Martin og Stig har dog også bidt SHC i haserne på Twitter om skader. Cadeau til dem!
Vi prøvede i hvert fald. Mest af alt for at sikre at SHC og AGF forstod at det ikke handlede om at kunne holde den info over dem. At det ikke handlede om at AGF skulle gætte på specifikke datoer hvornår spilleren var tilbage. Men at man som fan gerne vil vide hvem der er ude med hvilken type skade, og så kan vi SELV diskutere/vende hvornår vi tror de er tilbage.
Der blev i øvrigt sagt, at man i AGF ikke forstod hvorfor vi fokuserede så meget på dem der ikke var med, og at man gerne ville rette fokus på dem der eksempelvis var nye i truppen... Eksempelvis at der var 2 mulige debutanter i form af Mads Bager og Thomas Kristensen i truppen imod AaB. Men altså det kunne jeg ikke lade være med at pointere for SHC var en forfejlet tilgang at lade sig ærgre/forvirre over.
SELVFØLGELIG vil vi høre om de mulige debutanter. Men SELVFØLGELIG vil vi også høre om de faste spillere som ikke blev klar. Fatter på ingen måde at de ser det som et enten/eller. Men det er vitterligt op til nu gjort sådan til AaB-kampen, at skaderne og de skadede spillere ikke er nævnt med et eneste ord. Ikke skades-horisont, ikke noget om noget. Spillerne er ikke engang nævnt ved navn. Altså ikke engang at de er ude med skader. Det er de i tidligere kamptrupper, og svaret var "at det var fordi der intet nyt var omkring dem".. Really? Jamen så skal vi da ikke høre mere om Links, Jevtovic, Diks, Gersbahc eller Amini etc før de er med igen. Eller hvad?
Alt i alt synes jeg det handler om at man er lidt for få mand til opgaverne. SHC kan/bør ikke sidde og skulle svare på den slags. Han skal have det større overblik etc. Det kan jo ikke nytte at når vi spørger om den slags at vi så mødes med "vi forstår ikke hvorfor man spørger til dem der ikke er med". Altså det AGF ikke kommunikerer selv, det spørger vi fans til... Er det ikke 100% logisk?
Jeg forstår sagtens hvis SHC ikke orker at beskrive statusopdateringer om spillerne op til AaB-kampen når de stadig er ude med samme skader. Men de er vitterligt ikke engang nævnt som stadig ude med skader. Det er ikke i orden synes jeg.
Nuvel, det bliver spændende at se hvordan klubben gør herfra. De har i hvert fald ageret og handlet på kritikken i denne omgang, og endda lavet videoer med spillerne, og ikke bare skrevet en linje eller to. Men måske er det bare mig, men jeg forventer en linje eller to omkring skadessituationen til hver kamp, som forklarer lidt om hvorfor x ikke er med, og hvorfor y ikke nåede at blive klar.