Halløj her i tråden. Med fare for at skræmme nogle væk kommer her en lidt længere betragtning om den udvikling, der er i gang på AGFs hold, og som jeg synes har nogle spændende tendenser i sig.
Der er forskellige syn på fodbold, hvilket er helt fair – og er man typen der synes Thomas Gravesen er en skidegod ekspert og alt bare bliver guld og grønne skove med en ny angriber, så er nedenstående næppe noget for én.
Jeg arbejder professionelt med fodbold, kender rigtig mange i Superligaen og så tillader jeg at tro, at jeg muligvis kan have en pointe der kan være interessant for andre.
Den kommer i hvert fald her:
Jeg har den sidste tid undret mig over et par ting hos AGF
- Hvorfor spiller Jønsson ikke mere?
- Hvorfor er der ikke hentet en 8er, således Arnstad kan komme længere frem på banen?
- Hvorfor er Jakob Poulsen så glad for at få McCowatt ind?
- Hvorfor kommer AGF ikke lige så nemt i gode situationer som for måneder tilbage?
For at svare på det sidste først, så synes jeg, at AGF kæmper med at skabe rigtig store chancer. De kæmper med at få modstanderne så meget på hælene, som de har gjort ofte i de forrige 12 måneder og dermed i højere grad har kunne sætte sig selv i gunstige positioner. En dygtig angriber til tre mio euro, som AGF har kigget efter, havde jo nok været en del af løsningen, men tror ikke problemet ligger i front – for mig at se ligger det længere tilbage på banen.
Sidste sæson havde AGF en bagkæde der var i flow og var ekstremt modige. Især Dalsgaard var en mester i at trække pres til sig og så spille forbi det. Kahl var, da han spillede med selvtillid, også rigtig god til de hårde flade bolde op i banen, hvor AGF spillede sig forbi 4-5 af modstandernes spillere. Dermed var AGF i gunstige positioner til at sætte Bech, Arnstad, Yakob, Mortensen mfl. godt op.
Det sker ikke på samme måde mere. Bagkæden tør ikke og kan ofte heller ikke, når de forsøger. Der er langt til det niveau, bagkæden på bolden havde sidste sæson. Mod Silkeborg er Knudsen tydeligt frustreret flere gange, for der er store rum til ham at vende op i, men bagkæden tør ikke.
I stedet spiller de sikkert, vender spillet og overtallet bliver ikke skabt.
Min påstand er, at trænerstaben har indset det og konstateret, at de afgørende ryk i spillet i højere grad skal komme et andet sted fra. Og det er fra midtbanen. Knudsen og Arnstad kan på deres pasningsspil og fælles forståelse ofte spille sig igennem modstandernes midtbane. Det har de to vist flere gange. Arnstad er i især god, når han får bolden langt nede i banen og kan bruge Knudsen som en bande for at komme i fart og bryde modstandernes kæder.
Der er tendenser i deres spil der minder om Messi og Busquets i de gamle Barca-dage. Beklager den svulstige sammenligning, men Knudsen formår at slå de simple, men rigtige pasninger og Arnstads løb med bolden er noget af det bedste en spiller i en AGF-trøje har præsteret.
Men! Der er brug for poster længere fremme ad banen. Spillere med samme spilforståelse og tekniske formåen. Bech, Anderson, Bogere, Serra og Tchamche har ikke samme kvaliteter på bolden. Det har også været tydeligt i de europæiske kampe, at Bech eksempelvis er for langsom til at få bolden under kontrol og komme af med den igen. Men det kan Sebastian Jørgensen og det er også noget McCowatt er fremragende til.
Derfor tror jeg, at AGF gerne ser den norske duo på midtbanen, udgør en firkant med Jørgensen og McCowatt-længere fremme. En pasningsfirkant af fire spillere, der har samme syn på spillet, har det tekniske niveau og også modet til at spille hurtigt.
Der var antydninger af det i anden halvleg mod Silkeborg. Når de fire spiller fodbold, så går det stærkt. Jørgensen og McCowatt har Silkeborg-skolen i sig og lægger bolde til medspillerne på de rigtige tidspunkter og til den rigtige fod i det rigtige tempo.
Lykkes de med det, så vil AGF i langt højere grad kunne skabe plads på siderne eller måske til 9eren og så vil spillere som Links, Emmery, Carstensen, Bogere, Kristjanson og Janni forhåbentligt igen komme i de situationer, hvor deres direkte modstandere ikke sidder helt så tæt på dem og de dermed ikke bliver lukket ned som har været tilfældet oftere i starten af sæsonen.
Jeg siger ikke, at AGF jagter et spil som under Kent Nielsen i Silkeborg, da de var rigtig gode, men jeg tror på, at den firkant af de to centrale midtbanespillere og så 10erne foran er en ny nøgle i AGF. Måske allerede i Farum i næste runde.
For mig at se kan det være nogle af svarene på de spørgsmål, jeg stillede tidligere i dette lange skriv. For Jønsson er jo fantastisk, men har ikke samme kvalitet i det korte og præcise afleveringsspil. Arnstad virker til at skulle spille 8eren, hvilket jeg godt forstår. Lad os få den bedste mand endnu mere på bolden, hvis han kan gøre de andre bedre og så tror jeg, at McCowatt er den type, de har manglet, for især Bech og Anderson er jo gode på hver deres måde, men deres tekniske niveau er ikke i topklasse.
Men det er Knudsen, Arnstad, Jørgensen og McCowatt – og måske er det nøglen til det hele.
