Trænertråden
Di Stefano
Experienced member
En af grundene til at kritikken generelt er så hård i denne sæson (selv om vi spiller nogenlunde op til budgettet) er nok også, at vi lagde så flot fra land. Selv om vi igen-igen ikke fik de her-og-nu erstatninger til offensiven, som vi havde så hårdt brug for.Jeg er enig i, at ligaen er sjældent tæt, og de fleste/alle hold, som ikke er nær verdensklasse, har dårlige perioder, så jeg er også enig i, at det ville være et (urealistisk) stort krav at stille. Jeg ønsker blot at se en forbedring over tid, og den har jeg svært ved at få øje på.
Forsvaret er blevet bedre, men angrebet er blevet dårligere. Er det så en samlet forbedring? Jeg synes det ikke. Det er også mindre begejstrende.
Samtidig øjnede mange, at det kunne være, at det blev i år miraklet skete. Vi spillede flot. Fik store sejre og mange point. Vi lå kort nr. 1.
De store hold vaklede og døjede i den grad med skader og havde mere end vanskeligt ved at spille i flere turneringer. Så det lå lige til højrebenet. Det var endelig os der fik glæde af outlier sæsonen. Men i de næste ti kampe blev vi så AGFske, som vi nu er bedst til: Så kan vi ikke rigtigt. Så bliver vi lidt bange for at tabe det, vi har. Helt eksemplarisk så vi det i både trænerens og spillernes tilgang og indsats sidst mod FCN.
Så pludselig ligner det mere valget mellem en lidt skuffende sæson eller så en regulær røvtur. Hvis vi ikke bliver offensivt forstærket og vi ender som nr. 7 i turneringen og ryger ud i kvartfinalen mod BIF, ryger der hoveder og fanden er løs. Eller så får vi med det yderste af neglene kæmpet os til europæiske kampe via et heldigt mix mellem placering og pokal, og så vil det alligevel føles som en rigtig god sæson (trods drømmene om noget mere)
Og så kan Næst’år hymnen lyde igen, igen.
Man skal gribe chancen, når den endelig er der. Sidste år var det pokalen. I år blev det mesterskabet.