På det generelle plan er det mig en gåde, at VAR efter 5 år stadig ikke fungerer/håndteres bedre.
Med den teknologi, der er til rådighed, bør det jo helt klart kunne bidrage med en høj grad af retfærdighed, og det gør systemet da også i mange situationer.
Men det er som om man er kommet ud på et skråplan, hvor det begynder at handle om at skulle finde selv de mindste små petitesse forseelser (som feks FCN straffe mod os)
Og samtidig lykkes med med gang på gang af overse helt vanvittige ting.
Hovedproblemerne er for mig:
1. Gennemsigtighed: Mange af dommene er totalt i øst og vest. Jeg savner virkeligt at få en efterfølgende forklaring, eller endnu bedre en afspilning af kommunikationen mellem dommer og VAR rum. Så ville de fleste domme måske være lidt lettere at æde.
Jeg kan bedre leve med at være uenig i dommen, hvis jeg i det mindste har resonnemennet bag.
2. Tid - clear & obvoius: Det var meningen, at VAR skulle fange åbenlyse fejl ikke petitesser. Jeg tror simpelthen aldrig, at det har været intentionen, at et VAR check skulle tage 3-4 minutter.
Man burde kunne indføre, at hvis VAR vognen ikke selv har kunnet tage en beslutning, eller har kaldt dommeren ud til skærmen indenfor 30 sekunder, så er der ikke sket en åbenlys fejlvurdering af teamet på banen.
JA jeg ved godt, at Onside så senere på aftenen vil gå i petitesser og Stig tøfting vil råbe "skandale", hvis man kan finde en fejl. - men sådan var det jo også før VAR. Og sådan er det også nu.
3. Hands vs. alt muligt andet: Det virker som om VAR brugerne (og fans) er blevet sygeligt optagede af eventuelle tilfældige hands i feltet. Selv det mindste tilfælde kan dømmes her. Tænk hvis der var lige så meget fokus på holdesituationer, så ville der jo være 17 straffe i hver kamp.
Få nu den regel lavet om, så vi kan tale om "påskudt" ligesom i skolegården, da vi var børn.
Straffe bør kun dømmes, hvis bolden har retning mod mål, eller der på anden måde opnåes en klar fordel ved berøringen af bolden med hånden/armen.
Alternativt må der indføres inddirekte frispark i situationer, hvor bolden ikke er på vej i mål, så straffen ved at blive ramt på armen trods alt ikke er helt så voldsom.
Jeg er stadig pro VAR. Det skal fandeme kunne komme til at virke ordentligt med den teknologi, der findes nu om dage.