Sad og kiggede på truppen i.f.t. morgendagens kamp og tænkte: Hold da op hvor det bliver svært at se, hvem man skal udelade, når/hvis man skal til at have plads til Tingager, Links, Polle, Yakob og en Kristjansson. Så vil der ryge "store" navn.
Når jeg så kiggede på den nuværende formkurve rundt omkring, var det ret rystende at se, hvor få spillere der er "forløste". Spiller deres bedste. Har en opadgående kurve. Alle kan få øje på en Emmery. Selv spillere det er rigtigt gode som Arnstad og Knudsen har i perioder været endnu bedre. Sebastian Jørgensen er i fremgang, men .... Ja, så begynder det at vakle, knibe et cetera.
Eller sagt på godt dansk. Hvor er der mange, som slet ikke præsterer i.f.t. det potentiale, de beviseligt har.
På papiret har vi en rigtig stærk trup. Ikke ligeligt fordelt. Der mangler noget bagude og helt fremme. Men alligevel. Det må være noget mentalt. Mangel på ledere. Men alligevel er det svært at forstå, at et helt dugfriskt rygstød i et mesterskab ikke giver selvtillid. Tro på egne evner.
Og så kommer den gamle sanglinje i ørerne: "Det sku' vær' så godt, og så det faktisk skidt."
Svært at forstå. Og svært at kapere. Nå. Men mon ikke vi i det mindste snart får en sejr. Mod Skjold

.