New posts

Kamptråd Superliga runde 12: AGF - Viborg, søndag d. 25. oktober kl. 18.00

  • Thread starter Thread starter Salling23
  • Start date Start date
  • Replies Replies: Replies 353
  • Views Views: Views 12K
Added to Calendar: 25-10-26

Hvordan ender kampen?

  • Total voters
    48
  • Poll closed .
Kamptråd Superliga runde 12: AGF - Viborg, søndag d. 25. oktober kl. 18.00
Fantastisk vigtig sejr i dag. Det føles næsten som mere end 3 point. Nu har vi fået lidt afstand til de to nederste hold, det kan forhåbentligt give lidt mere ro til holdet.

Mange gode præstationer i dag, Bogere var god i første halvleg. Bech der endeligt får hul på bylden og Jacob Andersen med en af sine bedste kampe i meget lang tid. Mølgaard var helt suveræn i dag, vildt imponerende den måde han er kommet tilbage på.

Lidt bekymrende at Tingager blev taget ud i pausen. Håber sgu ikke det er alvorligt. Ham kan vi altså ikke undvære.
 
Hvilken lettelse at dette ikke blev atter en 2-2er.

Fed aften på stilladset, hvor nærheden til banen gjorde det let og fornøjeligt for et samlet C7 (samlet for Aarhus) at torturere Hjalte Bidstrup hele 1. halvleg.

Jew: Godkendt - enkelte skønhedspletter med er par returer men som altid pålidelig med fødderne. Men jeg har Jyllands længste løg efter nu snart fem år at ha’ set på, hvordan han trækker presset til sig med fare for at lave en LEO.

Mølgaard: Velkommen retur til ligaens bedste højrestopper. Der er bare kvalitet i alt han laver - fandme godt vi ikke solgte ham!

Ting: Godkendt halvleg, men der er stadig rust at banke af. Blev der lavet straffe på ham ifm et af hjørnesparkene?!

Gretarsson: Begynder at ligne det køb, vi håbede han ville være. Stærk i duellerne, ok i boldomgangen og virker til at lede og kommunikere mere nu end før landskampspausen.

Kahl: Mådelig halvleg, han sled med Nouck og co i VFFs højre side. Plejer Charly iø ikke at spille til venstre? Var det blot i Jalals fravær eller for at ramme os, hvor vi vurderes svagest at han spillede til venstre?

Jacob Andersen: For satan der er krummer i dem knægt! Formidabel indsats krones med en flot assist, Hvis nogen i fen aktuelle trup har logoet tatoveret henover hjertet, så er det ham!

Arnstad: Nok den bedste 8/10er der har spillet i hvidt i de 35 år, jeg er kommet på stadion. Der er ikke et facet i spillet, han ikke mestrer, og jeg nyder bare at se ham spille mens han er her!

Knudsen: Satans med det gule kort - han bliver savnet i betonklodsen. Giga motor, flot arbejdsindsats i dag.

Emmery: KEP vrøvler sgu videre om manglende slutprodukt selvom FE er involveret i mål hver gang. KEPs mor er et slutprodukt. Gudemål af guldfuglen i dag.

Gift: Uha der er rust at banke af!!

Mccowatt: Bedste kamp so far. Undervejs, involveret og tæt på et flot hovedstødsmål …

Bogere: Stærk arbejdsindsats og burde ha fået assist på den store chance, FE hakker over.

Bech: Endelig!

Tschamce plus SE: Udenfor bedømmelse, men jeg fik noia over at han satte dem ind akkurat som mod Horsens. Hvorfor ikke polstre med Jønne?
 
Lidt bekymrende at Tingager blev taget ud i pausen. Håber sgu ikke det er alvorligt. Ham kan vi altså ikke undvære.
Nej, hvis man var i tvivl før, så er det da blevet ekstremt tydeligt, hvor godt vi spiller, og hvor mange point vi får, når Tingager er med - og måske især hvor dårligt det går, når han ikke er med. I foråret var situationen en helt anden med Dalle, men så integreret er Gretarsson slet ikke blevet på holdet endnu, så han kan tage over uden negative konsekvenser for holdet.
 
Jeg skulle lige sunde mig efter kampen - vejret var ikke så rædsomt, som forventet.
Spillet var til gengæld tilbage i mesterklasse - især de første 3/4 af kampen. Hold nu kæft, jeg synes vi var gode. Mest i første halveg, men første halvdel af anden halveg var vi også rigtig, rigtig gode. Et par præstationer mere i den klasse, og så kan vi godt afblæse krisen. :)
Min MoM er Jacob Andersen - hold da op, han er stærk i øjeblikket. En konstant trussel offensivt og bare helt lukke defensivt. Jøsses han var skarp.
Mølgaard er runner-up.

Det var også vanvittigt underholdende at mobbe Bidstrup - vi sad meget tæt på et par virkelig sjove gutter. Bidstrup var tydeligt mærket af det og vil helt sikkert aldrig udtale sig til pressen op til en kamp i Århus igen :ROFLMAO:

Stemningsafsnittet var til gengæld en skuffelse. Uge efter uge står de og synger "ingen over klubben" osv... og når AGF så faktisk bakker ord op med handling (de har hele tiden sagt, at de ikke gad pyro, at det var farligt, ulovligt og skadeligt for dansk fodbold) efter en overmodig ungersvend har slået større brød op, end han kan bage? Ja så er der skabet boykot og tåbelige bannere.
Hold kæft et selvmål! Det her var en afsindigt vigtig kamp - sæsondefinerende jo! Og så stiller de selvfede tosser sig over klubben og nægter at give den støtte, som de SELV siger er uundværlig! Og for hvad? Fordi en SPONSOR er sendt på porten og AGF har gentaget, at de ikke synes pyro er fedt. Ikke en træner, der er uretfærdigt behandlet. Ikke Howard-gate. En sponsor!??
Latterlige, skabagtige, selvoptagede skvatnavler. Hele banden.
 
Jeg skal passe meget på med ikke at lade mig rive med af en enkelt rigtig god kamp og nogle rigtig gode halvlege på vejen hertil, men jeg synes, man kan begynde at se et hold, der ikke nødvendigvis behøver at stå i skyggen af holdet fra sidste sæson (bortset fra selve resultatet sidste år selvfølgelig - det vil hold efter hold stå i skyggen af i mange år!) . Kigger man på gallaopstillingen ud fra de to samlede trupper, der var til rådighed i de to sæsoner, så er der mange lyspunkter:

Målmand: Omtrent samme niveau som sidste år - måske med en lidt faldende tendens, fordi Hansen ikke bliver yngre.

Højre stopper: Mølgaard spiller lige nu så godt, så hullet op til Beijmo bliver mindre og mindre.
Central stopper: Tingager ser ud til at være tilbage på sit høje niveau, og så matcher han også Dalsgaard, selvom han var helt ekstremt godt spillende i slutningen af foråret.
Venstre stopper: Vi har fået mulighed for at veksle fra kamp til kamp, så selvom Kahl er faldet i niveau, så står vi samlet stærkere, fordi gallaopstillingen kan skifte, når der er brug for andre kompetencer med Gretarsson.

Højre wingback: Galten ser lige nu ud til at ramme et endnu højere niveau, end Carstensen var på før sommeren. Om Links skal overtage pladsen, når han er tilbage er uvist, men vi ser ud til at blive styrket på den position i denne sæson med højt niveau og flere valgmuligheder.
Venstre wingback: Vores vel nok stærkeste kort. Emmery er langt bedre end sidste sæson, så alene hans udvikling gør os nu meget stærkere på positionen.

Defensiv 8'er: Knudsen er stadig Knudsen.
Offensiv 8'er: Vi har taget et stort slag ved at miste Yakob, men Arnstad fylder rigeligt hans sko på den plads, selvom der er noget dynamik, vi mister. Det bliver fantastisk at få Yakob tilbage.

Højre 10'er: Bech er her stadig, og hvis han både kan lave så fremragende ting i opspillet, som han har gjort de sidste mange kampe OG begynde at score mål, så står vi lige så stærkt som sidste år.
Venstre 10'er: McCowatt er ikke 100% faldet til på holdet endnu, og her er det markant største dyk ift. Arnstads exceptionelle sæson sidste år. Et stort forbedringspotentiale.

Angriber: Serra/Borgere er ikke i alle spillets facetter bedre, end Mortensen var sidste år. Men at kunne vælge mellem de to, og de måder de hver især kan score mål på og bidrage til presset og opspillet, det er nok samlet set ikke en svækkelse. De har begge løftet sig ret markent, så her står vi stærkere end sidst.
 
Stiften har en udemærket pointe, var det måske var Jacob As bedste kamp som senior? Andersinho kalder de ham
Skulle jeg købe en AGF-trøje, skulle der med garanti stå Andersen på ryggen (hvilket vil være ret naturligt da det også er mit eget efternavn...). Men har et kæmpe man-crush på ham.

Kan godt være talentet ikke matcher Emmery og Bogere, men viljen og indsatsen er der altid. Håber vi kan holde på ham i mange, mange år selv om jeg tror det kan blive svært. Der står Bundesliga-spiller skrevet ud over det hele på ham.
 
Lidt bekymrende at Tingager blev taget ud i pausen. Håber sgu ikke det er alvorligt. Ham kan vi altså ikke undvære.
JP sagde i hvert fald i pausen, at Tingager ikke kunne spille videre. Konklusionen må bare være, at Tingager, ligesom Serra, ikke skal deltage i de her midtugekampe, med mindre man så er villig til at lade ham stå over i Superligaen.

Det er vigtigt at vi har fået Gretarsson ind. Han gjorde det også fint i dag. Også offensivt fra sin venstre CB i første halvleg. Kan har også en lidt skrøbelig fysik, så der er virkelig brug for islændingen i det forsvar.
 
Stiften har en udemærket pointe, var det måske var Jacob As bedste kamp som senior? Andersinho kalder de ham
Jeg sidder i hvert fald som én stor undskyldning efter at have vurderet ham som ude (=brugbar defensiv wlngback, men uinteressant pga manglende offensive egenskaber).

Carstensen kan få kampen onsdag, men så skal han været heldig for at starte flere.
 
Stemningsafsnittet var til gengæld en skuffelse. Uge efter uge står de og synger "ingen over klubben" osv... og når AGF så faktisk bakker ord op med handling (de har hele tiden sagt, at de ikke gad pyro, at det var farligt, ulovligt og skadeligt for dansk fodbold) efter en overmodig ungersvend har slået større brød op, end han kan bage? Ja så er der skabet boykot og tåbelige bannere.
Hold kæft et selvmål! Det her var en afsindigt vigtig kamp - sæsondefinerende jo! Og så stiller de selvfede tosser sig over klubben og nægter at give den støtte, som de SELV siger er uundværlig! Og for hvad? Fordi en SPONSOR er sendt på porten og AGF har gentaget, at de ikke synes pyro er fedt. Ikke en træner, der er uretfærdigt behandlet. Ikke Howard-gate. En sponsor!??
Latterlige, skabagtige, selvoptagede skvatnavler. Hele banden.

Prøver lige at samle den her op her.

Bannerne var helt uden for skiven. Samtidig risikerer man at pådutte mennesker en holdning de ikke har, hvis de bliver “tvunget”
til at holde dem oppe. Jeg ser det som en krigs erklæring, som jeg ikke fatter noget af. Det var skammeligt på Bent Wachmanns dag at fjerne fokus fra ham. Punktum.

Men de mennesker der hver uge bruger en stor del af deres økonomi og fritid på at støtte AGF ude og hjemme. Lægger ufatteligt mange gratis timer på at lave flag, tifo, merchandise, samlende arrangementer for især unge mennesker m.m. fortjener altså også at blive omtalt ordentligt. Det er vel op til den enkelte om de vil synge eller ej. Så må andre jo tage faklen videre. Ligesom du nok ikke synger i 90 min, antager jeg, kan du jo ikke forvente andre gør det. Bare fordi de plejer.

Pyroteknik er et super ømtåleligt emne for mange klubber. Reglerne er klare og burde blive overholdt. Men den her splittelse og retorik mellem fans kan være gift for fan scenen. Det samme kan et iskoldt forhold mellem fan grupper og ledelse. Jeg tror, uanset hvad man synes om dem, at AGF ville være en anden klub og dårligere stillet uden Nysir og SFA.

Det her skal løses inden det eskalere til løbende protester og flere spændinger.
 
Jeg er med på de ligger mange timer i det, men det er frivilligt.

I frivilligt arbejde skal man altså ligge sit eget ego væk, man bliver ikke kongen fordi man gør det gratis og man kan ikke forvente en anderledes behandling.

Vi forsøgte faktisk flere gange at synge, men blev latterliggjort, fik fuck fingeren og alt imens stod de demonstrativt og nægtede at synge hele kampen- tænk hvis vi andre demonstrativt nægtede at synge en hel kamp, så kunne de 2-300 eller hvor mange de nu er, forsøge at skabe stemning.

Det er så uendelig latterligt at de tror de skal behandles anderledes!
 
Tilbage til kampen😃

Hvad skete der lige for Eric Messi’s dribletur i slutningen af kampen? Han gik jo helt i panik da han nåede målet 😂

Fantastisk kamp af gutterne, de seneste kampe begynder at føles godt

Ja, han virkede noget overrasket over, at han lige pludselig stod i en situation, hvor han skulle skyde på mål.

Få minutter senere havde Solbakken også en fin mulighed. Havde nu været meget fint, hvis en af de to kunne få genrejsning efter torsdagskampen.
 
Jeg er med på de ligger mange timer i det, men det er frivilligt.

I frivilligt arbejde skal man altså ligge sit eget ego væk, man bliver ikke kongen fordi man gør det gratis og man kan ikke forvente en anderledes behandling.

Vi forsøgte faktisk flere gange at synge, men blev latterliggjort, fik fuck fingeren og alt imens stod de demonstrativt og nægtede at synge hele kampen- tænk hvis vi andre demonstrativt nægtede at synge en hel kamp, så kunne de 2-300 eller hvor mange de nu er, forsøge at skabe stemning.

Det er så uendelig latterligt at de tror de skal behandles anderledes!

Godt med førstehånds beretning. Nu har vi jo fået afvide flere gange herinde at man jo bare selv kan synge.

Det bliver så modarbejdet aktivt. Surprice surprice.
 
Latest posts

Back
Top