New posts

Transfervindue Sommer 2026

  • Thread starter Thread starter Martin Hansen
  • Start date Start date
  • Replies Replies: Replies 12K
  • Views Views: Views 820K
Transfervindue Sommer 2026
lll

View attachment 8375


En lidt sjov opfølgning på den meget laaaange snak om en manglende nier.
Men flere FCK fans er åbenbart også frustrerede og FCK er Danmark´s med afstand rigeste klub.

Det er påfaldende som de samme argumenter kommer i spil, bare med i en anden klub.

Det der med den nier er åbenbart ikke så nemt, hverken for CV, AGF eller FCK. :)
Ingen siger jo at det er nemt, og det tæller formentlig heller ikke op, at de i FCK har en angriber der tjener 12 mio. kr. om året. Derudover blev deres sportsdirektør ansat 1. juli og havde ingen kendskab til dansk fodbold. Bevares, han får selvfølgelig mange input osv. og det er da kritisk de ikke har et bedre alternativ oppe foran som nordens største klub. Men CV har altså haft 12 måneder til at finde en angriber, vi blev danske mestre og vores mest løntunge og aldrene angriber forsvandt ud af budgettet. Det var stadig dårligt arbejde af CV. Det er rent held at Serra i øjeblikket redder hans røv, for jeg nægter simpelthen at tro han havde forudset det. Så havde vi ikke startet sæsonen med Bech som angriber og dernæst Bogere som førstevalg.
 
Ingen siger jo at det er nemt, og det tæller formentlig heller ikke op, at de i FCK har en angriber der tjener 12 mio. kr. om året. Derudover blev deres sportsdirektør ansat 1. juli og havde ingen kendskab til dansk fodbold.

Nu var indlægget mest tænkt som et indspark i at det at finde en nier ikke er så nemt. Din første vinkel er så at tale FCK´s problemer op i en sådan grad at det fremstår utroværdigt. FCK har haft sportschefer i mange år, de har så lavet et skift, men alle 3 angribere var også i FCK for 12 måneder siden.
FCK solgte endda en angriber til Rosenborg i sommer, som nu har stor succes, jeg vil mene at FCK har haft gode muligheder.

Eksemplet med en angriber til 12 mill. kroner er præcis hvorfor man ikke skal satse hele butikken på EN spiller. Der er skrevet 1200 indlæg om hvor ringe CV er, men når man så kigger mod FCK, så må man bare sige at de også har deres udfordringer.

Men CV har altså haft 12 måneder til at finde en angriber, vi blev danske mestre og vores mest løntunge og aldrene angriber forsvandt ud af budgettet. Det var stadig dårligt arbejde af CV. Det er rent held at Serra i øjeblikket redder hans røv, for jeg nægter simpelthen at tro han havde forudset det.

12 måneder? Det har FCK også, det hjalp ikke. Hvad forskel skal det reelt gøre at AGF er danske mestre? Det er et pseudo udsagn man ikke kan skrive noget fornuftigt om. Lind bed ihvertfald ikke på det argument. Argumentet med en aldrende angriber som forsvandt er heller ikke noget vi kan bruge til noget.

Der er bare nogen gange hvor man måske godt kan anerkende at det at finde en nier, ikke er så nemt som en del har ment herinde. Det har fyldt så meget at forum måske har mistet lidt vitalitet.

Serra scorede et helt fantastisk nier mål i går, det har han nu gjort 5 gange, det er super fedt at vi havde kvalitet på den plads alligevel. Du vil så nok straks gå den lidt negative vinkel og fremhæve at han skulle have scoret 2 mål i går, og sådan kan vi blive ved.

Jeg gider egentlig skrive mere om den nier, synes bare at FCK skriverierne bekræfter hvor svær en position det er at få besat.
 
Det er rent held at Serra i øjeblikket redder hans røv, for jeg nægter simpelthen at tro han havde forudset det. Så havde vi ikke startet sæsonen med Bech som angriber og dernæst Bogere som førstevalg.
Serra var skadet i starten af sæsonen...

Man havde næppe forventet et målsnit på ca. et mål per 90. minut hvilket er uhørt, men jeg tror man havde en klar forventning om, at han kunne håndtere pladsen rimeligt kompetent, hvilket han jo også gjorde i foråret.

Vi er helt enige om, at der skulle have været hentet en angrebs-profil, men at kalde det rent held, at Serra kan score mål på superliganiveau synes jeg direkte er forkert, for hans målsnit per spilleminut var også ganske ok. inden denne sæson.
 
12 måneder? Det har FCK også, det hjalp ikke. Hvad forskel skal det reelt gøre at AGF er danske mestre? Det er et pseudo udsagn man ikke kan skrive noget fornuftigt om. Lind bed ihvertfald ikke på det argument. Argumentet med en aldrende angriber som forsvandt er heller ikke noget vi kan bruge til noget.
Ja, CV har været ansat hele sidste sæson, hvor det har været ganske tydeligt at der manglede en angriber. Han har haft en hele sæson til at forberede det og afsøge markedet. Og argumentet om at PM forsvinder er da fuldt ud relevant. Han var tilsyneladende den bedst lønnede spiller i truppen og havde en stor betydning. Både økonomisk og sportsligt giver det plads til en ny. Samme argument med Beijmo og Dalsgaard. Hans kollega i FCK blev ansat 1. juli midt i vinduet. Selvfølgelig har det noget at sige. Og det er ikke et pseudo udsagn at sige det betyder noget at være nykårede mestre. Selvfølgelig sælger det bedre end en 6. plads uden europæisk fodbold. At Lind havde en forhåndsaftale med FCN, hvor han var/er glad for at være ændrer ikke på det.

Serra scorede et helt fantastisk nier mål i går, det har han nu gjort 5 gange, det er super fedt at vi havde kvalitet på den plads alligevel. Du vil så nok straks gå den lidt negative vinkel og fremhæve at han skulle have scoret 2 mål i går, og sådan kan vi blive ved.
Sikke da en forvrøvlet stråmand. Det giver vist ikke mening at fortsætte.
 
Det er anskueliggjort at det har været svært at skaffe en 9'er. Men det var også den diskussion vi havde i vinterens vindue, hvor det blev sagt de er svære at købe om vinteren, men der er mange til rådighed til sommer. Jeg var endda så tåbelig at bekymre mig om VM og det kunne have en indvirkning, men det skulle man ikke ... i hvert fald ikke før vi stod i det.
Arh! Der blev sgu ikke sagt, at der ville være mange, bare at der ville være flere og at det kunne tænkes, at de ville koste en smule mindre, al den stund, det ikke var midt i en sæson (for klubber i de fleste ligaer).
Jeg mindes også at vi var mange på "sympati for den svære opgave" fløjen, der netop sagde, at præcis denne sommer ville det muligvis også blive lidt bøvlet, i hvert fald tidligt i vinduet, pga. VM og den deraf følgende træghed i toppen af hierakiet.

Jeg har hele tiden ment, og mener stadig, at jeg hellere vil se CV forsøge at stå på tæer og hente en angriber, der med en vis ret kunne have gjort sig forhåbninger om noget større, end jeg vil se ham hente en angriber, der ser AGF som et klart skridt op. Jakob Nielsen var ude at sige noget i den dur for mange år siden: Vi kan ikke bruge spillere til noget, der ser AGF som det største i deres karriere. De skal have ambitioner om at komme til noget større, det betyder for det første at de er potentielt dygtigere end til superliganiveau, og for det andet, at de vil arbejde hårdt for at gøre sig positivt bemærket og blive solgt til større adresser.

Jeg har sagt det før, og nu siger jeg det åbenbart igen: AGF er som klub i en enormt svær fase. Vi er præcis så gode, at selv de dygtigste spillere i 1. division ikke længere kan forstærke os, knap nok i bredden (Tobias Bach gør det blændende i Vejle, men kunne ikke slå til i AGF), men vi er endnu ikke helt gode nok til, at have samme tiltrækningskraft som Herning/Ikast eller FCK. Det er ikke KUN et spørgsmål om økonomi. Det er det OGSÅ, men ikke kun.
Hvis vi nu lykkes med at kvalificere os til et europæisk ligaspil igen i næste sæson, så har vi taget nogle væsentlige skridt i den rigtige retning, og så kan man begynde at tale om, at vi er rykket permanent op til en ny hylde. Men for nuværende er vi i et vadested, hvor vi skal være bedre trænet, stå mere sammen og taktisk mere snu, end de store i ligaen, for at kunne komme med helt frem. Det var vi i sidste sæson, denne er startet på en meget bøvlet måde, men top 6 er stadig inden for rækkevidde, og derefter er det op til os selv, om vi skal have en chance for europæisk igen.
 
AGF er som klub i en enormt svær fase. Vi er præcis så gode, at selv de dygtigste spillere i 1. division ikke længere kan forstærke os, knap nok i bredden (Tobias Bach gør det blændende i Vejle, men kunne ikke slå til i AGF), men vi er endnu ikke helt gode nok til, at have samme tiltrækningskraft som Herning/Ikast eller FCK. Det er ikke KUN et spørgsmål om økonomi. Det er det OGSÅ, men ikke kun.
Dog er der vel tegn på, at vi er begyndt at kunne hente profiler i Silkeborg og SønderjyskE. Det er selvfølgelig dyrere end at hente McCowatt i 1. division, men pt. er vi ikke et sted, hvor vi kan bruge kræfter på at udvikle spillere til, med tiden, at blive gode for os i superligaen. Det er vilkårene. Ligesom Silkeborg udvikler spillere for at klubben som AGF kan købe dem, så udvikler AGF spillere for at udenlandske klubber kan købe dem.
 
Dog er der vel tegn på, at vi er begyndt at kunne hente profiler i Silkeborg og SønderjyskE. Det er selvfølgelig dyrere end at hente McCowatt i 1. division, men pt. er vi ikke et sted, hvor vi kan bruge kræfter på at udvikle spillere til, med tiden, at blive gode for os i superligaen. Det er vilkårene. Ligesom Silkeborg udvikler spillere for at klubben som AGF kan købe dem, så udvikler AGF spillere for at udenlandske klubber kan købe dem.
Det er korrekt og er præcis et af de gode tegn på, at vi er kommet et stykke gennem vadestedet.
Jeg har intet bud på, hvor langt der er over til den anden side, men for at kunne gøre sig forhåbninger om, at kunne hente spillere der er på tærsklen til at være for gode til superligaen, skal man ikke kun kunne betale ret godt, man skal også kunne godtgøre at det er sportsligt interessant. Det er derfor at FCM/K også efter en dårlig sæson har kunnet hente stærke spillere ind. Det er nemt at godtgøre, at den dårlige sæson var en outlier, og i den kommende er vi igen med helt fremme.

For AGF er det jo ikke tilfældet. Vi er i vores første europæiske ligaspil nogensinde. En pokaltitel og en sjetteplads, ville gøre meget for vores tiltrækningskraft næste sommer, tror jeg. Så har vi alligevel vundet titler to sæsoner i træk, og står til at skulle jagte europæisk ligaspil igen. Forud for de to sæsoner er gået lidt mere end en håndfuld sæsoner, hvor vi var med i medaljekampen i de fleste af dem, og taget bronze et par gange. Så hvis vi gør det godt i år, så begynder det at ligne noget, hvor vi for alvor kan godtgøre, at pilen har peget opad længe, og nu er vi dér, hvor vi med rette kan forvente at spille om titler, og europæisk er en realistisk mulighed i de fleste sæsoner.

Det nye stadion bliver jo også en del af salgstalen.

Når vi kan tiltrække spillere fra andre superligaklubber handler det helt sikkert om, at de har prøvet at spille mod os og ved, at opbakningen til AGF er i særklasse herhjemme. Der er kun to klubber, der kan siges at være lige så gode eller bedre.
 
Ved godt tråden hedder "Sommer 2026"....men lad os lege lidt. Vi er ved at sælge Arnstad....jeg ser et lys i Sønderjyske´s Matthias Olesen....har jeg fat i noget eller er det et håbløst forslag?
JEg ved ikke om det er håbløst, men vi sætter forhåbentlig barren lidt højere når vi sælger vores kaptajn og en af de aller vigtigste spillere.
 
  • Like
Reactions: fsc
Jeg har intet bud på, hvor langt der er over til den anden side, men for at kunne gøre sig forhåbninger om, at kunne hente spillere der er på tærsklen til at være for gode til superligaen, skal man ikke kun kunne betale ret godt, man skal også kunne godtgøre at det er sportsligt interessant.
Ja, vi mangler at kunne købe de (unge) spillere, som er på vej til et gennembrud og kan sælges videre. Som f.eks. Olti Hyseni. Men lige nu virker det også til at vi har opgivet den strategi og satser 100% på vores egne akademier.

Man kan så også sige, at vi i hvert fald har fået to store salgsemner i Emmery og Bogere. Derudover har flere andre fået en del (og måske lidt for meget) spilletid. Tchamche skal da også nok udvikle sig til at blive en god spiller, hvis vi bliver ved med at give ham spilletid. Ligesom Kristjansson, som vel har et mere åbenlyst talent.

Lige nu kan man sige, at der ikke rigtig er plads til at vi også køber udviklingsspillere og det er jo heldigt, når de samtidig koster en bondegård (og lidt til).
 
JEg ved ikke om det er håbløst, men vi sætter forhåbentlig barren lidt højere når vi sælger vores kaptajn og en af de aller vigtigste spillere.
Hvis vi sælger Arnstad for 75 kommer vi ikke til at bruge halvdelen på en erstatning; sådan fungerer tingene ikke. Så en Matthias Olesen til måske 12-15 er vel ikke urealistisk hvis den sportslige ledelse vender tommelen op
 
Hvis vi sælger Arnstad for 75 kommer vi ikke til at bruge halvdelen på en erstatning; sådan fungerer tingene ikke. Så en Matthias Olesen til måske 12-15 er vel ikke urealistisk hvis den sportslige ledelse vender tommelen op
15 mio. for en 25 årig med 4 superligakampe som SE kun gav 1 mio. kr. for for et par måneder siden? Så hellere en spiller som Cheriff, men jeg vil gå ud fra at man forsøger med samme model som da man hentede Arnstad. En ung spiller der allerede har vist højt niveau, men som er blevet tilgængelig for en klub som AGF.
 
15 mio. for en 25 årig med 4 superligakampe som SE kun gav 1 mio. kr. for for et par måneder siden? Så hellere en spiller som Cheriff, men jeg vil gå ud fra at man forsøger med samme model som da man hentede Arnstad. En ung spiller der allerede har vist højt niveau, men som er blevet tilgængelig for en klub som AGF.
Det handler jo om at finde de, der har potentiale og stadig er til at finde for penge...Cheriff er måske allerede uden for vor rækkevidde. Det jeg har set til MO, synes jeg ser spændende ud...men måske har vi allerede noget på vej inde fra. Who knows.
 

Latest posts

Back
Top