Kære Stig
At AGF skulle blive straffet af idioterne på Brøndby Stadion ved nul tilskuere er vist en teoretisk diskussion, al den stund at der er mindst 5 måneder til vi skal spille der igen.
Skulle de en dag ske, så kan det kun være en sportslig fordel for AGF at spille på tomme tribuner i Brøndby frem for foran 21.000 tilskuere hvoraf de 1.000 er i hvidt. Jeg kan ikke se det er en straf for AGF.
Nogle vil mene, at det er en straf for AGFs fans ved den manglende udebanetur. Her vil jeg tillade mig at indtage det synspunkt, at det må så være vores bidrag til at komme ondskaben derovre til livs. Med mindre jeg har læst helt forkert, så har en del hærdede fans her på Forum meldt ud, at de efter skandalen i maj ikke længere har lyst til at tage på Brøndby Stadion, hvilket altså var før i søndags. Jeg har lidt svært ved at have ondt af os selv i den her sammenhæng ved at skulle undvære en udebanetur ved en kamp for lukkede tribuner.
Min holdning i maj var i øvrigt og er stadig, at AGF skulle have meddelt Brøndby, at så længe de ikke kan garantere for vores fans sikkerhed derovre, så er deres fans heller ikke velkomne i Århus. Jeg er stadig vred over BIFs ageren under og efter den dag.
I den aktuelle situation nu og her mener jeg, at Brøndby burde fratages retten til tilskuere på hjemmebane i tre kampe, og resulterer det i uroligheder uden for stadion ved de tre kampe, så skal de fratrækkes 3 points for hver kamp med uroligheder. Man er nødt til at ramme klubben Brøndby der hvor det gør ondt (økonomi og evt. sportslig straf) i håb om, at de langt om længe gør noget.
Jeg er super enig i alt det du skriver her. Jeg bliver sgu bare provokeret af, at de eneste der ikke står til at må komme på stadion til de næste BIF/FCK-kampe i Brøndby er FCKs fans. Hvis BIF ender med at blive stemplet som ude af stand til at kunne garantere for udebanefans' sikkerhed - er det næste så at man beslutter BIF skal spille x antal kampe uden udebanetilskuere mod andre klubber også? Jeg synes det helt principielt er sindssygt at man kan ende med at sende maskerede fans ned og kaste pyro ind over FCKs fans, starte en kampudveksling, og at konsekvensen der meldes ud efterfølgende er - at man får hele stadion for sig selv næste gang, så FCK ingen fans får med.
Det er klart at FCKs fans fortjener samme straf, da de gik i krig som respons til det, og lod det endda gå ud over politi, vagter og andre på den nærliggende tribune. Men nogle stiller det op som om BIFs maskefans kun ramte grumme FCK'ere, mens FCK kastede mod uskyldige.. Men altså der står jo også helt almindelige fans i det FCK-afsnit som blev ramt af de BIF-kasteskyts.. Der var masser af uskyldige mennesker der blev ramt af de tosser, som mente der skulle skabes vold, og kastes med pyro og andet.
Fedt klip! Jeg har bemærket en stor forøgelse af kvindelige tilhængere på Aarhus stadion, og de vil vildt gerne synge med og råve ad dommeren og modstanderen. Samtidig fordrer det en liiiidt pænere opførsel fra knejterne - det kunne jo være
Ja helt enig. Min kammerat og jeg blev også enige om her sidst, at det var vildt så mange unge kvinder der var på stadion - sammenlignet med da vi selv startede med at komme til fodbold. Det er fedt. Jeg tror især AGFs mange studie-tiltag i byen er ved at have slået til. De startede allerede tilbage i 2010 ligeså stille - men det er først i de seneste år, at man begyndte at jagte de unge studerende mere intenst. Og så er der også bare et andet produkt derude nu - også sportsligt.
Det bliver nok endnu bedre med det nye stadion.
Der er ret meget Lynchstemning mod Brøndby. Sådan har jeg det faktisk ikke. Jeg føler noget så sjældent som solidaritet med Brøndbyerne. Muligvis har de ikke bekæmpet problemerne tilstrækkeligt, men det er nemt for os at sige fra en klub, der ikke er inficeret af Bandidos-rockere. Vi kunne ikke engang holde nogle kåde teenagere fra at fyre fyrværkeri af. Med hensyn til kampene uden udebanefans, så er det jo ikke så meget en straf som en sikkerhedsforanstaltning, og jeg synes situationen er blevet så alvorlig, at det må være løsninger, der tænkes i, frem for straffe.
Jeg er enig i, at vi ganske enkelt ikke kan sætte os ind i, hvor umuligt det er at "sige fra" overfor deciderede rockere.
Men altså da de mange maskerede voldsmænd var færdige med at kaste pyro/andet ind over FCKs fans, og begyndte at løbe tilbage langs langsiden, så blev de mødt af masser af klap fra tribunerne. Der var sågar masser der sang med på smedesange om at FCKs fans skulle smadres - mens det stod på. Altså mens dem med masker var igang dernede... Det er den slags man ganske enkelt ikke kan gemme sig bag - "jamen de er jo rockere"..
Hvis jeg dukkede op til AGF fanmarch, og der var rockere i front - der ville lede ned mod stadion. Så ville jeg forlade den march.
Hvis jeg så AGFs fans angribe et udebaneafsnit - så ville jeg BUHE af dem, og råbe "TAG JER SAMMEN", fandme ikke synge anti-sange om modstander.
Hvis jeg så dem løbe tilbage, så ville jeg fandme buhe MERE, og sgu ikke klappe.
Jeg ville IKKE bede en rocker, der voldsomt og på stoffer var i færd med at sparke et toilet i stykker om at stoppe. Det forventer jeg ikke af nogle almindelige fans.
Nærmest ikke engang af frivillige vagter. De rockere ved hvor vagternes børn går i børnehave etc, og lader vagterne vide det... Ville "du" (spurgt bredt) stoppe en sådan mand mens han var i gang?