Du har Nej-hatten på for Nej-hattens skyld. Kan du være bare lidt konstruktiv engang imellem?
Hvis du havde siddet i Poznan med din familie og rækken foran var en flok "sortklædte" Nysir drenge, der vil stå op og synge hele kampen, så havde du også skrevet lange indlæg herinde om hvor dårlig en oplevelse du havde, og at det udelukkende var deres skyld.
Afsnittet blev erklæret unummeret for alles skyld (og ja, det blev gjort på en kluntet måde, men íntentionen var fin)
Superkonstruktiv tilgang fra din side.
Jeg synes egentlig, jeg har været relativt konstruktiv hele vejen igennem, med den grundlæggende forudsætning, at man opfører sig ordentligt over for hinanden.
Jeg har sagt, at jeg ønsker en kultur, hvor man taler pænt og respektfuldt til hinanden. Om det er realistisk, ved jeg ikke, men jeg håber det. Hvis ønsket om almindelig respekt og ordentlighed ikke er konstruktivt, så ved jeg ærligt talt ikke, hvad der er.
Jeg har stillet spørgsmål ved logikken i mobilforbuddet, men samtidig sagt, at det eksempelvis kunne indgå i en dialog. Det er vel netop konstruktivt at stille spørgsmål og være åben for at drøfte løsninger. Personligt er jeg pisse ligeglad med, om folk bruger deres telefon, så længe de ikke chikanerer andre.
Jeg har også gjort det klart, at dominerende og nærmest dikterende adfærd ikke hører hjemme i et fællesskab. Det handler ikke om at bestemme over andre, men om at sikre, at der også er plads til dem, der ikke nødvendigvis deler samme tilgang. Det synes jeg er et ganske rimeligt udgangspunkt.
Derudover har jeg sagt, at jeg forventer, at mine medfans overholder gældende lovgivning, herunder regler om pyro, maskering, racisme med videre. Det burde vel være et helt grundlæggende krav. Om man betragter det som konstruktivt, må være op til den enkelte, men jeg har svært ved at se, hvad alternativet skulle være.
Jeg har også anerkendt, at stemningen i Aarhus naturligvis forpligter, men samtidig argumenteret for, at der bør være forskel på kravene til hjemme og ude. Dels er der ikke nødvendigvis tale om den samme type stemning, dels er udebaneafsnittet et af de få steder, hvor man reelt kan give sin support til kende, da man alternativt som f.eks. i Farum risikere bortvisning. At argumentere for forskellige hensyn afhængigt af situationen er vel ikke det samme som at være ukonstruktiv, snarere det modsatte.
Hvis jeg køber en plads på et stadion, forventer jeg desuden at kunne benytte den. Jeg har intet problem med, at andre fylder, synger eller eller fylder visuelt i afsnittet. Det er en del af oplevelsen. Men jeg vil også gerne kunne disponere over min egen plads. Er det virkelig en urimelig holdning?
Grundlæggende er jeg stor fortaler for, at man behandler andre, som man selv gerne vil behandles. Og jeg tvivler ærligt talt på, at SFA/Nysir nødvendigvis ville være lige så lydhøre over for alle de hensyn, som den almindelige fan forventes at tage, når det handler om selv at indordne sig. Jeg har ikke svaret, men det er i hvert fald værd at reflektere over.
Jeg tvivler også på, at SFA/Nysir selv forelskede sig i AGF, fordi nogle ultrafans stod og råbte ad dem på et udebaneafsnit, da de var børn. Det tror jeg ganske enkelt ikke. Og jeg synes personligt, at Martin Hansens historie om sønnen, der efter en AGF-kamp i Slagelse ikke længere ønsker at se kampe sammen med supporterne, er trist.
For mig handler det ikke om at fjerne passionen, stemningen eller engagementet fra tribunen. Tværtimod. Det handler om at finde en balance, hvor folk taler pænt og opfører sig ordentligt, samtidig med man overholder loven.
Jeg mener at konstruktivitet netop handler om, at kunne stille spørgsmål, pege på problemer og diskutere forskellige hensyn uden at gøre det til et spørgsmål om, hvem der er den mest rigtige fan. Det er i hvert fald den tilgang, jeg selv har.