spille på en anden måde, men tilpasser efter materialet.

Nogen ønsker en mere principiel offensiv tilgang. Det ville jeg også gerne men er helt ok med en risikoavers tilgang i stil med hvad Uwe leverer
 
Både Dan Hammer og Frolunds analyser er jo som regel fuldstændigt blottet for reflektion over konteksten. Jeg har ikke hørt det pågældrnde afsnit, men:

De to herrer forholder sig aldrig til, om det ville være et godt tidspunkt at køre high risk for AGF. Altså om det er et strategisk velvalgt tidspunkt. Det er altid bare den samme lidt trættende pointe, de fremfører - nemlig at klubben med det højeste spillerbudget vinder.

De forholder sig heller ikke til, at AGF over de sidste fem år faktisk er kommet tættere på FCK, BIF og FCM på trods af, at deres spillerbudgetter er øget markant mere end vores.

Jeg syntes helt overordnet, deres ‘analyser’ mangler substans og jeg forstår oprigtigt ikke, at Mediano ikke kan finde nogle mere reflekterede eksperter.
 
Så længe aktiemajoriteten er på eksterne hænder, er beslutningen om ejerskab jo uden for AGFs egen kontrol - og i sidste ende nok et spørgsmål om pris. Hvis der kom en investor i morgen, der ville give fem-seks gange prisen per aktie, så overvejer de fire hovedaktionærer nok deres position endnu engang. Uanset investorens hjemland.

Det betyder ikke, at AGF - og især måske AGF-sympatisører - ikke kan være glade for den nuværende situation, og at man ikke skal bruge fortællingen aktivt udadtil, men Fornais kan naturligvis ikke give nogen garantier for, at det den holder evigt.

Derudover: Måske er det bare et spørgsmål om pris, men at AGF ikke kan overtages billigt, holder vel de værste fantaster væk. Udenlandske investorer skal faktisk have en del på kistebunden, hvis de vil være med.
 
Den startede 1 år efter bronzemedaljerne. Ikke lige efter som du skrev.
Fik ikke lige sendt det her svar, men du skrev “så jeg synes faktisk ikke det er rigtigt at processen først startede der,” men mente altså “allerede der.” Men vi husker eller oplevede det ikke på samme måde. I 20-21-sæsonen begyndte vi at lægge presset længere fremme på banen end i sæsonen før.
 
Derudover: Måske er det bare et spørgsmål om pris, men at AGF ikke kan overtages billigt, holder vel de værste fantaster væk. Udenlandske investorer skal faktisk have en del på kistebunden, hvis de vil være med.

Gode pointer. Virksomhedsejere taler (næsten) altid ud fra en strategisk målsætning baseret på/koordineret med nogle generelle værdier. Men når en ejer sælger er det den nye ejer der skal vælge værdier og strategi og sælger går mere og mere efter at virksomhedens værdier skal måles i de værdier han/hun får i hånden, når aftalen underskrives.

Det er der intet galt med, det er ren logik. Strategien er i første omgang valgt for netop at maksimere den økonomiske værdi af virksomheden.

Den anden del - det citerede - er væsentligt. En forsigtig/konservativ tilgang sikrer (bedre) at klubben ikke kommer i vanskeligheder og dermed kan erhverves billigt af Hyballa-elskende kapitalfonde uden forankring i fodbold. Prisen bliver høj nok til der er langt bedre alternativer for den hurtige gevinst (i deres øjne), så det kræver en mere solid business case, baseret på langsigtede planer og udvikling, at få økonomien til at gå op (Eller et par oliekilder og behov for branding).

Jeg tror yderligere at 'Talentfabrikken' er meget mere udsat for fantaster i ejerkredsen. Det virker oplagt at reducere driftsomkostningerne (=lønninger til truppen), spille sine talenter og skyde dem af med fortjeneste. 'Resultatfabrikken' kræver fortsatte investeringer i sportsligt niveau, hvilket fordrer bedre forberedelse hos en køber (eller olie).
 
De to herrer forholder sig aldrig til, om det ville være et godt tidspunkt at køre high risk for AGF. Altså om det er et strategisk velvalgt tidspunkt. Det er altid bare den samme lidt trættende pointe, de fremfører - nemlig at klubben med det højeste spillerbudget vinder.
Djævlens advokat ville sige:

De har nok sagt det de sidste 10 år og ethvert tidspunkt de sidste 10 år, ville have været velvalgt😉
Udviklingen er kun gået en vej📈
 
Status
Not open for further replies.

Latest posts

Back
Top