Med lodtrækningen til COL får vi endnu en chance for i sidste ende at få noget ud af vores mesterskab. Klubben viste i CL og EL fasen, at vi slet ikke var parate til at få noget udbytte ud af vores enestående position. Til CL manglede vi erstatninger for at holde niveauet fra sidste år, og opstillingen mod Benfica viste, at vi helt havde opgivet. Benfica stillede i stærkeste opstilling, og vi stillede med et forstærket andethold. For mig var det en hån mod historien og tilhængerne.
Men nu får vi en sidste chance for at komme videre i COL, men det kræver at klubben vågner op og stepper op. Et forsvar i laser og endnu en sæson uden en ny angriber skal der handles markant på nu inden onsdag. Så har vi små 50 dage til at vise, at vi stadig har tænkt os at få noget ud af at blive mestre, og hvis vi er dygtige nok, kan vi måske endda nå at spille en kamp i COL i Kongelunden

.
For hvad har vi ellers fået ud af det mesterskab? En mere end tvivlsom start på en Superligasæson, hvor vi endnu ikke ved, hvor langt vi kommer til at dykke, da fem hold allerede har trykket på speederen, mens vi endnu ikke er kommet i gang.
Der er flere her på vores forum som er helt med på og enige i strategien og såmænd er parate til, at vi fint kan nøjes med den nuværende trup. Jeg er rygende uenig. Jeg synes vi har forspildt en enestående chance, som når vi kigger tilbage vil komme til at ærgre os grusomt over. Og må være parate til at forklare børnebørnene, hvorfor vi stillede med andetholdet mod Benfica til årtiers største kamp på hjemmebane.
Her vil nogen nok påpege: Hvad skulle JP ellers gøre? Nej, netop. Det siger alt om, hvor dårligt forberedte klubben er/var.