Jeg havde lovet mig selv, at jeg ikke ville tage debatten videre, før jeg havde hørt podcasten - det ville være et lidt fattigt udgangspunkt at debattere på

- og derfor kommet svaret lidt forsinket.
Okay, nu hvor jeg havde hørt podcasten med SIB, har jeg også tre andre kommentarer, som jeg ikke tror allerede er berørt herinde endnu:
1) Han gør meget ud af, at organisationen før jul præsenterede en sportslig strategi for bestyrelsen, der indeholder alt fra spillestil til scoutingstrategi. Det præsenteres som om, at den er gennemarbejdet og meget konkret på de enkelte punkter - så konkret, at det måske begrænser friheden til at manøvrere (han siger flere gange, at strategien gør det sværere at være succesfuld, men jeg håber, at han mener noget lidt andet, end han siger).
På ene side kan jeg godt lide professionalismen og den kontinuitet i organisationen, fortællingen antyder. På den anden side så risikerer man måske problemer, hvis spændetrøjen bliver for stram. Vi husker vel alle, at David Nielsen (ifølge rygterne i hvert fald) mere eller mindre blev pålagt en anden spillestil. Her endte man med at falde mellem to stole ved at forsøge en stil, der ikke matchede nøglepersonernes spidskompetencer.
2) Han gør meget ud af at fortælle om stadion. Stadion fylder nok lidt mere i den sportslige strategi, end vi fans (og medierne) ofte ser. SteenA nævner det i forhold til kultur, men jeg tror også (og det er lidt spekulation, for det siges ikke eksplicit), at der påvirker planen for spillestil og rekrutteringernes sportslige profil.
Det er næppe nu, man er i markedet for små, vævre og tekniske spillere - alt hvad man gør pt, skal kunne holde en 'våd mandag aften i Vejlby'.
3) Når der nu tolkes så meget i kaffegrums, som der gør, undrer det, at ingen taler om Stigs musikvalg. Dagen efter transfervinduet lukker, og hans yndlingssang har det gennemgående refræn "It's crazy what you could have had!"...