Det er let at være mandagstræner, når man bare skal pege fingre af det der ikke virker og derefter foreslå noget andet, hvad som helst andet, og påstå at lige netop det er løsningen, uden nogen som helst evidens for at det skulle være en bedre løsning end det som træneren, der trods alt bliver lønnet for ikke at lave andet, har brugt uger på at udtænke og gennemteste og øve til træning.
At ville fortsætte med Anderson på sin egen normale plads - efter bedste ligastart i mands minde, hvor Anderson har været fantastisk er ikke at foreslå "hvad som helst andet". Igen - det var Uwe der valgte at ændre på noget der fungerede skide godt. At ville have den del tilbage - er ikke hevet ud af numsen ala "mandags-træneri", synes jeg i hvert fald.
Og på magisk vis, selvom Links ikke selv var tilbage på vanligt vilde niveau - så var store dele af offensiven bedre fra 2. halvlegs start med Anderson tilbage på sin plads.
Det kunne man da så sidde og tænke lidt over. Selvfølgelig kan man aldrig få evidens for noget der ikke er prøvet endnu.
Men at se AGFs offensiv med Anderson der personligt lavede 2 mål og 4 assists, og var sprudlende med løb omkring Bech, PM og MEM - det er også "evidens".
Når jeg fx har argumenteret for at prøve Andersen af på wingback (igen), så er det jo bl.a. fordi jeg mener han var god i de indhop han fik der tidligere (evidens for at det kan fungere).
..uden nogen som helst evidens for at det skulle være en bedre løsning end det som træneren, der trods alt bliver lønnet for ikke at lave andet, har brugt uger på at udtænke og gennemteste og øve til træning.
Der er også evidens for, at Andersen fra start i venstre IKKE ville fungere - bl.a. fordi han ikke fungerede i dag på højre fra start. Så altså Uwe må have set fra ham, at han ikke føler det ville. Uwe er en skide god træner - og jeg var før Links' skade af den overbevisning, at han faktisk ville gå rigtig langt for netop at beholde det han synes der fungerede. Det er jeg sikker på at Anderson på wingback også er et forsøg på, da han jo må mene at Links på backen er af større betydning for holdet end Anderson centralt fremme er. Og det havde jeg ikke kæmpe meninger om før den Silkeborgkamp. Jeg stolede på Uwe - som menig fan.
Da vi stiller op imod Randers på samme vis, selvom det ikke fungerede imod SIF, der bakker jeg også op om det, da jeg tænkte at det kunne være en enlig svale mod SIF, og at det skyldes at det var Brandhof etc der startede, og ikke Arnstad mm. Og SIF havde trods alt Oliver Sonne, så tænkte også at Uwe ville beskytte Andersen lidt.
Mod Lyngby forstod jeg det ikke helt. Jeg pakkede det ind under, at Arnstad skulle bringes.
Men da vi ikke har scoret efter en time, så forstod jeg slet ikke, at vi ikke sender Anderson tilbage på sin plads der.
Så spiller vi imod VSK og gør det dårligt der også - og bliver nervøs for, at der er gået noget tabt i holdet som kun kan vendes af sejre, men at der i teorien kan gå et utal af kampe før den kommer (håbede og håber altid på "næste gang").
Mod Randers - har jeg allerede 0 forventninger om, at vi kommer til at spille godt.
Mod Viborg håbede jeg Links var klar, blev skuffet over han ikke blev da jeg så start 11 - og er pænt sikker på, at vi ikke spiller godt igen før Links er tilbage, så Uwe kunne sætte Anderson op på midten igen, så MEM og Bech (+PM) kunne se bedre ud igen med løb omkring sig, også flere fra wingbacken.