New posts

Den store tribune-tråd

  • Thread starter Thread starter Alsgaard
  • Start date Start date
  • Replies Replies: Replies 2K
  • Views Views: Views 83K
Den store tribune-tråd
Det der gjorde mig aller mest glad i går, var næsten de tre andre tribuners forsøg på at sætte gang i stemningen.
Det var en episk fuckfinger til tosserne.

Jeg kan sagtens se, at pyro er fedt - men nu er det altså forbudt.
Enten må man gå i dialog med klubben og at lave en kontrolleret version, måske endda inde på banen ved indløb (som de lidt fesent forsøger i Haderslev), eller også må man forsøge at være kreative og skabe stemning og inferno på en anden måde, og vise, at det kan man også.
Feks. som i Tyskland, hvor de går helt amok med flag og konfetti.

Det virker lidt, som de unge fans er gået helt i baglås, og slet ikke kan se anden udvej en ild og røg.
 
Det "tavse flertal" (hvis de findes) stod angiveligt ude i siderne og gryntede lidt om deres utilfredshed, men indordnede sig jo ellers.

Der var et klart flertal der var imod dem! Vi både prøvede at starte sange og sang med når de kom.

Vi blev fra min plads på D2 mødt med fuckfingre, hån og demonstrativ stilhed fra de små drenge der vogtede over banneret (som i øvrigt gjorde vi ikke kunne se målet tættest på) men også en gruppe af de ældre som stod lidt mere centreret. Det blev en overgang lidt utrygt også.

Jeg prøvede at snakke med dem om at fjerne banneret, men den eneste der ville svare mig sagde “pis op bagved” da folk så begyndte at pifte begyndte han bare at råbe op om at vi kunne se kampen fra toppen af tribunen.

Jeg ved ærlig talt ikke hvad vi andre skulle have gjort.

I 1 halvleg troede vi jo der var et fjollet stemningsboycot de første 10 minutter, så snakkede vi om 15 minutter, så tænkte vi måske efter en halv time- så måtte det jo være en hel halvleg, men det var jo så en hel kamp.

Hvis de havde sagt det på forhånd ville stemningen på ingen måde havde været så tør. Men det kan de jo bruge som deres argumentation nu
 
AGF’s ledelse skal naturligvis ikke være nedladende over for nogen. Det siger sig selv.

Men at ledelsen er frustreret over, at enkelte personer igen og igen affyrer pyro, selvom de gentagne gange er blevet bedt om at lade være, er fuldt forståeligt.

På stemningstribunen oplever man fra tid til anden, at det ikke blot forventes, men nærmest kræves, at man deltager aktivt. I Lyngby blev der eksempelvis råbt ad en børnefamilie, hvor det var tydeligt, at nogle af familiemedlemmerne ikke kendte sangene.

Nu fremhæver nogle, at det naturligvis må stå folk frit for, om de vil stå op, synge, bidrage til stemningen eller benytte deres mobiltelefon. Det klæder dem at anerkende det princip. Jeg håber, de husker det næste gang, nogen ikke lever op til deres forventninger på tribunen.

Hvis Window Master har været dråben, der fik bægeret til at flyde over, må bægeret have været tæt på kanten længe. For det, vi har været vidne til i løbet af ugen, er ikke AGF’s ansvar. - Derfor bør der naturligvis være en dialog mellem AGF, Nysir, Fanklubben og SFA om det videre forløb.

Men når det kommer til pyro, er der efter min mening ikke noget at forhandle om. Det er ulovligt. Ligesom racistiske tilråb er det. Man kan diskutere håndteringen, konsekvenserne og vejen frem, men ikke reglerne.

Jeg synes, de forskellige grupperinger burde begynde med at kigge indad.

For det, vi har set i løbet af ugen, har handlet om illoyalitet. Men fra hvem?

Det mest åbenlyse eksempel er Oscar Boyter. Han er tavs som en østers, både her og i det forum, hvor han dummede sig. Det er ganske enkelt dårlig stil. Som AGF supportere burde vi netop bekæmpe den slags adfærd, der skader den klub, vi “hævder” at stå bag.

Derudover er der en påfaldende forskel. Når der angiveligt bliver fremsat racistiske kommentarer, som i kampen mod Silkeborg, kan der pludselig findes lydfiler og billeder. Når der bliver affyret pyro, synes det til gengæld umuligt at finde ud af, hvem der har gjort hvad.

Det er en forskel, der er værd at tænke over.

Efter denne uge står én ting klart for mig 1) AGF ønsker ikke pyro og heller ikke flere bødeforlæg. 2) Window Master dækker ikke omkostningerne, uanset hvad Oscar Boyter måtte mene. 3) Window Master accepterer AGF’s holdning. 4) Window Master har tilsyneladende accepteret, at sponsoratet ikke kan fortsætte. 5) Window Master har mistet en dygtig formand. 6) Window Master har fået en betydelig mængde negativ omtale.

Det er konsekvenserne af et forløb, som ingen af de involverede kan være tjent med.

De største tabere i det her spil er Window Master. Og jo mere de forskellige grupperinger vælger at eskalere konflikten frem for at tage ansvar for deres egen rolle, desto større bliver den indirekte regning for Window Master.

Man kan være uenig med AGF’s ledelse. Man kan kritisere dens kommunikation. Og man kan diskutere, hvordan klubben håndterer sine fans. Men hvis man oprigtigt ønsker at bakke AGF op, må der også være en grænse for, hvor meget man er villig til at skade klubben for at få sin vilje.
 
Igen jeg kan kun læse hvad de skriver, at de mener at de har smidt en familie ud der har hjulpet klubben i svære tider. At der kunne være taget en dialog med dem inden de røg ud på røv og albuer.

Men Pressalit er stadig sponsor.. Det er KUN den ene gren, hvor nevøen har dummet sig der er ude.
 
Der var et klart flertal der var imod dem! Vi både prøvede at starte sange og sang med når de kom.

Vi blev fra min plads på D2 mødt med fuckfingre, hån og demonstrativ stilhed fra de små drenge der vogtede over banneret (som i øvrigt gjorde vi ikke kunne se målet tættest på) men også en gruppe af de ældre som stod lidt mere centreret. Det blev en overgang lidt utrygt også.

Jeg prøvede at snakke med dem om at fjerne banneret, men den eneste der ville svare mig sagde “pis op bagved” da folk så begyndte at pifte begyndte han bare at råbe op om at vi kunne se kampen fra toppen af tribunen.

Jeg ved ærlig talt ikke hvad vi andre skulle have gjort.

I 1 halvleg troede vi jo der var et fjollet stemningsboycot de første 10 minutter, så snakkede vi om 15 minutter, så tænkte vi måske efter en halv time- så måtte det jo være en hel halvleg, men det var jo så en hel kamp.

Hvis de havde sagt det på forhånd ville stemningen på ingen måde havde været så tør. Men det kan de jo bruge som deres argumentation nu
Din beskrivelse af de små drenge med mere er virkelig en sørgelig omgang. Men måske forstår jeg med dem her og Oscar for første gang nu, hvorfor den inkarnerede AGF fan og daværende Undervisningsminister Tesfaye opfandt forkortelsen PDO. Han må have kendt dem og fået inspirationen derfra.
 
Det der gjorde mig aller mest glad i går, var næsten de tre andre tribuners forsøg på at sætte gang i stemningen.
Det var en episk fuckfinger til tosserne.

Jeg kan sagtens se, at pyro er fedt - men nu er det altså forbudt.
Enten må man gå i dialog med klubben og at lave en kontrolleret version, måske endda inde på banen ved indløb (som de lidt fesent forsøger i Haderslev), eller også må man forsøge at være kreative og skabe stemning og inferno på en anden måde, og vise, at det kan man også.
Feks. som i Tyskland, hvor de går helt amok med flag og konfetti.

Det virker lidt, som de unge fans er gået helt i baglås, og slet ikke kan se anden udvej en ild og røg.
På Allianz Arena i Torino er der fyrværkeri fra taget (til nogle kampe). Kæmpe brag. Ufattelig flot. Vækker virkelig folk op. Hvis man kombinerer det med - som du siger - f.eks konfetti, flag o.lign. Samt f.eks Lorten Breum på højtalerne (om man kan li den slags eller ej). Så er man da kommet et skridt videre.
 
Igen jeg kan kun læse hvad de skriver, at de mener at de har smidt en familie ud der har hjulpet klubben i svære tider. At der kunne være taget en dialog med dem inden de røg ud på røv og albuer.
Ja. Vi kan læse hvad de skriver, men også hvad de ikke skriver.

De nævner ikke med mange ord den illoyalitet der er kommet fra Oscar og den måde han stykket en kæp i hjulet omkring samarbejdet.

Der er mange gode råd i deres opslag til AGF, og ingen til den/dem der har gjort noget dumt
 
Der var et klart flertal der var imod dem! Vi både prøvede at starte sange og sang med når de kom.

Vi blev fra min plads på D2 mødt med fuckfingre, hån og demonstrativ stilhed fra de små drenge der vogtede over banneret (som i øvrigt gjorde vi ikke kunne se målet tættest på) men også en gruppe af de ældre som stod lidt mere centreret. Det blev en overgang lidt utrygt også.

Jeg prøvede at snakke med dem om at fjerne banneret, men den eneste der ville svare mig sagde “pis op bagved” da folk så begyndte at pifte begyndte han bare at råbe op om at vi kunne se kampen fra toppen af tribunen.

Jeg ved ærlig talt ikke hvad vi andre skulle have gjort.

I 1 halvleg troede vi jo der var et fjollet stemningsboycot de første 10 minutter, så snakkede vi om 15 minutter, så tænkte vi måske efter en halv time- så måtte det jo være en hel halvleg, men det var jo så en hel kamp.

Hvis de havde sagt det på forhånd ville stemningen på ingen måde havde været så tør. Men det kan de jo bruge som deres argumentation nu
Din oplevelse illustrerer jo meget godt det jeg skrev, og også at ledelsen burde gribe ind på den tribune overfor (forsøget på) dominans-kultur (hvor latterlige de end er til det).
 
Fik læst hele indlægget.. Kæft en gang gylde.

Ingen selvindsigt og det er kun JN der er den onde. Ingen indsigt i sin egen rolle i sagen. Deres egen rolle i fobindelse med Pyro bliver negliseret og gjort ubetydelig og virker til de slet ikke kan se koblingen imellem at de pisser på reglerne, og at JN bliver hård i kanten.
Derudover at de snakker om en kultur der er bygget op igennem generationer, og det sjove er, at dem som har været med til at bygge kulturen, nu sidder på A og C og "nyder" kampen på en anden måde, var dem der sang imod dem idag.
- Nysir og SFA kan ikke se ud over deres egen næse


Jeg håber de bliver væk for good, og så ved jeg godt det tager lidt tid, men fanscenen rejser sig igen.
 
Last edited:
Men når det kommer til pyro, er der efter min mening ikke noget at forhandle om. Det er ulovligt. Ligesom racistiske tilråb er det. Man kan diskutere håndteringen, konsekvenserne og vejen frem, men ikke reglerne.

Det fremgår da også af deres opslag, at de ikke forventer forhandling omkring pyro, da de kender spillereglerne på området.

Det mest åbenlyse eksempel er Oscar Boyter. Han er tavs som en østers, både her og i det forum, hvor han dummede sig. Det er ganske enkelt dårlig stil. Som AGF supportere burde vi netop bekæmpe den slags adfærd, der skader den klub, vi “hævder” at stå bag.

Forventer du at manden har lysten til at kaste sig herind til en flok frådende gamle mænd, der kommer til at dreje alt hvad han siger til egen fordel?
Der er intet at vinde for ham.
Han risikerer tilmed at blive citeret i medierne hvis han gør det.
Han skylder ingen herinde noget - for enkelte brugere er det nærmere omvendt.
De eneste han skylder en forklaring er aktionærerne i Windowsmaster, der næppe har købt ind på en konflikt i fodboldmiljøet.

Hvis han bliver rådet til at udtale sig, så bliver det nok enten gennem hans arbejdsplads eller andre mere officielle kanaler.
Med mindre han har ændret radikalt holdning over de sidste tre dage, så kommer han alligevel ikke til at udtale sig på en måde, der vil stille nogen herinde tilfredse.
 
Det fremgår da også af deres opslag, at de ikke forventer forhandling omkring pyro, da de kender spillereglerne på området.



Forventer du at manden har lysten til at kaste sig herind til en flok frådende gamle mænd, der kommer til at dreje alt hvad han siger til egen fordel?
Der er intet at vinde for ham.
Han risikerer tilmed at blive citeret i medierne hvis han gør det.
Han skylder ingen herinde noget - for enkelte brugere er det nærmere omvendt.
De eneste han skylder en forklaring er aktionærerne i Windowsmaster, der næppe har købt ind på en konflikt i fodboldmiljøet.

Hvis han bliver rådet til at udtale sig, så bliver det nok enten gennem hans arbejdsplads eller andre mere officielle kanaler.
Med mindre han har ændret radikal holdning over de sidste tre dage, så kommer han alligevel ikke til at udtale sig på en måde, der vil stille nogen herinde tilfredse.
Han kunne, i stedet for at slette sine indlæg i det Forum (har ikke selv set dem), korrigere dem så de står mål med virkeligheden.

Han har påstået han betaler bøderne, og det er faktuelt løgn og latin.

Herinde ville blot være for, at prøve at begrænse skaden. Og jeg lever fint med han er stille.

Men i de fora hvor han har fyldt andre brugere, der var uenig med ham med løgn, ville en undskyldning være på sin plads. Ligeledes har hans tone i nogle af de opslag være ret direkte - mener han skrev noget i retning af “du brokker dig over bøderne, men dem betaler jeg jo, så det argument duer ikke længere” - og jo, det gjorde det skam.

Men ja, der er nok aktionærer og kollegaer der i dag gerne vil have en forklaring på hvad der sker.
 
Nå, nu får Nysir heller ikke opbakning fra den officielle fanklub der i øvrigt slet ikke var informeret om det infantile boycot i går, så de kunne ikke selv forberede noget med megafon o.lign. Det ligner en gedigen tabersag for Nysir, som slet ikke har forstået at de måske ikke har samme opbakning ud over deres snævre kreds.

Jeg synes det er rigtig ærgerligt, for jeg påskønner bestemt den stemning de kan lave. Men det bliver simpelthen for meget wannabe-Alpha over dem.

Har JN talt nedladende til dem? Måske det har været opfattelsen, men jeg har en nu en større tro på, at det har været en gedigen gang voksenskældud på baggrund af de ulovligheder der båder koster dyre bøder og lukkede tribuner. Derudover er der hele tiden små skridt i retning af en Alpha stemning på tribunen, og de små skridt skal elimineres med det samme. Måske JN skal arbejde med sin retorik over for de fans, men omvendt er hele deres lange klagekriv gennemsyret af en gruppe der overhovedet ikke evner at se indad. Alt er alle andres skyld, og det er altså bevis på en gruppe der har fjernet sit fokus fra formålet med en stemningsgruppe; at skabe liv og glade dage på tribunen til fordel for alle omkring klubben.
 
SFA har lagt et *langt* skriv op på Facebook. Det er dog lavet som billeder.

Utroligt langt skriv, som handler om at de ikke føler sig respekteret af klubben. Men hvad f….. skal klubben ellers gøre, når SFA/Nysir nægter at respektere klubben og dens øvrige fans? Så er de (AGF) da nødt til at sætte foden ned og sige stop
 
Oplevelsen fra SFA til kampen i går var en foreløbig kulmination på mange negative oplevelser fra den kant.

Vi har med en gruppe at gøre, som optræder mere og mere militaristisk, de går i sorte uniformer, de flirter tydeligvis med andre Ultragrupper i andre lande,
og inviterer dem åbenlyst med til vores kampe, hvorefter de så spolere festen på vegne af fælleskabet. De agere truende i store grupper op til kampende, de er konfrontatoriske på tribunen og kræver al ret i og omkring AGF.

Prisen er høj i AGF, JN har oplevet flere tomme tribuner, som koster dyrt på bundlinjen, fans bliver taget som gidsler i en politisk agenda, udøvet af nogen ganske få som har fået alt for stor magt. Spillet på banen bliver også påvirket, vi har igennem de sidste par år set flere stemningsboykot, hvilket er paradoksalt når de flotte ord om stemning, dedikation og sammenhold bare bliver til tomme løfter og en kultur i forfald.

AGF og fanscenen skal finde ud af hvad DNA´et fremover skal være. Skal vi ned af den vej, hvor vi har en stor gruppe i sort tøj, som måske udvikler sig til Alpha med vold og det der er værre? Skal vi til at have Ultra tilstande, hvor SFA skal bestemme hvordan en Tifo skal se ud i forhold til deres Ultravenner i udlandet? Skal vi fortsat spille for tomme tribuner, stemningsboykot og en ubehagelig stemning til kampende?

Mit svar er nej, AGF og de gode kræfter i SFA skal ikke finde sig i de få som er igang med overtage fanscenen. Jeg så rigeligt i Gent fra mindst 2 grupperinger som er langt fra de værdier som fanscenen igennem generationer er bygget på. Det kulminerede foreløbigt i går med det fuldstændigt hjernedøde banner(er) og en helt igennem ubegribelig modtagelse af Bent Wachmann.

SFA fik meget fortjent et samlet svar fra alle de fans som igennem generationer har båret fanscenen, som nu står på C, men som er årsag til at SFA har et fundament at bygge på. "Tag jer sammen" er den fineste måde at tydeliggøre en utilfredshed fra et samlet Aarhus, når 8000 mennesker råber det i kor, så er svaret tydeligt.

Jeg håber AGF sætter hårdt mod hårdt, jeg ser gerne at den sorte hær bliver smidt ud af stemningstribunen. Der er desværre en del unge som ligenu bliver påvirket kraftigt og desværre i en meget uheldig retning. Så håber jeg der er andre aktive kræfter i de forskellige grupperinger som viser vejen for fanscenen. Jeg lever fint med at vi får et stemningstab, hvis vi får kulturen tilbage.

AGF har altid haft en fanscene som har været kenetegnet af positiv støtte, af humor og selvindsigt. Den kultur er kraftigt udfordret af en lille gruppe som ønsker noget helt andet, det skal stoppes nu.
 
Det fremgår da også af deres opslag, at de ikke forventer forhandling omkring pyro, da de kender spillereglerne på området.



Forventer du at manden har lysten til at kaste sig herind til en flok frådende gamle mænd, der kommer til at dreje alt hvad han siger til egen fordel?
Der er intet at vinde for ham.
Han risikerer tilmed at blive citeret i medierne hvis han gør det.
Han skylder ingen herinde noget - for enkelte brugere er det nærmere omvendt.
De eneste han skylder en forklaring er aktionærerne i Windowsmaster, der næppe har købt ind på en konflikt i fodboldmiljøet.

Hvis han bliver rådet til at udtale sig, så bliver det nok enten gennem hans arbejdsplads eller andre mere officielle kanaler.
Med mindre han har ændret radikalt holdning over de sidste tre dage, så kommer han alligevel ikke til at udtale sig på en måde, der vil stille nogen herinde tilfredse.
Hvad skulle han også kunne sige? Det ligger jo klart, at han åbenbart har pralet overfor sine medløbere med, at det er ham der betaler bøderne for deres pyromani. Og så har han været så kæk også at skrive det på en nedladende måde til en ellers helt fredelig kommentar på deres forum. Og at det lå indenfor hans dispositionsret, at stoppe betalingerne/sponsoratet. Sandheden var så, at det nærmeste vi kommer på det var, at han måske fik lov at indtaste girokortet i netbanken, når opkrævningen på sponsoratet dukkede op til betaling.
 
SFA har lagt et *langt* skriv op på Facebook. Det er dog lavet som billeder.

Tak for link
De savner anerkendelse
Jeg vil gerne anerkende deres store arbejde over årene, det synes jeg de fortjener.
Lidt interessant for en lægmand, at læse hvordan en stemningsgruppe viser støtte til en privat virksomhed, der er selvfølgelig en kontekst og som jeg læser det til dels også et symbolsk eksempel.

Den sidste del er mere interesant, hvordan konflikten åbentbart har været under overfladen noget tid, det er nyt for mig.
Men det positive er vel at de søger dialogen.
Jeg kan egentlig godt lide en aktiv/aktivistisk fanbase, men jeg tror det kræver at de “kampe” som tages repræsenterer de fleste fans, ikke blot en mindre men meget vokal gruppe, et eksemplet kunne være lavere entrépriser eller ingen mandagskampe etc

Jeg så kampen pås TV, så jeg ved ikke hvordan det oplevedes på stadion men jeg synes det sidste banner manglede klasse.
Det kan gost være at processen/dialogen ikke har været perfekt, men det sidste banner øger kun splittelsen.
Mon ikke der bliver tager nogle kaffemøder i løbet af denne uge.
 
Igen jeg kan kun læse hvad de skriver, at de mener at de har smidt en familie ud der har hjulpet klubben i svære tider. At der kunne være taget en dialog med dem inden de røg ud på røv og albuer.
Men samtidigt skriver de, at de ikke ved hvilken dialog der har været. Og man har jo ikke smidt hele Boyterfamilien på porten. Kun den del som er kommet med skadelig kommunikation og ikke kom med kontra-udmelding i tide.

Det stinker langt væk af at handle om egen ret til pyro; intet andet
 

Latest posts

Back
Top