Jeg mener det, jeg skriver. Jeg er som regel meget omhyggelig med mine formuleringer eller forsøger i hvert fald at være det.
Hvis jeg havde ment, at han skulle fyres, havde jeg skrevet, at man burde fyre ham. I så fald ville der ikke have været nogen tid at spilde, hvilket jeg i så fald ville have skrevet.
Hvis jeg havde ment, at man burde evaluere ham, ville jeg svare mig selv, at en træner konstant evalueres, og så ville jeg slet ikke have skrevet noget.
En overvejelse er netop det; en overvejelse. Vinterpausen er det oplagte tidspunkt til at overveje, om man har den rigtige træner.
Jeg ved ikke, om jeg er den eneste, der opfatter Uwe som værende nærmest uden for diskussion, men det er det indtryk, jeg står tilbage med, når jeg læser denne tråd. Jeg synes, det er en mangel, at man ikke kan sætte spørgsmålstegn ved træneren, men gerne ved hans dispositioner. Det er efter min opfattelse en logisk dissonans uden rationale. Med andre ord skal træneren måles på sine dispositioner.
Men der er løbet meget vand gennem åen siden. Links er tilbage, og vi har netop slået ærkefjenden igen, igen. Det ændrer dog ikke på de kritikpunkter, jeg har fremsat.
Håber, det hjalp.