Da man fyrede David og kørte åben rekruttering sagde man også, at det gav en bedre proces med større mulighed for samtaler og et større felt.
Der kan være noget fornuft i det og mulighed for at køre en grundig proces.
Men kender CV ikke alle kandidaterne i forvejen?
Nej, han kender alle de sædvanlige fra den danske andedam. En fyr som Rösler dukkede op ud af det blå for tre år siden. Denne gang foretrækker man bare en dansker, synes jeg at kunne læse mig til. Så hvorfor skulle man ikke have en forhåndsforståelse at eksekvere på, allerede før Uwe blev fyret?
Jeg har sympati for ideen om at jagte bedste mulighed, som er den man ikke burde kunne lykkes med, og så køre ned af listen derfra. Men det giver lidt Brian Steen-reminiscens og når vi ender med Lars Friis, der lå under den underlige liste med Bertelsen, Svensson, Hoff-Thorup, og Nørgaard, hvad så. I princippet kunne man være ligeglad, fordi man har fået den man ville have og kunne få. Men var man startet med Nørgaard, havde man så større chance for at overbevise ham?
Hvis jeg skulle være skeptisk, ikke at det ligger til mig generelt, har bestyrelsen måske sat ledelsen under administration og skal se listen med trænere, møde dem alle og forholde sig til hvem man ønsker at gå med.